Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

TDC gemmer prisforhøjelse bag 'gratis' tilbud

En gratis TV-fuldpakke på prøve får din pris til at stige bagefter. Nu fortryder TDC.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

TDC har siden begyndelsen af året hævet priserne på de forskellige tv-pakker, der sælges sammen med bredbånd og fastnettelefoni.

For eksempel er prisen på den såkaldte mellempakke fra TDC TV steget med 20 kroner fra 629 til 649 kroner per måned inklusive bredbånd og fastnettelefon.

Nu forsøger TDC at lokke de sidste på den gamle prisaftale over på de nye, dyrere pakkeløsninger.

»Men det sker på en noget lusket facon«, som en af TDC TV's kunder, Ole Poulsen siger.

LÆS ARTIKEL

Han og konen har mellempakken i deres sommerhus i dag. Pakken hedder TDC TV Viasat Mellem og koster dem 629 kroner om måneden.

Forleden fik Ole Poulsen et brev fra TDC med et tilbud, der umiddelbart ser rigtigt godt ud. For nul kroner kan han få alle tv-kanalerne i Fuldpakken på prøve i to måneder.

Siger han ikke pakken op efter de to måneder, kommer det hele derefter til at koste 749 kroner per måned. Det vil sige, at han og konen i hver af de to måneder sparer 120 kroner, fordi de stadig betaler deres oprindelige aftale til den gamle pris på 629 kroner om måneden.

Derfor skal Ole Poulsen ikke have penge op af lommen for at prøve tilbuddet. Men det kommer han så til i tiden fremover, hvis ikke det var faldet ham ind at læse det, som TDC skriver med småt nederst på siden i brevet.

Her fremgår det nemlig, at han ikke kan vende tilbage til sin gamle aftale, hvis han siger ja til de to måneder på prøve med Fuldpakken. Han kommer derimod til at betale 20 kroner mere hver måned for sin gamle aftale, end han gør i dag. Det svarer til gengæld nøjagtigt til den prisforhøjelse, TDC TV har indført sammen med ændringen af navnene på kanalpakkerne.

»Det synes jeg er lumpent. Prisforhøjelsen pakkes ind i et tilsyneladende gratis tilbud. Men vi får jo ikke flere tv-kanaler«, siger han og filosoferer over, hvor mange af hans slags, der tager imod tilbuddet og måske endda hen over sommeren ikke får meldt fra, så de hænger på en endnu større regning på ekstra 120 kroner om måneden for fuldpakken.

»Man får folk til at træde ud af en aftale på et uoplyst grundlag«, siger Ole Poulsen.

Hos TDC har man efter Politikens henvendelse nu indset det uheldige i fremgangsmetoden og trækker nu i land på de vilkår, som man ellers lagde op til skulle gælde for dem, der tager imod tilbuddet.

»Vi har fuld forståelse for, at kunden bliver forvirret, fordi kommunikationen i det pågældende brev unægtelig er temmelig kluntet. Det kan vi selvfølgelig kun beklage. Nu vil vi tage fat i vores kunde og få løst det hurtigst muligt. Det er på ingen måde udtryk for den måde vi ønsker at behandle vores kunder«, siger direktør i TDC, Frederik Sjørslev Søgaard.

Og kommunikationsrådgiver i TDC, Camilla Sebelius, tilføjer, at TDC allerede i fredags gik i gang med at finde de øvrige kunder, der kan have fået 'tilbuddet' fra TDC.

»De kunder kan naturligvis forvente, at prisen på deres tv-produkt er som før, de tog imod tilbuddet om at prøve de ekstrakanaler omkostningsfrit i to måneder«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden