Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fastnet. Anne Marie Stenberg bruger stadig fastnettelefon til trods for, at det er væsentligt dyrere, end bare at nøjes med mobilen.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Fastnet. Anne Marie Stenberg bruger stadig fastnettelefon til trods for, at det er væsentligt dyrere, end bare at nøjes med mobilen.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fastnetbruger: »Jeg er nok en af de sidste dinosaurer tilbage«

Fasttelefonen er nostalgisk, pålidelig, sejlivet - og urimelig dyr for trofaste kunder.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne Marie Stenberg har to knogler i sit hjem i Brønshøj.

Ikke af den slags, man får fra døde skabninger, men af den elektroniske slags med ledning i enden, som man griber, når man skal ringe til folk.

Eller det gjorde man i hvert fald engang. For siden har stadig smartere mobiltelefoner med stadig billigere abonnementer gjort fastnettelefonen til lidt af en uddøende race.

»Der er da nogen, der spørger, hvorfor jeg har det. Men selv om jeg er irriteret over, at det koster så mange penge, har jeg ikke lyst til at opgive den. Jeg kan godt lide at have en fastnettelefon«, slår 53 årige Anne Marie Stenberg fast, inden hun tilføjer:

»Der er jeg nok en af de sidste dinosaurer tilbage«.

LÆS ARTIKEL

Men det er hun faktisk ikke. For selv om den gode, gamle fastnettelefon formentlig lever på lånt tid, har den ifølge de seneste tal fra Erhvervsstyrelsens telestatistik stadig omkring 750.000 husstandes opbakning.

Med i det tal skal man ganske vist tælle for eksempel butiks- og virksomhedstelefoner og alarmsystemer, der kræver en telefonopkobling. Men det er ikke noget, der vil rykke meget på tallet, mener teleanalytiker Torben Rune, der er stifter af it- og telerådgivningsvirksomheden Netplan.

Han kalder det overraskende, at så mange stadig vælger at bevare grebet om fastnettelefonen.

»Det er et ret højt tal, og det er overraskende på den måde, at antallet af fastnetbrugere tydeligvis ikke er drevet af almindelige markedskræfter. Hvis det var det, ville der ikke være nogen tilbage overhovedet, for det er i næsten alle tilfælde den dyreste af alle telefonløsninger, du kan få fat i«, forklarer han.

50 gange dyrere end mobilen

Det er et dyrt privilegium at kunne tage trykknaptelefonen til øret hjemme i sofaen frem for at hive mobilen op af lommen. Nicolas Fredriksen, der står bag prisguiden mobilkunden.dk, har regnet på, hvad det koster at bruge fastnet- og mobilabonnement, og prisforskellen er bestemt til at få øje på.

»Den er markant. Sammenlignet med mobilabonnementer er et fastnetabonnement meget, meget dyrt«, understreger han.

Selv om de fleste fastnetabonnementer lader én ringe mere eller mindre gratis til andre fastnettelefoner, koster et opkald til en mobiltelefon til gengæld helt op imod 1 krone i minuttet. Til sammenligning taler man med mobilselskabernes pakkeløsninger for mellem 2 og 4 øre i minuttet, uanset hvilken telefon man taler med – og man får desuden internetadgang og fri sms med i købet.

Alene på opkaldspriser er det altså op imod 50 gange billigere at bruge mobilen, og dertil skal lægges, at man for fastnetten som regel også betaler en månedlig pris bare for at have sit abonnement.

God backup

For Anne Marie Stenberg ligger den pris omkring 100 kroner. Det er 20-30 kroner mere, end lavprisselskaberne for tiden tager for et mobilabonnement – vel at mærke inklusive det forbrug, man har i løbet af måneden.

Og hun er da også godt klar over, at der er færre udgifter i den HTC smartphone, hun har liggende i tasken – og som hun i øvrigt bruger langt oftere end knoglen hjemme i lejligheden i Brønshøj.

»Jeg betaler ikke noget for at ringe fra fastnetten til andre fastnettelefoner, men der er efterhånden kun min mor og min søster tilbage, der stadig har en. Så jeg bruger egentlig kun fastnetten et par gange om ugen, når jeg ringer til dem. Jeg bruger helt sikkert min mobil mest«, forklarer hun, men understreger samtidig, at hun ikke har tænkt sig at opgive fastnettelefonen foreløbig.

Det er en god backup at have, insisterer hun og peger især på fastnettens lydkvalitet og stabile forbindelse som betydelige faktorer. For mens mobilnettet godt kan sætte ud fra tid til anden, så har fastnettet aldrig svigtet.

»Og man føler sig jo efterhånden handikappet, hvis ikke man kan komme i kontakt med folk. Så det er nok primært sikkerheden i det, der får mig til at holde fast. Og så er en lille del af det måske også et spørgsmål om nostalgi«, indrømmer hun.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk repræsenterer Anne Marie Stenberg sine medtelefonister på det faste net godt. It- og teleekspert Martin Salamon lyder som et ekko af hendes forklaring, da han skal beskrive årsagen til, at så mange stadig ikke vil lade fastnetten pensionere.

Selv om han kalder det en skam, at folk må betale så meget for at holde fastnettelefonen i live, er han enig i, at den er en fordel for mange.

»Det kan være en tryghedsfaktor ikke at skulle lade mobilen op og at have en ekstra kommunikationsvej, hvis det ene net for eksempel skulle gå ned. Forbindelsen er også mere stabil på fastnettet, og det kan være en stor fordel, hvis du bor et sted, hvor mobildækningen er svingende eller ringe«, forklarer han med reference til de mange områder i landet, der stadig er uden ordentlig mobildækning og i visse tilfælde ikke har nogen dækning overhovedet.

»Helt uhyrlige priser«

Fastnettelefonen er altså ikke uden sine fordele, men er den virkelig de ekstra penge værd? Det spørgsmål er det bestemt ikke alle knoglebrugere, der stiller sig selv. For mange er fastnettelefonen blevet en vanesag, oplever de i Forbrugerrådet Tænk.

Jeg bruger egentlig kun fastnetten et par gange om ugen, når jeg ringer til min mor og søster

»Dem, der bliver tilbage, er dem, der er vant til at have fastnettelefonen og er trygge ved den. Det er bare ’den rigtige’ telefon at bruge. Det ser du typisk blandt de ældre, hvor man ikke er nær så villig til at skifte ud, men hellere vil have det, som det altid har været«, forklarer Martin Salamon.

For mange er telefonabonnementet ikke noget, man tænker over i hverdagen, og det kommer i den sidste ende udbyderne til gode. TDC har som den eneste store leverandør et overordentlig fast tag i fastnetmarkedet og inkluderer typisk telefonabonnementet i deres pakker med tv og internet.

De lukrerer ifølge Nicolas Fredriksen i høj grad på deres loyale kunder, der ikke har overblik over, hvor meget de egentlig betaler for deres abonnement.

»De tjener styrtende med penge på deres samlede pakker. Og jo flere af de her samlede løsninger, der bliver bundet op til en udbyder, jo mere uoverskueligt bliver det også for folk at sige det hele op og finde alternativer. Her går det bare glat gennem betalingsservice«, forklarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er ikke få penge, betalingsservice hver måned flytter over på TDC’s konti. Martin Salamon kalder priserne »helt uhyrlige«.

»Efterhånden som trafikken falder i fastnettet, er økonomien blevet dårligere, og den retter TDC så op på ved at hæve priserne. Og der betales nogle heftige priser indimellem, især på kald til mobiler. Så når bedstemor bruger fastnetten til at ringe til barnebarnet på mobilen, kommer hun altså til at bløde«, siger han.

Pærer og bananer

TDC mener ikke, det er fair at kalde deres fastnetpriser høje, bare fordi de senere års priskrig på mobilmarkedet har gjort priserne i den kategori markant lavere.

»At sammenligne mobil- og fastnetpriser er lidt som at sammenligne pærer og bananer. Folk har begge ting, fordi de bruger det forskelligt. Mange er ikke så vilde med at snakke i en mobiltelefon, men foretrækker klart fastnettelefonen«, forklarer Frederik Sjørslev Søgaard, der er direktør for TDC Privat.

»Hvis kunderne så produkterne som ens, ville de nok lukke fastnetten og bare have deres mobil, men det er der jo stadig mange, der vælger at lade være med. Så kunderne er enige med os i, at fastnet og mobil er to forskellige produkter, der ikke kan sammenlignes i pris«.

Men I prissætter vel ikke kun produkter efter, hvordan kunderne bruger dem. Det må også have noget at gøre med, hvad det koster jer at udbyde det. Hvad er det, der gør, at I må prissætte det ene højere end det andet?

»Jeg har ikke 100 procent indsigt i forskellene på mobil og fastnet, men vi har et mobilnetværk, der konstant skal udbygges, og til fastnet har vi også et kæmpe kobbernetværk, som skal vedligeholdes og udbygges. Så der er forskellige omkostninger der. Og så er der færre fastnetkunder til at betale regningerne, end der er mobilkunder«.

Ikke dyrere end to flasker rødvin

Torben Rune har gennem flere år undersøgt, hvor mange tænkte forbrugertyper en fastnettelefon stadig kan betale for. En rutine, han imidlertid valgte at droppe for et par år siden, fordi det simpelthen blev for svært at opstille scenarier, hvor det gav økonomisk mening at være på fastnettet.

»Det kan ikke betale sig for nogen«, konstaterer han tørt.

Hos Forbrugerrådet Tænk anbefaler man folk at gennemgå deres regning og overveje, hvor meget ekstra de vil betale for fastnetten.

»Regningen er et godt sted at starte, for der kan du se, hvad du betaler, og hvad du bruger – og der vil rigtig mange danskere have et abonnement, der ikke matcher behov. Så man er nødt til at spørge sig selv, hvor meget man egentlig bruger fastnettelefonen, for den er blevet uforholdsmæssigt dyr«, forklarer han.

»For mange er der stadig gode grunde til at bruge den, men fastnettelefonen bliver relevant for færre og færre«.

TDC har efter eget udsagn ingen planer om at lukke ned for fastnettet, som deres kunder fortsat er glade for. Men hvor længe kan den holde, den gamle knogle, der stadig troner i op imod 750.000 danske hjem?

Det er 100 dollars-spørgsmålet, siger Torben Rune, der er overrasket over, hvor sejlivet fastnetten har vist sig at være.

»Jeg har de seneste 10 år givet den 5 år at leve i, og den er her jo endnu. Men det er en stakket frist«, fortæller han.

Det er Nicolas Fredriksen enig i, selv om også han påpeger, at det ikke går så stærkt, som man måske kunne tro. Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik er antallet af fastnetabonnenter nemlig begyndt at stabilisere sig over de seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Faldet er knækket lidt af, men det ændrer ikke på, at antallet stadig falder år efter år. Det går bare ikke så hurtigt, som det har gjort tidligere«, fortæller han.

Anne Marie Stenberg har tidligere været alvorligt tæt på at lægge knoglen i graven, men holder fast i den for nu. For selv om mobilen måske nok er væsentlig billigere, er fastnetten trods alt stadig til at betale.

»På et tidspunkt ringede jeg til TDC for at opsige, fordi jeg var så vred over min regning, men der fik jeg prisen ned til et niveau, jeg godt syntes jeg kunne leve med«, forklarer hun.

»Værre er det jo trods alt heller ikke. Det koster jo ret beset ikke meget mere end et par flasker god rødvin om måneden«.


Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Emil Stenz eller Forbrugerelektronik, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden