Der var engang, hvor man købte billige GoldStar-tv i Bilka, når man ikke havde råd til Sony eller Philips. Siden fusionerede GoldStar med elektronikfirmaet Lucky Electronics og blev til Lucky GoldStar – eller LG.
I dag siger LG, at de to bogstaver står for Life’s Good, og på forbrugerelektronik-messen CES, der i disse dage finder sted i Las Vegas, har de taget det sidste, store skridt væk fra fortiden som producent af billigt, skrabet forbrugerelektronik.
Det skete med lanceringen af den nye luksus-linje, LG Signature. I denne serie er LGs produkter designet med den kræsne forbruger for øje – lidt i stil med det danske forbrugerelektronik-design, man kender fra B&O.
Og for at opnå dette, har LG netop hentet en af B&Os designere til at tegne en stor del af deres LG Signature-serie, danske Torsten Valeur. Han er chef for David Lewis Designers i København, der har stået for designet af en lang række af B&Os mest populære produkter i nyere tid.
Til det veldesignede hjem
Torsten Valeur var selv på scenen i Las Vegas for at præsentere den nye produkt-linje, der til at begynde med består af et OLED-tv, en vaskemaskine, et køleskab og en luftrenser. Den danske superdesigner har dog ikke designet tv'et, men kun de hårde hvidevarer. Hans design af audiovisuelt udstyr er forbeholdt B&O.
Ud over at besidde den strømlinede, minimalistiske designstil, vi kender fra dansk design, har de nye produkter en række intelligente og smarte funktioner ombord. F.eks. kan dørene på vaskemaskinen og køleskabet åbnes, selv om man har favnen fuld af vasketøj eller indkøbsposer. Vaskemaskinedøren åbner med et let tryk og hvis man sætter foden ned foran en sensor på køleskabet, åbnes døren automatisk. Men hvis man bare gerne vil se, hvad der er i køleskabet, behøver man ikke engang åbne døren. Døren kan nemlig gøres gennemsigtig, så man se indholdet udefra.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind