Organisering. Der findes flere programmer, der kan hjælpe dig med at få styr på de digitale fotografier. Illustration: Lise Mogensen.

Organisering. Der findes flere programmer, der kan hjælpe dig med at få styr på de digitale fotografier. Illustration: Lise Mogensen.

Forbrugerelektronik

Få styr på dine digitale billeder

En erfaren underviser anbefaler fotoprogrammet Picasa.

Forbrugerelektronik

Sneklædte landskaber og unger i kulørt skiudstyr. Skålende onkler og skrålende kolleger fra festlige stunder. Sommerens første is og sidste solnedgang. Rutsjebaneture med og uden mælketænder. Arvesmykker og arkitektmøbler til forsikringen i tilfælde af tyveri ...

Mange har dynger af usorterede billeder gemt på cirka samme måde som stakken af skrivelser fra pensionsselskabet: Man ved, at de er der et eller andet sted, men det kræver ihærdighed at finde dem frem.

»Det er et sceneri, jeg ofte hører om«, siger konsulent og underviser Bo Jönsson. Han har gennem 25 år undervist unge, voksne og seniorer i blandt andet it, fotografering og billedbehandling.

Siden årtusindskiftet er vores fotovaner blevet mere og mere digitale.

»I 1999 blev der solgt knap 11 millioner ruller film i Danmark og lavet omkring 260 millioner printbilleder. Jeg tør slet ikke komme med et bud på, hvor mange fotos folk tager i dag, men det er helt sikkert mange flere«, siger Poul Erik Pedersen, direktør i Danmarks Fotohandler Forening.

LÆS OGSÅ

Bo Jönsson anbefaler Google-programmet Picasa til begyndere, som gerne vil have styr på deres billeder på computeren.

»Det er smart til organisering og simpel redigering af digitale billeder«, fremhæver han.

Blandt andet kan man beskære fotografier, justere farverne og arbejde kreativt med gråtoner, rammer og kollager. En anden smart funktion er, at andre kan få adgang til billederne, så man kan oprette fælles fotomapper. Og så er det gratis og på dansk.

»Picasas kollageværktøj kan være et fint alternativ til de dyre fotobøger«, mener Bo Jönsson.

Pizza i samtalekøkkenet

Entusiastiske begyndere kan godt selv finde vej til Picasas funktioner, men Bo Jönsson anbefaler et kort kursus eller en guidebog som supplement.

»Min erfaring er, at mange går glip af nyttige småting i programmet, hvis de kaster sig ud i det uden nogen form for vejledning«.

Han møder også mange, som har anskaffet et kostbart spejlreflekskamera med en masse funktioner, som de er ude af stand til at betjene.

»Det svarer lidt til, at man har fået et flot, dyrt samtalekøkken og så bare henter pizza«, mener Bo Jönsson.

Program for de ambitiøse

Mens Picasa egner sig til mindre fotosamlinger, er Adobe Photoshop Lightroom ifølge Bo Jönsson et godt program for mere ambitiøse fotoamatører. Det koster dog penge at få adgang til de mange tekniske og kreative redigeringsfunktioner og muligheder for at kategorisere digitale fotos og papirbilleder, man har skannet.

Bo Jönsson råder til, at man først sorterer sine billeder efter dato og derefter inddeler samlingerne efter steder, begivenheder og/eller personer. Så er det let at overskue og søge i sine billeder.

LÆS OGSÅ

Mange smartphonekameraer laver automatisk billedsamlinger med angivelse af dato og geografi, men det kræver stadig disciplin at holde en samling af fotos fra forskellige kameraer opdateret.

»Det er, ligesom når man kommer hjem fra indkøb. Du stiller jo ikke bare posen fra dig i køkkenet. Varerne skal sættes på plads, men så er der også styr på det«, pointerer Bo Jönsson.

Flere digitale billeder får også et liv i fysisk form:

»Vi oplever en stigning i salget af printbilleder, især fra mobiltelefoner«, siger direktør Poul Erik Pedersen fra Danmarks Fotohandler Forening, som dog ikke vil sætte antal eller procenter på.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Helle Sindal, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce