KONTAKT Tagging af folk på billeder (som herover) eller i skrevne indlæg på Facebook, kan i USA nu sidestilles med at opsøge nogen i den fysiske verden. Det har betydning, hvis man har et politi-tilhold mod en anden person (Foto: Facebook).

KONTAKT Tagging af folk på billeder (som herover) eller i skrevne indlæg på Facebook, kan i USA nu sidestilles med at opsøge nogen i den fysiske verden. Det har betydning, hvis man har et politi-tilhold mod en anden person (Foto: Facebook).

Forbrugerelektronik

Facebook-tags bryder politi-tilhold

En amerikansk domstol sidestiller direkte referencer på sociale medier med fysisk nærvær.

Forbrugerelektronik

Utrygheden råder, når man er nødt til at få politiet til at give en anden person et tilhold, fordi personen chikanerer eller forfølger en. Med tilholdet forsøger man at sikre sig, at personen ikke længere kommer i nærheden af én eller kontakter én.

Men efter de sociale medier har indtaget vores liv er situationen blevet anderledes. Sociale medier, og især Facebook, er store, offentlige fora, hvor det kan være svært at færdes i fælles vennekredse eller andre sociale cirkler uden at støde på den person, man helst så holde sig væk.

Det gør det ikke bedre, at en person kan ’tagge’ én, altså nævne ens navn i et indlæg eller en post, der egentlig ikke er rettet direkte mod én. På den måde kommer man alligevel i kontakt med den person, man prøver at slippe af med. Og det sker uden at personen retter direkte henvendelse til én.

Derfor har det indtil nu været lidt af en gråzone, om tagging gælder som direkte kontakt. Når man bliver tagget på Facebook, får man det som regel at vide, og derfor kan det i praksis fungere som en henvendelse, eller en virtual tilnærmelse. Omvendt er det svært at forhindre en anden person overhovedet at tale om én i den virkelige verden.

Svarer til direkte kontakt
Nu har en amerikansk domstol imidlertid fastslået, at omtale af en person på Facebook, der indbefatter tagging af personen, ikke blot er at sidestille med en samtale i den virkelige verden. I stedet er det at sidestille med en henvendelse – og dermed et brud på et evt. tilhold – hvis man tagger nogen på Facebook.

I Westchester County, der ligger nord for New York City, har dommeren Susan Capeci afgjort, at en kvinde ved navn Maria Gonzales brød sit politi-tilhold mod sin svigerinde, da hun taggede sidstnævnte på Facebook, netop fordi svigerinden fik en meddelelse om det. Det svarer ifølge Capeci til direkte kontakt.

Gonzales er nu blevet dømt for foragt for loven af anden grad, som det hedder i det amerikanske retssystem. Det kan faktisk lande hende en fængselsstraf. Dommeren pointerede ifølge CNET overfor Gonzales, at hun ikke måtte kontakte svigerinden »ad hverken elektroniske eller andre veje«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden