Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: DALSGAARD MIRIAM
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ipads lærer små børn at udtrykke sig tidligere

Eksperternes dom: Der er både fordele og farer ved ipads indtog i vuggestuer og børnehaver.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Emilia, Villum og Ella på 2 år kravler hen til pædagog Carina Klingenberg. De skal spille vendespil på vuggestuens ipad. Og motiverne til spillet skal de selv fotografere ved hjælp af den flade skærm.

Først er det Ella. For hende går det let, for hun har allerede trænet de små fingre på touch screenen hjemme hos sine forældre. Hun fotograferer en stol til vendespillet.

Her i Stengårdsparkens vuggestue i Søborg skemalægger pædagogerne tre gange om ugen ipad-tid, hvor børnene lærer at inkludere apparatet, så de både lærer og leger.

Pædagogerne udvælger kun spil, der opfylder de kompetencer, som Undervisningsministeriet anbefaler til læring. Det kan f.eks være spil, der sprogudvikler eller inddrager bevægelse.

Så er det Villums tur til at fotografere. Han holder på ipad’en, som en voksen ville gøre det, for han har også prøvet det hjemmefra. Han sigter og skyder et billede af en lille plastikstruds på gulvet.

»Kan du sige struds’, Villum«, spørger Carina Klingenberg. Hun har været på IT-kursus, hvor hun har lært at bruge digitale medier i børnehøjde.

Det er lidt svært at udtale ’str’-lyden, så Villum forsøger et par gange at få tungen til at lystre.

Forældre er positive overfor skærme

Stengårdsparken ligger i Gladsaxe Kommune, hvor man de seneste to år har implementeret ipads og andre digitale værktøjer i alle kommunens daginstitutioner. Her i børnehuset er den nye teknologi blevet taget godt imod.

»Forældrene synes, det er enormt positivt, at børnene lærer at bruge ipads. Det er jo ikke en børnepasser, hvor vi bare sætter dem til at se Ramasjang. Det er et arbejdsredskab«, siger børnehusleder Jimmi Brønd.

Foto: DALSGAARD MIRIAM

På landsplan lader udbredelsen af det digitale værktøj også til at passe forældrene fint.

80 procent af forældrene mener nemlig, at brugen af digitale medier i dagtilbuddene giver nye muligheder for læring, mens 69 procent mener, at det kan ruste børnene bedre til skolestart. Det viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Momentum sidste år.

Ipads skal bruges med omtanke

Ipads og tablets er landet over blevet almindeligt både i hjemmet og i daginstitutionerne. Hele 75 procent af dagtilbuddene har i dag adgang til ipads ifølge KL’s kortlægning af digitale redskaber på dagtilbudsområdet.

Tablet-børnene omtales ofte som ’Generation Touch’, for for dem er teknologien lige så naturlig som puslespil og togbaner.

Steen Søndergaard, forsker i IT og pædagogik på professionshøjskolen UCC, mener det er en yderst positiv udvikling.

»Børnene kan udtrykke sig ved hjælp af ipad’en. De kan tage billeder, fortælle, hvad de ser og begynde at skrive deres eget navn. Det er en kombineret læring, uden at det bliver mekaniseret, hvor det er planlagt, de skal lære ABC«, siger Steen Søndergaard, der tager rundt og underviser pædagoger i at inddrage ipads til læringsmæssige formål.

Men tabletten skal bruges med omtanke, mener flere eksperter. Digital psykolog Camilla Bechsgaard er ligesom sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen kritisk overfor små børns brug af ipads. Begge savner de forskning på området.

»Børn har en naturlig lyst til at bevæge sig og bruge sig selv og hoppe, klatre og kravle og holde sig motorisk i gang, og det er rigtig vigtigt, vi ikke får lukket ned for den lyst ved at lære dem, at de skal sidde stille fra de er helt små. De skal tids nok komme til at sidde helt stille«, siger Helen Lyng Hansen.

Motorikken kan tage skade

Vibeke Winter, der er børnefysioterapeut, forklarer, at det kan få alvorlige konsekvenser for børns fremtidige læring, hvis motorikken ikke tidligt øves:

»’Vinduet’ for udvikling af motorikken er åbent, mens du er lille. Hvis ikke din motorik er god, så risikerer du, at du ikke kan lege med de andre børn. Hvis du ikke kan kravle med de andre, så kan de tage dit legetøj. Eller hvis man ikke tør kravle op på et bord – man bliver bange for højder, når man er dårlig motorisk – så får man måske ikke dyrket sport. Overvægt og diabetes 2 er voldsomt stigende«, advarer hun.

Desuden er en skrøne, når folk påstår, at børnene i det mindste udvikler deres finmotorik ved at bruge ipads:

»Det gør man altså ikke. Man lærer øje-hånd-koordination, ligesom når man spiller bold«, siger hun.

Psykolog Camilla Bechsgaard henviser til, at der er kæmpestor forskel på den skandinaviske tilgang til ipads sammenlignet med den amerikanske:

»I USA beskriver mange teoretikere de negative konsekvenser for børnenes sociale evner, deres fantasi, kognitive evner og sproglige formåen. Deres hjerner udvikler sig på en anden måde, hvis de ikke får brugt deres hænder til grovmotorik og finmotorik«, siger hun.

Hun mener ikke, at ipad’s i daginstitutionen bidrager med nogen læring, som børnene ikke kunnet have fået lige så godt andre steder fra.

Ipad’en fungerer som en blyant

Steen Søndergaard oplever akkurat det modsatte af Camilla Bechsgaard. Han har netop afsluttet ’Projekt digital kultur i dagplejen’, som er en del af Gladsaxe Kommunes projekt.

De endelige rapporter er endnu ikke offentliggjorte, men Steen Søndergård siger til Politiken, at resultaterne er ganske overraskende.

»Vi kan i vores projekter se indikationer på, at børn i dag hurtigere lærer alfabetet, og at det er teknologien, der er medvirkende til det. Ligeledes ser vi indikationer på, at det samme gælder i forhold til regning og tallære«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: DALSGAARD MIRIAM

Dette sker dog kun, hvis pædagogerne får kurser i at bruge ipad’en til læring. Mange har fejlagtigt troet, at børnene af sig selv lærer en masse ved at sidde med en ipad, siger han.

»Der, hvor det tit går galt, er, når man tror, at appen kan gøre en forskel i sig selv. Argumentet lyder tit, at hvis man bruger en ipads, så lærer man fx engelsk, regning og bogstaver. Men den er blot en maskine som så meget andet – det er svært for dem at overføre spillene til noget kreativt i den virkelig verden uden de voksnes hjælp«.

Han sammenligner det med, at man heller ikke lærer et barn at skrive ved at give det en blyant. Barnet har brug for vejledning til at forstå ord og bogstaver, inden det kan skrive sætninger. Det samme gælder for brugen af ipad’en.

Kritikere: Ipad’en får ofte babysitterrolle

Fælles for eksperter, der stille sig kritisk overfor ipads, er, at de frygter, at de voksne for ofte forfalder til at bruge ipad’en som babysitter.

Psykolog Camilla Bechsgaard fortæller, at flere af de pædagoger, hun møder, når hun holder foredrag for skoler og kommuner om korrekt anvendelse af tablets, siger, at ipadsene tit kommer frem fra skabet i ydertiderne i daginstitutionen, hvor der ikke er ret mange voksne og for mange børn tilbage:

»Så bliver den brugt til at skabe ro i børneflokken. Det oplever pædagogerne selv som frustrerende, men det er en utrolig nem løsning. Børnene er glade, og de voksne er glade«.

Men den slags fredsskabende metode skal man ikke være så nervøs for at gribe til, siger Stine Liv Johansen, der er medieforsker og har forsket i børns brug af digitale medier.

Hun er ikke betænkelig ved at lade børnene synke hen med en ipad i ny og næ:

»Jeg er varm fortaler for, at ipad’en får lov at fungere som babysitter, eller at det lige er der, hvor man får den der pause. Vi har nogen børn, der er superstressede i dag, og som skal alle mulige ting. Hvis de sidder og ser en tegnefilm eller synker hen med et spil i en halv time- tre kvarter, så fred være med det«, siger hun.

Hun tilføjer, at børn ikke er blevet mere hardcore mediebrugere nu, end da hun for 10 år siden skrev ph.d. om børnemedievaner. Dengang var det blot en dvd, der blev sat på for at skabe ro. Man bør dog være bekymret, hvis ens barn ikke vil andet end at sidde med en ipad. Men det skal man også, hvis ens barn kun vil spille fodbold eller kun sidde og tegne eller kun læse bøger, siger hun.

Måske kommende programmører

I Stengårdparkens vuggestue vender de tre børn de samme brikker i vendespillet igen og igen uden held. Det er lidt svært at koncentrere sig om skærmen dér midt i hynderne og alt legetøjet. Emilia er helt betaget af en gul rispose, som hun gerne vil vise til pædagog Carina Klingenberg, og Ella hopper rundt i hynderne og smånynner.

Endelig har Villum held til at finde det sidste stik.

»Jeg gættede det, jeg gættede det«, storsmiler han stolt og hejser pegefingeren i vejret, som havde han scoret et vigtigt mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: DALSGAARD MIRIAM

De små børn i børnehuset kan sjældent koncentrere sig om ipad’en mere end 20 minutter, hvor imod de store børn, der skal i skole til sommer, kan være lidt vanskelige at få løsrevet fra ipad’en igen. De er knivskarpe til at bruge apparatet og kan gøre mange forskellige ting på den, siger børnehusleder Jimmi Brønd.

»De små bliver nok endnu dygtigere. Når man allerede som 2-årig har ret godt styr på det – hvad skal det ikke ende med«, siger han.

»De ender nok med selv at kunne programmere«, griner Carina Klingenberg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden