Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu bliver det nemmere at koble din smartphone eller bærbare til tv’et

Det nye USB-C-stik kan nu optræde som HDMI-stik, og selvom det lyder nørdet, kan det løse en del problemer i almindelige menneskers hverdag.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når snakken falder på forbrugerteknologi, er kabler ikke ligefrem det første, man kommer i tanke om. Vi er mere optagede af designet på den nye iPhone end det kabel, man bruger til at lade den op eller synkronisere den med. Men taget i betragtning, hvor meget kabler egentlig fylder i vores hverdag, burde vi som forbrugere være meget mere opmærksomme på dem.

Hvor tit har du f.eks. ikke været ved at starte en god seneskedehinde-betændelse op, fordi du vendte USB-stikket fire-fem gange, inden det langt om længe fandt vej ind i USB-porten med et tilfredsstillende klik? Eller hvad med den der situation, hvor man har glemt laderen til sin døende Android-telefon, og alle omkring én har iPhones og dermed de forkerte ladekabler?

Det manglende kabel
Og så er der naturligvis situationen, som flere sikkert har oplevet enten på jobbet eller i dagligstuen, hvor man gerne vil have koblet sin laptop til en projektor eller en tv-skærm, men stikkene passer ikke. På ens laptop sidder der kun en Mini Displayport (det er det stik, der hedder Thunderbolt på Mac), og skærmen vil have et HDMI-stik. Eller måske endda, når det gælder projektorer, det gamle VGA-monitorstik (gys!).

Så står man der og skal bruge en specialadapter eller et specielt kabel og man ender tit med uelegante løsninger som at forsøge at vise sin præsentation til helt rum på sin lille laptop-skærm. Eller man ser flot 4K-streaming fra Netflix på sin smartphones 5-tommers skærm i stedet.

Vi er i mange år blevet lovet, at det hele kan klares trådløst Men ingen af de trådløse video-løsninger, der findes lige nu, som f.eks. Apples AirPlay eller Googles Cast er optimale. Enten er de for ustabile og svære at sætte op eller også er de for langsomme med så stor forsinkelse mellem kilde og skærm, at det bliver umuligt at spille spil på den måde. Og så går det ofte også ud over billedkvaliteten, når man går den trådløse vej.

Men nu får vi trængte kabel-brugere hjælp fra HDMI Licensing. Sidstnævnte organisation er dem, der varetager HDMI-stikkene. Det er dem, der sørger for, at de fungerer på den samme måde på alle fladskærme, receivere og projektorer. De har for få dage siden meddelt, at de vil lade HDMI-stik blive koblet direkte på USB-C-stik i ét kabel. Det lyder enormt nørdet, men det har faktisk ret stor betydning.

USB-C-invasionen
USB-C hedder egentlig USB Type-C og er den nye stik-standard, der er ved at erstatte de USB-stik vi kender, og især de microUSB-stik, vi bruger i alt fra ladere til dataforbindelser. Teknologi-industrien har kastet store kræfter ind på at gøre USB-C til den nye standard for USB, fordi stikket både er elegant og funktionelt.

F.eks. kan du vende det, som du vil (ikke mere seneskedehinde-betændelse!), ligesom man kan man med Apples Lightning-stik til iPhone og iPad. Men derudover har stikket bedre dataoverførsels-hastigheder og er bedre til at bære strøm.

Derfor er USB-C-stikket også så småt på til at overtage vores forbindelses-liv. Da Apple annoncerede deres nyeste MacBook, havde den kun to stik-porte. Det ene var til hovedtelefoner, det andet var et USB-C-stik, der skulle tage sig af alt fra strøm til dataoverførsel og videofremvisning.

Alle de store Android-producenter er på vej til at gå over til USB-C, og firmaer som HTC, LG, Samsung og Huawei har allerede sendt smartphones på gaden med USB-C-stik i stedet for microUSB i bunden. Og så er der nok allerede nogle læsere, der er ved at blive helt trætte i kraniet. For nu skal de til at skifte alle deres adaptere ud. Især dem, der bliver brugt til at forbinde laptops, smartphones og tablets med skærme.

Lige så nemt som i gamle dage
Men det er her, vi nu får hjælp fra HDMI Licensing. De har nemlig – mod sædvane – lavet noget, de kalder for ’alt mode’ til USB-C-stik. Det betyder, at et USB-C-stik mere eller mindre kan komme til at optræde præcist som et HDMI-stik. Bortset fra den fysiske udformning, naturligvis. Og det har den konsekvens, at man kan lave kabler, der har et HDMI-stik i den ene ende og USB-C-stik i den anden ende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det bliver med andre ord meget nemmere at koble sin smartphone, tablet eller laptop direkte til f.eks. sin skærm i stuen, fordi man bare kan smide USB-C-stikket i bunden af smartphonen og HDMI-stikket i skærmen, og så kører det. Ikke noget med alle mulige underlige adaptere. Ikke noget med bokse, der skal tage sig af de softwaremæssige problemer, der kan opstå, når de to enheder skal snakke sammen.

Det skulle gerne spille lige så nemt som i de gamle analoge dage, hvor man brugte et minijack-til-phono-kabel til at koble sin transportable afspiller til stereoanlægget. Eller koblede kablet med et gult videostik og rød/hvide lydstik til tv’et, mens scartstikket i den anden ende af kablet røg i VHS-maskinen.

Det hele ville naturligvis være meget nemmere, hvis de trådløse alternativer bare virkede uden at man skulle rode for med det. Men indtil det kommer på plads, er der nu én forhindring mindre, man skal forbi, hvis man vil bruge et kabel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden