Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Minus. Home-knappen er erstattet af en slags touchskærm, som kræver hudkontakt. Så man kan ikke længere bruge knappen med handsker på. Desuden er hovedtelefonstikket fjernet. Foto: Morten Bay

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse af iPhone 7: Køb hellere forgængeren

Der er så lidt nyt at hente i iPhone 7, at det kun er folk med gamle iPhones eller lyst til at skifte, der skal overveje den.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når amerikanerne hverken er for eller imod noget, trækker de på skuldrene og siger ’meh’.

Ordet stammer fra omkring 2007, samme år som iPhone blev født. De to ting har hidtil ikke haft en relation, men nu har Apple sendt iPhone 7 på gaden, og et ’meh’ og et skuldertræk er den mest indlysende reaktion, når man har den i hånden. Det er en udmærket telefon, men det er svært at se, hvad der gør den unik.

Hvis vi skal starte med det positive, så viste Politikens test, at Apple ikke overdrev, da de præsenterede telefonen for et par uger siden.

Når man presser iPhone 7 til det yderste med et testværktøj som GeekBench 4, leverer den nye CPU i smartphonen omkring 40 procent mere ydelse end forgængeren, iPhone 6S. Det er dog ikke noget, folk med almindelige smartphonevaner vil lægge mærke til, for de sidste 40 procent viser sig kun, når man presser telefonen med tunge spil eller andre krævende opgaver.

Den anden positive nyhed i iPhone 7 er hovedkameraet bagpå. Med en større blændeåbning på f/1.8 er kameraet blevet væsentlig bedre til at tage billeder ved lavt lys, og da brændvidden er gået fra 28 mm til 27 mm, får man et større udsnit af virkeligheden med, når man tager billeder med iPhone 7.

Og iPhone 7 tager virkelig fremragende billeder. Der er knald på farverne, og den indbyggede optiske billedstabilisering hjælper på billeder, der bliver taget lidt hurtigt. IPhone 6S tager imidlertid også flotte billeder, og det er nok tvivlsomt, om almindelige smartphonebrugere vil synes, at forskellen er stor nok til at betale 1.000 kroner ekstra for en iPhone 7. Den endnu dyrere og større iPhone 7 Plus har et endnu bedre kamera, men den havde vi ikke mulighed for at teste.

Skærmen på iPhone 7 har også fået et ganske lille løft. Den er nu 25 procent mere lysstærk, hvilket hjælper lidt, når man ser på sin iPhone ude i dagslyset. Den kan nu vise billeder og video lavet med den endnu ikke særlig udbredte Wide Color Gamut-farvedynamik.

Ny Home-knap er et minus

Det er disse plusser, man skal holde op mod iPhone 7’s minusser. Blandt sidstnævnte kan nævnes, at Home-knappen er erstattet af en slags touchskærm, der simulerer klikket fra en rigtig knap med vibrationer. Mange har reageret negativt over for den nye ’knap’, men for denne anmelder fungerer den nu egentlig ganske overbevisende.

Knappen skal dog have hudkontakt for at virke, så man kan ikke betjene den med handsker på. På en iskold vinterdag kan man altså ikke holde knappen inde for at aktivere Siri eller lave et stemmestyret opkald. Man kan faktisk slet ikke åbne telefonen, for i iOS 10 skal dette ske med knappen, efter at Apple har fjernet strygeåbning af skærmen.

Og så er der naturligvis Apples meget omdiskuterede fjernelse af hovedtelefonstikket. Som det er nu – blandt andet fordi Apples trådløse AirPods-øretelefoner ikke er udkommet i skrivende stund – skal man bruge Bluetooth eller de medfølgende øretelefoner med Lightning-stik, hvis man vil tale trådløst i sin iPhone 7. I sidstnævnte tilfælde kan man ikke lade sin telefon op samtidigt, hvilket nok vil gøre en del bilister irriterede, hvis de har ældre biler uden Bluetooth indbygget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man gerne vil lade iPhone 7 op og bruge et kablet headset samtidigt, skal man have fat i en adapter lavet af tredjepartsfirmaer, hvilket kan give problemer. Og hvad nytter et smukt design, når man skal have klodsede adaptere med dobbeltstik hængende ned fra bunden af telefonen?

Hvis man alligevel f.eks. gerne vil bruge sine gode hovedtelefoner med sin iPhone 7, følger der en adapter til almindeligt hovedtelefonstik med. Denne er dog så lille, at den formentlig bliver væk, bare man kommer til at vende sig om eller blinke.

Køb den gamle i stedet

Så det store spørgsmål er: Hvad er det præcis, der gør iPhone 7 uundværlig? Er det, at den er vandafvisende med en såkaldt IP67-certificering? Næ, for det har de fleste af Apples konkurrenter indført på deres flagskibs-smartphones for flere år siden.

Hovedkameraet er fremragende, men kun minimalt bedre end i iPhone 6S. iPhone 7 Plus er et bedre bud, hvis kameraet er vigtigt for én, men det koster.

Den nye iPhone er en lille anelse bedre til telefonsamtaler over højttaler, for den har en ekstra en af slagsen. Musikafspilning lyder dog stadig elendigt over smartphone-højttalere, selv i stereo. Designet bringer heller ikke rigtig noget nyt med sig. Formen er den samme som iPhone 6S, og de få nye designtiltag ses på steder, de fleste mennesker alligevel dækker til med et cover.

Hvis man ikke er typen, der altid skal have den nyeste Apple-dims, er det svært at finde argumentet for at opgradere til iPhone 7. Selv hvis man har en ældre iPhone (eller gerne vil skifte fra Android eller Windows Phone), kan det bedre betale sig at opgradere til 6S, der koster 1.000 kroner mindre og kan købes brugt for omtrent halvdelen af, hvad en iPhone 7 koster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Meget peger på, at Apple næste år kommer med en mere revolutionerende iPhone i forbindelse med telefonens 10-års jubilæum. Så også i denne forbindelse er tålmodighed nok en dyd.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden