Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fuldpakken. En undersøgelse viser, at hos det TDC-ejede kabel-tv-selskab YouSee, der klart er landets største tv-udbyder med over to millioner kunder, har 61 procent valgt Fuldpakken og 18 procent Mellempakken.
Foto: THOMAS BORBERG

Fuldpakken. En undersøgelse viser, at hos det TDC-ejede kabel-tv-selskab YouSee, der klart er landets største tv-udbyder med over to millioner kunder, har 61 procent valgt Fuldpakken og 18 procent Mellempakken.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flest danskere vil have de helt store tv-pakker

Undersøgelse synes at afkræfte behov for at kunne vælge kanaler a la carte.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når danske tv-seere får valget mellem tv-pakker med en masse tv-kanaler på den ene side og de såkaldte grundpakker med de væsentligste kanaler som DR og TV2, vælger de de største pakker.

Det viser den årlige forbrugerundersøgelse, som BFE, Branchen Forbruger Elektronik, har lavet.

Over halvdelen vælger max kanaler

Hovedkonklusionen er, at over halvdelen af kunderne stort set over hele linjen hos de store kabel-tv-selskaber Stofa og YouSee og hos parabol-selskaberne Viasat og Canal Digital vælger den største pakke, de kan komme i nærheden af, og det efterlader i realiteten ikke meget til det meget omtalte ønske om frit valg af tv-kanaler.

»Danskerne vil have de store tv-pakker: Det er - bortset fra hos Boxer - det almindeligste valg hos tv-udbyderne«, fortæller informationschef Johs Johansen, BFE til BFE's nyhedsbrev DIGImail.

Og der er ikke den store mobilitet blandt kunderne på tv-markedet.

LÆS ARTIKEL

»Kun ni procent af husstandene oplyser, at de har skiftet tv-udbyder i løbet af året. Og da cirka 10 procent af alle landets husstande flytter hvert år, kan denne begivenhed meget vel være den væsentligste årsag til skift af tv-udbyder«, siger Johs Johansen.

Undersøgelsen viser, at hos det TDC-ejede kabel-tv-selskab YouSee, der klart er landets største tv-udbyder med over to millioner kunder, har 61 procent valgt Fuldpakken og 18 procent Mellempakken.

Hos Stofa, landets anden store kabel-tv-udbyder, har 53 procent valgt Den store pakke og 20 procent har valgt Grundpakken.

De, der ser tv via fællesantenne, har i 51 procent af tilfældene valgt den store pakke og 23 procent har mellempakken.

Blandt satellit-tv-kunderne har 59 procent hos Canal Digital valgt den store Family.pakke, mens kun 19 procent har valgt Family med Canal+Total.

Og hos den anden store satellit-tv-udbyder, Viasat, har 51 procent valgt Stor Danmarkspakke og 13 procent den mindre Danmarkspakken.

Mønsteret går dog knapt så markant igennem hos kunderne, der ser tv via internettet. Hos TDC er det 48 procent, der har valgt HomeTrio og 42 procent HomeTrio Basic.

Hos »andre udbydere af bredbånd« har 38 procent den store pakke og 26 procent grundpakken.

Den mest markante undtagelse fra det generelle indtryk er, at hos kunderne hos antenne-tv-selskabet Boxer er tv-pakken Boxer Mini valgt af 45 procent af de husstande, som er Boxer-kunder. Boxer Mini har kun ni kanaler og er antenne-tv-selskabets næstmindste.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden