Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Apple-fans' forvetninger til iPhone X (tv.) ser ud til at gøre indhug i  forsalget af iPhone 8 og iPhone 8 Plus (th.), der ifølge et analysefirma går væsentligt langsommere, end det plejer.
Foto: Apple

Apple-fans' forvetninger til iPhone X (tv.) ser ud til at gøre indhug i forsalget af iPhone 8 og iPhone 8 Plus (th.), der ifølge et analysefirma går væsentligt langsommere, end det plejer.

Forbrugerelektronik

iPhone X får forsalget af iPhone 8 til at snegle sig afsted

Meget tyder på, at iPhone-fans venter på den kommende iPhone X i stedet for at kaste sig over iPhone 8 eller 8 plus.

Forbrugerelektronik

Det plejer at foregå nogenlunde sådan her: Den nye iPhone bliver lanceret. Der bliver sat en forudbestillingsdato. Klokken 12 midnat lokal tid på denne dato vælter bestillingerne ind, og leveringstiderne bliver længere og længere, efterhånden som oplagene bliver forudbestilt.

Ofte ender folk med at skulle vente op til en måned på at få deres iPhone, hvis de ikke er hurtige.

Kort ventetid

Men sådan var det ikke i år. Da det globale iPhone 8-forsalg begyndte i fredags, var der ikke lige så meget run på som der plejer. I skrivende stund kan man i Københavnsområdet få leveret en iPhone mellem fire og elleve dage efter, den officielt er kommet i butikkerne. Det sker på fredag.

I andre lande er ventetiden kun 3-4 dage længere end i Danmark, hvis ventetiden ikke ligefrem er kortere. Normalt skal man vente mellem tre og seks uger på at få sin iPhone, hvis man ikke er med i den første bølge af forudbestillinger, når der åbnes for dem.

Er det så fordi, Apple simpelthen har produceret flere telefoner denne gang, så der ikke er helt lige så meget pres på lageret? Ikke hvis man spørger analysefirmaet KGI Securities, der anses for at være blandt de skarpeste Apple-observatører i tech-industrien.

iPhone X bliver umulig at få fat i

I en ny rapport fra KGI forklares det langsomme salg med at Apple-fans i stedet venter på den væsentligt dyrere iPhone X. Indmaden i en iPhone X er stort set den samme som i en iPhone 8, men X’eren har en større skærm, der går helt ud til kanten af skærmen og ansigtsgenkendelse i stedet for en Home-knap. Det betaler man så omtrent 1900 kroner ekstra for. Og det er der åbenbart mange der vil, ifølge KGI.

Men i en separat rapport forklarer KGI, at mange af de ventende kan risikere at blive slemt skuffede. Ganske som forudsagt af kilder i det asiatiske produktionsmiljø, er der nemlig kun begrænset tilgængelighed af de komponenter, der bruges i iPhone X.

Skærmen i iPhone X er speciallavet, fordi den indeholder en bræmme i toppen, der huser frontkameraet. Dermed kan der ikke bruges den standardstørrelse på display’et, som Apples skærmleverandører normalt fremstiller til iPhone. Ifølge KGI har disse leverandører haft svært ved at nå at producere tilstrækkeligt med skærme til at dække den forventede efterspørgsel.

Når man tager de lave forsalgs-tal for iPhone 8 i betragtning, mener KGI at efterspørgslen på iPhone X bliver så stor, at Apple slet ikke vil kunne følge med. Analysefirmaet forudser at den bliver revet væk og derefter vil være umulig af få fat i, når den kommer på gaden 3. november.

Forsalget på iPhone X, der starter ved 8.899 kroner, begynder 27. oktober.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce