Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARCIO JOSE SANCHEZ (arkiv)/AP
Foto: MARCIO JOSE SANCHEZ (arkiv)/AP
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook blev lagt ned af politiske aktivister

Sikkerhedsekspert: Politisk bestemt utilfredshed udløste angreb på Facebook.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke en helt tilfældig teknisk fejl, der i går lagde Facebook ned i mere end to timer, som den officielle Facebook-blog meddelte i aftes.

Det var sandsynligvis et større antal aktivister, der bag hver deres computer satte et program igang med at sende tusindvis af museklik samtidigt på Facebook, der fik verdens største sociale netværk i knæ.

Pengemaskinen Facebook Angrebet blev ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS Security Group rettet fra medlemmer af forummet 4chan, der er utilfredse med, hvad de kalder pengemaskinen Facebook.

LÆS ARTIKEL

Og det var angiveligt opfordringer fra medlemmer af forummet 4chan i anledning af Facebook-stifteren Mark Zuckerbergs velgørende donation af et stort pengebeløb, der var anledningen til angrebet, fordi det angiveligt viser, hvor kapitalistisk Facebook er.

»Der sidder en masse mennesker i det forum, som millioner af andre er parat til at lytte til, og når tilstrækkeligt mange synes, det er ok at angribe for eksempel Facebook, så kan de rette kanonen mod hjemmesiden«, fortæller Peter Kruse.

Alle kan melde sig ind i forummet, og ifølge Peter Kruse er det helt vilkårligt, hvad der skydes på, men der skydes bredt.

LÆS ARTIKEL

Han fortæller, at der for et par dage siden blev opfordret på forummet til et angreb mod Facebook angiveligt på baggrund af Mark Zuckerbergs donation, som ifølge forummet viser, at Zuckerberg på trods af, at han kun ejer 20 procent af aktierne i Facebook alligevel skovler så mange penge ind, at han kan smide dem til højre og venstre.

Den 26-årige Mark Zuckerberg er god for syv milliarder dollars, og hans seneste donation var på 100 millioner dollars til Newarks offentlige skolesystem i staten New Jersey, der skulle være et af USA's dårligst fungerende skolesystemer.

Peter Kruses firma CSIS Security Group holder skarpt øje med forummet 4chan, men han fortæller, at forummets medlemmer endnu ikke har rettet noget angreb på danske firmaers og organisationers hjemmesider.

4chan rettede i sidste weekend et lignende angreb mod to amerikanske hjemmesider, der huser antipiratgrupper for henholdsvis de amerikanske musik- og filmrettighedshavere, RIAA og MPAA. Begge sider blev lagt ned.

LÆS ARTIKEL

»Det er i alvorlig grad skadeligt for Facebook, at nogen er i stand til at lægge siden ned i over to timer. Jeg vurderer, at Facebook mister millioner af dollars i annonceindtægter efter sådan et nedbrud«, siger Peter Kruse.

Facebook fastholder på sin offcielle blog, at nedbruddet skyldtes en intern databasefejl, der tvang Facebook til selv at lukke siden ned.

Kan du give et bud på, hvorfor Facebook fastholder forklaringen om den interne fejl?

»Det kan jo i princippet være en kombination af en intern fejl og angrebet udefra, men årsagen til at nedtone angrebet kan også bero på damage control. Jeg finder det usandsynligt, at Facebook udelukkende ser interne database problemer som grunden til deres utilgængelighed. Uanset vælger de mod offentligheden at fokusere på interne problemer«, siger Peter Kruse.

Deltagere registreres ikke

4chan er et specielt forum, hvor deltagerne ikke registreres, og data ikke bliver gemt permanent. Date slettet for det meste løbende efter en halv time, så det er uhyre vanskeligt bagefter at spore, hvad der historisk sker i forummet, hvilket er med til at gøre den meget anvendt af aktivister på nettet. Intet fra siden kan spores.

Metoden der anvendes kaldes DDoS, (Distributed Denial of Service) og den kan udføres af enkle programmer, som lader hver enkelt computer sende en uendelig mængde klik eller anmodninger til en server, så serveren sløves så meget, at den ikke kan arbejde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden