Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tyver. At brugere få rippet deres konto for points er ikke et ukendt fænomen, oplyser Microsofts support.
Foto: RUNE PEDERSEN

tyver. At brugere få rippet deres konto for points er ikke et ukendt fænomen, oplyser Microsofts support.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Xbox-brugere får stjålet penge fra deres konto

Spillere på Xbox Live mister penge og point. Det er ikke hacking, siger Microsoft.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske spillere på Microsofts online spillenetværk Xbox Live har fået frastjålet både point og penge fra deres konto. Og Microsofts support afslører, at de har mange brugere, der er udsat for det.

»Min søn og jeg blev i sidste uge udsat for hacking på Microsofts Xbox Live netværk. Vi har mistet både penge og points. Som det fremgår af forløbet, er vi langtfra alene - og Microsoft er helt klar over sikkerhedsproblemerne, men gør ikke noget for at advare brugerne«, siger Mogens Thorsager Jensen fra Herlev.

»Da Sony Playstation Network tidligere på året havde sikkerhedsproblemer, valgte de helt at lukke netværket ned, indtil de havde check på tingene igen. Hvorfor har Microsoft ikke valgt at gøre tilsvarende«, spørger han.

Microsoft: Det er tricktyveri

Microsoft mener imidlertid ikke, der er tale om hacking men snarere en form for tricktycveri, hvor brugerne har fået franarret oplysninger, som tyvene har kunnet bruge til at logge ind på deres konti på Xbox Live for eksempel ved, at brugeren har givet nogle af login-oplysningerne på et forum.

»Der er intet, der tyder på, at vi har et sikkerhedsproblem«, siger Microsoft Danmarks pressechef Anders Adelhorst, der lover at vende tilbage, når Microsoft har undersøgt sagen til bunds.

LÆS ARTIKEL

Men Mogens Thorsager Jensen afviser, at der kan være tale om, at hans søn er kommet til at give nogen form for login-oplysninger til udenforstående.

»Han er 16 år og meget opmærksom på it-sikkerhed. Det var selvfølgelig det første, jeg spurgte ham om, da vi opdagede hackingen. Han spiller med de samme kendte venner, og de har slet ikke brug for at snakke sammen om den slags«, siger Mogens Jensen.

»Desuden er der jo talrige eksempler derude på, at vi ikke står alene med problemet, så det er Microsoft nødt til at forholde sig til«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Efter hans mening er der ingen tvivl om, at sønnes konto, som hans eget dankort var tilknyttet, er blevet hacket af ukendte personer, som det lykkedes at købe 6.000 points, svarende til 540 kroner.

»Desuden stjal de på samme måde 1.700 points, der i forvejen stod på min søns konto«, fortæller han.

Mogens Thorsager Jensen opdagede tyveriet, fordi sønnen undrede sig over, at han kunne se, at kontoen havde været brugt på en anden Xbox. Og da han tjekkede sin konto, var der hævet 540 kroner.

»Så var vi klar over, at den var helt gal«.

Da Mogens Thorsager Jensen ringede til Microsofts kundeservice, var den første kommentar: »Du er ikke den eneste, der har været ude for det her. Den slags har vi rigtig meget af«.

»Supporteren fortalte også, at Microsoft er helt klar over sikkerhedshullet. De mener, at det skyldes, at spiludviklerfirmaet Electronic Arts, EA, ikke har styr på deres sikkerhed, så hackere kan komme ind og stjæle Xbox Live brugernavne og passwords via EA’s servere. Mine ører var lige ved at falde af, da han så tilføjede: »Vi så det samme sidste år!«, fortæller Mogens Thorsager Jensen.

Vi har bedt Microsoft Danmark om en forklaring, men problemet er ikke begrænset til danske brugere.

I Microsofts hovedkvarter i USA afvises det også, at Xbox Live har problemer med sikkerheden.

På det engelsksprogede onlinemagasin Ars Technica (eksternt link) beskrives problemet også, og her har Microsoft givet følgende udtalelse:

»Vi har ingen bevis på, at Xbox Live servicen er kompromiteret. Vi tager sikkerheden på vores service alvorligt og arbejder løbende på at styrke den mod opståede trusler. Imidlertid har et begrænset antal medlemmer kontaktet os angående uautoriseret adgang til deres konti af udefrakommende personer. Vi samarbejer direkte med de berørte medlemmer for at løse problemer med enhver uautoriseret ændring af deres konti. Som altid opfordrer vi kraftigt vores medlemmer til at følge Xbox LIVE Account Security guiden, der ligger på www.xbox.com/security«, lyder forklaringen officielt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden