Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR FOTO
Foto: PR FOTO

Nemt? En række banker kræver ikke kode fra Nem Id's nøgelkort for at logge dig ind på netbanken. For usikkert, mener rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

IT-råd: Usikre netbanker er guf for identitetstyve

Rådet for IT & Persondatasikkerhed frygter flere identitetstyverier fremover.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når flere netbanker ikke kræver brug af Nem Id for at logge på, er det en invitation til identitetstyve på nettet.

Sådan advarer formanden for Rådet for IT- og Persondatasikkerhed, Ingrid Colding-Jørgensen på over for business.dk.

Der er ikke et krav til netbankerne om, at de skal kræve kundernes nøglekort for at give dem adgang til kontooplysninger og tranaktioner. Derfor er det kotume hos en række banker, at kortets koder først skal i spil, når der skal overføres penge.

Guld værd for identitetstyve

Men den model er for usikker, mener Ingrid Colding-Jørgensen.

»Når man kan logge ind på sin netbank uden brug af nøglekort, så serverer man altså næsten sine informationer på et sølvfad for hackerne. Det nye sort inden for hacking er identitetstyveri, og har en hacker først fået adgang til din computer, er det meget let at lure brugernavn og adgangskoden af«, siger formanden.

Netop identitetstyverier er en stadigt voksende trussel. En undersøgelse viser, at 126.000 danskere var udsat for identitetstyveri i 2011.

Og logger man på netbank uden Nem Id er der mange informationer, der er guld værd for identitetstyve, pointerer Ingrid Colding-Jørgensen. Informationer, der for eksempel kan bruges til at oprette falske konti og købe varer på nettet i dit navn.

Hos bankernes interesseorganisation, Finansrådet, mener man dog ikke, at der er problemer i at undlade at bruge nøglekortet.

»Der er ikke flere oplysninger til rådighed ved et login på netbank, end en hacker alligevel ville finde på computeren«, siger Henriette Rolskov, juridisk konsulent i Finansrådet til buisiness.dk.

»Det er begrænset, hvilke oplysninger man kan se, og så længe man ikke kan overføre penge, mener vi, at sikkerhedsniveauet er passende. Det er også et brugervenlighedsspørgsmål, og her vælger bankerne selv balancen«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden