Populært. På grooveshark.com kan man streame både videoer og musik.

Populært. På grooveshark.com kan man streame både videoer og musik.

Nettet

3 tvinges til at blokere for adgang til populær musiktjeneste

Danske internetselskaber kan blive tvunget til at spærre kunders adgang til musiktjenesten Grooveshark.

Nettet

Det er slut med at streame gratis musik fra tjenesten Grooveshark.

I hvert fald hvis du er kunde hos selskabet 3, der i denne uge er blevet pålagt at lukke for adgangen til den popoulære musiktjeneste af Fogderetten.

Det skriver Computerworld.

I strid med ophavsretsloven
Sagen er rejst af Rettighedsalliancen, der er en sammenslutning af rettighedshavere fra film-, musik-, tekst- og litteraturbranchen.

Ifølge alliancen bryder Grooveshark ophavsretslovens regler ved at give brugerne adgang til et hav af musik kvit og frit.

Grooveshark er sagsøgt adskillige gange af musikbranchen i sit hjemland USA, men tjenesten er ikke blevet dømt ulovlig. Derimod har Grooveshark ikke indgået de nødvendige aftaler i Danmark, hvilket har ført til retssagen.

Ifølge en pressemeddelelse fra fogedretten har Rettighedsalliancen fremlagt bevis for, at Grooveshark arbejder i strid med ophavsretslovens regler, og at 3 som internetudbyder er medvirkende til de krænkelser - fordi der sker en teknisk midlertidig kopiering i 3's systemer, når de skal facilitere streaming for kunderne.

Minder om sag mod Thepiratebay
Men det er ikke kun 3, der er i sagsøgernes søgelys.

»Det er helt tilfældigt, at det er Teleselskabet 3, vi har kørt sagen mod«, siger advokatfuldmægtig Maria Fredenslund til Berlingske.

»Det er vores håb – og erfaring fra andre sager – at de øvrige teleselskaber vil implementere tilsvarende blokering, når det har været igennem en domstol«.



Hun henviser til sagen mod Thepiratebay.org, som RettighedsAlliancen også førte. Sagen gik dengang helt til Højesteret, som fandt, at hjemmesiden forbrød sig mod ophavsrettighederne og påbød de danske internetudbydere at blokere for adgang til siden, hvilket gav anledning debat om ytringsfrihed og internetcensur.

3 har forsøgt at overbevise retten om, at der rent faktisk finder meget lovligt sted på Grooveshark.com, og at det vil være forkert at blokere hele siden. Det ville være »uproportionelt og udgøre censur af lovligt indhold«, har det lydt fra 3.

Et argument, retten altså ikke er enig i.

»Det faktum, at dele af indholdet på hjemmesiden eventuelt kan betegnes som lovligt, kunne ikke føre til andet resultat, idet fogedretten lagde vægt på omfanget af de krænkelser, der sker på hjemmesiden«, lyder det i en pressemeddelelse fra Fogderetten.

3's juridiske afdeling har fire uger til at vurdere, om firmaet vil anke dommen.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden