0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mark Zuckerberg afslører målet med Facebook: Al magt til folket

Facebooks budskab er klart: Vi er stadig idealistiske græsrødder. Nu bare med milliarder af dollar i banken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Steven Senne/AP
Foto: Steven Senne/AP

Uniform. Mark Zuckerberg iført T-shirt og hættetrøje. I sit eget billede er milliardæren bag Facebook stadig en idealistisk hacker.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordene er lidt overraskende, når man ved, de kommer fra en mand, der i dag bliver klodens yngste milliardær – i dollar. Men hør her, hvordan Mark Zuckerberg selv indleder sit brev til de millioner af aktiekøbere, der i dag får mulighed for at blive medejere af verdens største sociale netværk:

»Facebook er slet ikke tænkt som en forretning«.

Hvad det så er? Først og fremmest et idealistisk projekt, der handler om at skabe en mere åben verden. Ja, faktisk er missionen nærmest revolutionær:

»Vi tror på, at værktøjer, der hjælper folk med at dele, kan skabe en mere ærlig og gennemsigtig dialog om regeringsførelse, som kan medføre mere magt til folket, mere kontrol med embedsmænd og bedre løsninger på nogle af vor tids største problemer«.

LÆS ARTIKEL Ikke desto mindre er Facebook – også – en forretning. En stor forretning. Og når firmaets aktier i dag for første gang bliver handlet på den amerikanske teknologibørs, Nasdaq, er det samtidig et stort skridt væk fra den idealisme og græsrodsfilosofi, som grundlæggeren, Mark Zuckerberg, fortsat hylder. Fra i dag vil Facebooks succeser og fiaskoer kunne aflæses i realtid på aktiekursen. Dermed vil Zuckerberg og hans 3.500 ansatte komme under enormt pres for at skrue ned for idealismen og fokusere på at tjene penge.

OVERBLIK

Med børsnoteringen har Facebook for første gang været nødt til at åbne døren på klem til det, man roligt kan kalde det vildeste forretningseventyr i nyere tid. Det sker i et 150 sider langt børsprospekt, hvor rollerne er byttet om: Her er det pludselig Facebook, der deler sine inderste tanker med brugerne, ikke omvendt.

Derfor giver aktiesalget en helt ny mulighed for at trænge dybere ind og forstå den verden, som Mark Elliot Zuckerberg grundlagde, da han i 2004, i en alder af 20 år, skabte Facebook på sit kollegieværelse på Harvarduniversitetet i Massachusetts.

Det er historien om et firma, der på otte år har udviklet sig fra en skæv idé til et globalt brand, som snart runder 1 mia. brugere. Og som efter børsnoteringen vil have en værdi af svimlende 570 mia. kr. Stifteren selv er direktør og sidder på en bestemmende aktiemajoritet. Mark Zuckerberg er Facebook. Og omvendt.

Hvem gider erobre verden?
Det afspejles også tydeligt i børsprospektet, hvor Zuckerbergs lange brev til de potentielle investorer langt hen ad vejen har mere karakter af et personligt, teknologipolitisk manifest end en gennemtænkt forretningsstrategi.

Man kan udlægge det positivt som et udtryk for, at Mark Zuckerberg er på en mission, der handler om noget større end penge. Sådan ser han det selv – på børsprospektets side 115 oplyser han således, at hans løn fra 2013 bliver sat ned fra de nuværende 500.000 dollar om året til 1 symbolsk dollar.

Men man kan også se det som et udtryk for, at Facebookstifteren ikke helt vil indse, hvilke kræfter han slipper løs, når han går på børsen og henter milliarder af dollar hjem til firmaet, sig selv og de øvrige aktionærer.



Facebook blev opfundet i februar 2004 på Mark Zuckerbergs kollegieværelse. Han skrev selv koden bag hjemmesiden, der skulle fungere som en elektronisk blå bog for de studerende på Harvard. I løbet af ingen tid oprettede to tredjedele af de studerende en profil. Ideen blev bredt ud til at omfatte andre universiteter.

Allerede samme sommer flyttede Zuckerberg med en gruppe kammerater til Palo Alto i Californien, der fungerer som samlingssted for amerikanske internetpionerer.

Meningen var, at Facebookgruppen ville flytte tilbage og fortsætte studierne på Harvard, men inden året var omme, havde Facebook rundet en million brugere, og det stod klart, at Harvard måtte vente – Zuckerberg og hans venner havde gang i noget stort.

Men præcis hvor stort kunne ikke engang Mark Zuckerberg forestille sig. I et interessant interview, der kan ses på YouTube, fortæller han i 2005 om, at han ikke mener, at Facebook kan bruges af andre end skoler og universiteter.

»Mange mennesker er opsat på at overtage hele verden og tænker hele tiden på at få flere brugere. Jeg tror på, at hvis man virkelig vil gøre en forskel, er man nødt til at holde et stramt fokus«.



Under samtalen er Zuckerberg iført hvid T-shirt og badesandaler. Rundt om ham dasker andre unge rundt og leger drikkelege. Køleskabet er fyldt med sodavand og store ketchupflasker.

Kontrasten til Facebook i dag kunne knap være større. Siden december har Facebook haft sit hovedkvarter i byen Menlo Park, hvor en lille klynge af bygninger er indrettet på, at de ansatte kan tilbringe al deres tid der. Der er træningscenter, læge, tandlæge, designercafé, renseri og kaffebarer – meget af det gratis. Kort sagt: en topmoderne virksomhed.

Men pladsen i midten af byggeriet er døbt Hacker Square. Mark Zuckerberg betragter nemlig stadig sig selv som netop det – en hacker.

Hackermetoden

»Ordet hacker har en urimeligt negativ ladning«, skriver Marc Zuckerberg lidt overraskende i sit børsprospekt i et glødende forsvar for den virksomhedskultur og ledelsesmetode, han dyrker: Han kalder den ’hackermetoden’. »I virkeligheden betyder hacking bare at bygge noget hurtigt og at afprøve det muliges grænser«, forklarer Zuckerberg. Han definerer hackere som nogle, der altid søger forbedringer, hvor andre stiller sig tilfreds. Den dag i dag udvikler Facebook nye ideer gennem det, de kalder ’hackatons’, hvor ansatte i timevis skriver nye koder til internetsiden, hvorefter de bedste ideer bliver udviklet. »Mange af vores mest succesfulde produkter stammer fra hackatons«, konstaterer Zuckerberg.





LÆS OGSÅ Metoden har dog også skaffet mange problemer. Ofte er nye ideer lanceret uden varsel, hvilket har ført til vrede protester fra brugerne – og i et enkelt tilfælde til en omfattende undersøgelse fra de amerikanske myndigheder, der beskyldte Facebook for at misbruge brugernes private oplysninger. Derfor er Facebook – hackere eller ej – ved at ændre metode. Den seneste nyskabelse på sitet, den såkaldte Tidslinje, blev grundigt testet, inden den blev lanceret. Og i børsprospektet oplyser firmaet, at det nu vil formulere et etisk regelsæt for sine medarbejdere, som vil blive lagt offentligt frem. Det er den slags indre modsætninger, der står og blinker mellem linjerne i Facebooks brev til alverdens aktionærer. Hackere eller etiske medarbejdere? Spontane eller grundige? Idealister eller forretningsfolk? Modsætningen afspejles helt op i toppen af Facebook, hvor Mark Zuckerberg siden januar har haft en ny topchef ved sin side, den 42-årige Sheryl K. Sandberg, der har en fortid hos konkurrenten Google og som stabschef hos den amerikanske finansminister. Hun er den voksne i lokalet, der taler magtens sprog. Men det er fortsat Zuckerberg, der har den – magten.







Annonce



I et interessant afsnit – som med sikkerhed er blevet læst med lup af børsmæglere – opregner Facebook de risici, investorer skal kende, inden de vælger at sætte penge i Facebook. En af dem lyder: »Vores administrerende direktør har kontrol med nøglebeslutninger som følge af sin kontrol med flertallet af stemmeberettigede aktier«.

Det er den afvejning, markedet skal foretage i dag: Kan Zuckerbergs idealisme kombineres med Wall Streets krav om profit?

Når klokken i dag slår 9 på den amerikanske østkyst, vil aktiehandlerne afsløre, om de trykker på ’synes godt om’ ud for Zuckerbergs usædvanlige børsprospekt.

FACEBOOK

Læs mere:

Læs mere