Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svindel. Lisbeth Schrøder blev narret til at betale 1.900 kroner for en ubrugelig oprydning på sin pc, men kunne ikke umiddelbart få sine penge igen. Arkivfoto
Foto: Jens Dresling

Svindel. Lisbeth Schrøder blev narret til at betale 1.900 kroner for en ubrugelig oprydning på sin pc, men kunne ikke umiddelbart få sine penge igen. Arkivfoto

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offer for it-svindel får sine penge tilbage efter to ugers kamp

Lisbeth Schrøder føler sig dum, fordi hun har ladet sig snyde af svindlere.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lisbeth Schrøder var alt for nervøs for at miste indholdet på sin computer til at fatte mistanke, da hun blev ringet op af engelsktalende personer med indisk accent, som udgav sig for at arbejde for softwaregiganten Microsoft.

De tilbød hende at rense hendes computer for farlig software, af frygt for at miste maskinens indhold følte hun sig nødsaget til at sige ja. Hun er langt fra den eneste dansker, som i disse dage modtager opkald fra svindlere, der forsøger at overbevise folk om at betale for pc-assistance.

I går bragte politiken.dk historien om 72-årige Lisbet Faber, som modtog et lignende opkald. Samt historien om politiets vanskeligheder ved at efterforske sådanne svindelnumre.

»Skrækslagen« for at miste sine data Selvom 68-årige Lisbeth Schrøder er pensioneret bruger hun sin computer meget i sit lille agentur, hvor hun arbejder med at skaffe unge danskere arbejdsophold i udlandet.

»De fortalte, at min computer var ved at gå ned, fordi der var for meget malware (skadelig software, red.) på den«, siger Lisbeth Schrøder.

Hun var »skrækslagen« ved udsigten til en død computer og betalte derfor 1.906 kroner for at få ryddet op på den, samt for en tre-årig softwarevedligeholdelse. Oprydning og vedligeholdelsesaftalen skulle vise sig at være rent fup, og betalingen var svær at få annulleret, fordi Lisbeth Schrøder selv havde godkendt den.

»De sendte mig en betalingsformular på mail. Det var fuldstændig professionelt, præcis som man kender det fra andre hjemmesider«, siger hun.

Ryddede op med gratis programmer
I løbet af den time, som oprydningen af computeren tog, blev Lisbeth Schrøder stillet videre rundt mellem forskellige personer med forskellige titler såsom tekniker eller manager.

Oprydningen bestod i at køre to forskellige programmer, som fjerner midlertidige filer og optimerer computeren. Lisbeth Schrøder genkendte programmerne som gratis programmer, der frit kan hentes på internettet.

»Jeg sagde til ham, at jeg ikke var interesseret i deres service, fordi jeg kunne se, der var tale om gratis programmer«, siger Lisbeth Schrøder.

Men der havde hun allerede betalt, og det var ikke muligt at få refunderet pengene fik hun at vide i telefonen.

Straks efter telefonsamtalen spærrede Lisbeth Schrøder sit MasterCard, som hun havde brugt til at betale med. Et MasterCard, der er udstedt gennem Coop Danmark.

Hvis man selv godkender den, kan betalingen ikke annulleres
Kundeservice hos Coop MasterCard var lukket, da klokken var over fire om eftermiddagen, så Lisbeth Schrøder måtte vente til næste morgen med at den nedslående besked.

»Jeg blev kort værget af med besked om, at hvis jeg selv havde godkendt betalingen, kunne jeg ikke for pengene tilbage - det er ligesom med kontanter over disken«, siger Lisbeth Schrøder.

Hun fik at vide, at der ikke kunne gøre noget ved den godkendte betaling, men hvis der blev hævet yderligere på kortet - hvilket skulle kunne lade sig gøre, selvom det var blevet spærret - ville Coop MasterCard kunne køre en sag på dette. Derudover blev hun bedt om at annullere den software vedligeholdelsesaftale, som hun havde betalt for. Hun annullerede den i en email, men har aldrig fået en bekræftelse på det.

Reglerne, som gælder for betalinger med kreditkort, forsøger at stille forbrugeren på lige fod med kunder, der betaler kontant. Køber man en mangelfuld vare, eller trækker sælgeren for stort et beløb på kortet, så kan kreditkortudstederen trække betalingen tilbage. Hvis man derimod er utilfreds med sit køb, så er der ikke noget at gøre.

Problemet i dette tilfælde er tvivlen om, hvorvidt Lisbeth Schrøder fik det hun bestilte nemlig en oprydning af sine computer. At der var tale om en oprydning af meget ringe kvalitet og tilbudt under tvivlsomme omstændigheder bliver ikke dækket af reglerne for tilbageførsel af kreditkortbetalinger de såkaldte charge back regler.

Det er en juridisk gråzone
De eksperter, poltiken.dk har talt med, giver udtryk for, at sager som Lisbeths er komplicerede.

»Det er en gråzone, og man kan ikke umiddelbart afvise, at hun har krav på at få pengene tilbageført af sin bank. Efter betalingstjenesteloven har man krav på at få pengene tilbageført, hvis man ikke har fået den vare eller ydelse, man har købt. I den konkrete sag lyder det som om, hun troede, hun købte en Microsoft-ydelse, men fik noget helt andet«, skriver Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom hos Forbrugerrådet i en mail til politiken.dk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Thomas Bramsbye, salgsdirektør hos SEB Kort, som udbyder kreditkort for Jyske Bank, kan der ikke gives et entydigt svar på, om man kan få sine penge tilbage, hvis man havner i samme situation som Lisbeth Schrøder.

»Det, at du har fået en ydelse, som du har anerkendt gør, at du ikke kan få dine penge tilbage, blot fordi du er utilfreds med ydelsen. Hvis der ligger en kriminel handling bag, så er det en konkret juridisk vurdering. Man vil skulle gøre en indsigelse overfor os, og så vil vi behandle det«, siger han.

Thomas Bramsbye understreger dog, at hvis man bliver udsat for sådan et svindelnummer, skal man afgjort henvende sig til sin kortudbyder, som så vil vurdere sagen.

Tredje gang er lykkens gang for Lisbeth
Lisbeth Schrøder ringede to gange til Coop MasterCards kundeservice og krævede sin betaling annulleret. Til sidst blev hun kontaktet på email.

»Først tredje gang var der en, som mente, at vi var gået forbi hinanden. Han skrev til mig, og spurgte om jeg vil gøre indsigelse. Jeg fortalte ham, at det var det jeg havde forsøgt«, siger Lisbeth Schrøder.

Over to uger efter hun spærrede sit kreditkort modtog Lisbeth Schrøder en mail, hvori der stod, at hun fik refunderet sine penge med det forbehold, at de kan blive trukket tilbage igen inden for 60 dage, hvis firmaet, som har opkrævet betalingen kan dokumentere leveringen af ydelsen.

Lisbeth Schrøders glæde over, at de godt 1.900 kroner er tilbage på kontoen, bliver overskygget af den udmattende oplevelse og en solid portion skepsis over for, om hun i sidste ende får lov til at beholde pengene.

»Det er dumt, det jeg har gjort, men det er modsat forbundet så meget angst, når man har noget på computeren, som er vigtigt«, siger Lisbeth Schrøder.

Bliver stadig ringet op

Hun har efterfølgende ringet og advaret venner og bekendte om at lade sig overbevise af svindelopkald. Flere gange siden den første samtale er Lisbeth Schrøder blevet ringet op af svindlerne og lovet pengene tilbage, dog uden at løftet er blevet indfriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

»Jeg har det jo godt, jeg er jo glad for det. Bortset fra, at jeg er ked af, at der er nogen, som bliver ved med at ringe til mig«, siger Lisbeth Schrøder.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Coop MasterCard, omkring hvorfor der skulle tre forsøg til, før Lisbeth Schrøder kunne få sine penge igen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden