Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

it-modenhed. Der er en modenhed blandt befolkningen, og de ældre er på fuld fart fremad, mener Københavns Kommune, der dog vil lade dem, der ikke kan eller vil, slippe for at skulle kommunikere digitalt med kommunen.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ældre kan slippe for krav om digital kontakt

Bekendtgørelse om fritagelse er på vej, og kommuner vil fare med lempe.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ældre mennesker med begrænset eller ingen kendskab til computere og internet behøver ikke frygte den tid, hvor 80 procent af al kommunikation mellem borgerne og myndighederne skal foregå digitalt.

Ordblinde og handicappede

Det gælder også ordblinde, handicappede og folk med svage danskkundskaber. Det lægger regeringen op til i en kommende bekendtgørelse, der udbygger Lov om ofentlig digital post, som trådte i kraft 1. juli.

Loven lægger sig op af regeringens strategi om, at 80 procent af al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Bekendtgørelsen vil fritage de såkaldt it-svage for kravet om at skulle kommunikere digitalt, men for eksempel i Københavns Kommune vil man alligevel fra den kommende budgetlægning bruge 50 millioner kroner på kurser og oplæring af ansatte i kommunens borgerservice til at kunne servicere blandt andet de ældre i kommunen, når de beder om hjælp.

LÆS ARTIKEL

Det fortæller direktøren for kommunens borgerservice, Thomas Jakobsen, der ikke er bekymret for, om kommunen kan nå målet inden 2015.

»Der er en modenhed blandt befolkningen, og de ældre er på fuld fart fremad«, siger han og giver som eksempel de ansøgninger, som folkepensionister skal sende ind tre måneder før, de bliver 65 år for at få folkepension.

»Vi er oppe på, at 80 procent af de 65-årige nu ansøger om folkepensionen digitalt, og det er en stigning på tre måneder fra under fem procent«, siger Thomas Jakobsen.

»Vi laver masser af kurser for ældre i samarbejde med Ældre Sagen og ældreforeningerne, og i vores borgerservice vil der i det kommende halve år være folk ved telefonerne fra 8 til 22 i hverdagene, som kan hjælpe folk, der ringer med problemer med nettet eller computeren. Inden for det kommende halve års tid vil vi blandt andet kunne hjælpe brugerne, hvis de ønsker det, ved at gå ind og overtage musen på deres computer og på den måde vise, hvordan en konkret ansøgning eller blanket udfyldes og sendes afsted«, fortæller han.

Men Thomas Jakobsen understreger, at kommunen vil give de borgere, som af en eller anden grund ikke vil eller kan anvende de digitale systemer, en mulighed for at blive fritaget fra ordningen og dermed fortsætte med at anvende almindelig post i kontakten med kommunen.

»Hvordan kriterierne nærmere vil blive, må vi vente på bekendtgørelsen for at finde ud af«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden