Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OMVÆLTNING. Netflix har vendt op og ned på måden, amerikanerne ser film på. Tjenesten kommer til Danmark senere på året.
Foto: THOMAS BORBERG

OMVÆLTNING. Netflix har vendt op og ned på måden, amerikanerne ser film på. Tjenesten kommer til Danmark senere på året.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor slår Netflix søm i Blockbusters ligkiste

Den populære streamingtjeneste har ændret underholdningsindustrien for altid.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går blev det annonceret, at Netflix langt om længe kommer til Danmark. I flere år har film- og TV-serie-fans set misundeligt til, mens tjenesten har lagt USA ned og er blevet en gigantisk faktor i den amerikanske underholdningsindustri på rekordtid. Spørgsmålet er dog, om det sene indtog i Europa giver den samme effekt.

Da Netflix startede i USA, var det en postordretjeneste. Ligesom den danske tjeneste, der i gamle dage hed Digitarian og som nu hedder Lovefilm, kunne man leje en DVD-film på nettet, der så blev sendt til én med posten.

Så kunne man se den, når man havde lyst og aflevere den, når man engang var færdig med den. Den skulle bare smides i postkassen.

LÆS OGSÅ

Det var der mange, der benyttede sig af i Danmark, men afstandene til de lokale videobutikker var ikke værre, end at de fleste stadig lige kunne smutte ned og leje en film, når de havde lyst. Men i USA, hvor afstandene er langt større, var Netflix et fuldkommen revolutionerende koncept, da det blev lanceret i 1998.

Det blev startet af bl.a. IT-entreprenøren Reed Hastings, der angiveligt fik idéen efter at være blevet pålagt en ordentlig bøde for en for sen aflevering af filmen ’Apollo 13’. Til at starte med var Netflix baseret på, at man skulle betale, hver gang man lejede en film, akkurat som i en almindelig videobutik. Men allerede i 2000 introducerede Netflix en simpel idé, der skulle få afgørende betydning.

Bekvemmelighed vinder altid
Hastings og co. havde nemlig set, hvad ikke ret mange andre kunne se dengang: At det var bekvemmeligheden og ikke prisen, der var afgørende for, at folk brugte deres tjeneste. Netflix var ikke populære, fordi de var et billigere alternativ til videobutikkerne, men fordi folk ikke behøvede lette bagdelen for at bruge tjenesten.

Så Netflix valgte at skrue op for bekvemmeligheden ved at indføre et abonnementssystem, hvor man betalte en fast pris, der bare blev trukket på kreditkortet hver måned. Og så kunne man i øvrigt leje lige så mange DVD’er, som man havde lyst til.

Denne tanke er nu i stigende grad grundlaget for økonomien i netværkssamfundet og er f.eks. grunden til at musiktjenester som Spotify og WiMP lige nu er i gang med at overtage fra de butikker, der sælger musiknumre med en stykpris.

Sendte Blockbuster i konkurs
Det var denne abonnementsform, der gjorde Netflix så populær, at de på få år udkonkurrerede Blockbuster-kæden, der ellers var en gigant, der sad tung på videoudlejningen verden over. I dag er Blockbuster gået konkurs i hjemlandet USA, og byerne er fyldt med tomme, tidligere videobutiks-lokaler.

En andet søm i Blockbusters ligkiste var da Netflix fandt det oplagt at overføre bekvemmelighedstanken til ren netbrug. I 2008 lancerede de for første gang en ren on-demand-videotjeneste, hvor man kunne streame film fra nettet til f.eks. sin computer i stedet for at vente på at DVD’en kom med posten. Og det var oven i købet inkluderet i det medlemskab, man allerede havde betalt for.

Det blev selvsagt en kæmpesucces. Især fordi Netflix havde været smarte nok til at gøre tilgangen til deres tjeneste bekvemmelig. Man skulle ikke købe en bestemt boks eller sætte computeren til fjernsynet, hvis man gerne ville se Netflix på den store skærm i stedet for PC’en.

Netflix havde nemlig lavet partnerskaber med producenter af udstyr, der allerede var sat til fjernsynet i stuen. Således fulgte der en Netflix-app med, når amerikanerne købte Blu-ray-afspillere fra Samsung, når de købte en Nintendo Wii eller en Xbox 360. Efter en kort opsætningsproces kunne du være i gang med at streame så mange Netflix-film, du havde lyst til.

Satte sig på internettet
Herefter gik det virkelig stærkt for Netflix. I 2010 havde de en del af de store filmselskaber ombord på deres streamingtjeneste og over 14 millioner abonnenter i USA alene. Året efter blev det afsløret, at Netflix nu stod for 24,7 procent af den amerikanske bredbåndstrafik – i spidsbelastnings-perioder helt op til 30%. Hver tredje ettal og nul, der blev sendt igennem hele det amerikanske internet kom fra Netflix.

I 2011 begyndte det imidlertid at gå galt for Netflix. De besluttede sig for at splitte DVD-postordretjenesten ud fra streamingtjenesten og omdøbte denne Qwikster. Samtidig ville de sænke prisen for streamingtjenesten en smule, mens DVD-tjenesten forblev den samme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var en kolossal fejl. Netflix mistede 800.000 medlemmer på denne konto over et par måneder, fordi de havde glemt deres egne regler. Det er bekvemmeligheden og ikke prisen, der er det vigtige. Folk ville gerne stadig have mulighed for at leje DVD’er OG streame film, uden at skulle administrere to forskellige abonnementer.

Netflix opgav hurtigt idéen, og efter et par måneder lagde stormen sig igen. De tabte brugere fik megen opmærksomhed i pressen, men i dag kan Netflix mønstre over 24 millioner medlemmer i USA, hvilket svarer til næsten en tiendedel af befolkningen.

Eksklusivt indhold
Netflix begyndte også at satse hårdt på originalt indhold, der kun kan ses på Netflix og hverken på DVD, i biografen eller på TV. Det har foreløbig ført til succes-serien ’Lilyhammer,’ hvor Steven Van Zandt (Kendt som Little Steven fra Bruce Springsteens band) spiller en amerikansk mafiosotype, der går i eksil i Lillehammer i Norge. Den er temmelig skæg.

Men lige nu går det meste af USA og venter på, at Netflix har premiere på fjerde sæson af ’Arrested Development’, en kultserie, som opbyggede en stor, loyal fangruppe, da den kørte på TV-kanalen FOX. Serien blev dog lukket i 2006, og siden har fans gjort alt, hvad de kunne for at få serien tilbage på skærmen.

Der var dog ingen andre TV-stationer, der ville røre ved den, selvom den havde stjerner som Jason Bateman, Michael Cera og Portia Di Rossi ombord. Men Netflix ville gerne, og fjerde sæson er derfor lige nu ved at blive filmet i Los Angeles. De ti første afsnit bliver tilgængeliggjort senere i år - udelukkende på Netflix.

Netflix-effekten kommer til Danmark

Samtidig udvidede Netflix tidligere i år for første gang deres aktiviteter uden for Nordamerika ved at åbne i Storbritannien og Irland. Og nu kommer de altså til Danmark og resten af Skandinavien inden årets udgang.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om Netflix får samme banebrydende effekt i Skandinavien er tvivlsomt. Der er allerede nu en hel del on-demand-tjenester på banen i Danmark, herunder Lovefilm og Viaplay. Men ingen af dem har det filmkatalog, som Netflix kan præsentere, og Netflix’ abonnementsmodel er også ret unik. Derfor er selskaber som YouSee også ved at opruste til konkurrencen fra Netflix.

At konkurrenterne er ved at gøre klar til Netflix’ landing kan netop blive det store vendepunkt. Netflix’ ankomst kan betyde, at danskerne endelig får et bredt udvalg af film-streamingtjenester, der fungerer ligesom Spotify eller WiMP på musiksiden. Så det er ikke nødvendigvis Netflix’ ankomst i sig selv, der er betydningsfuld, men snarere, hvad man kan kalde Netflix-effekten:

At også danskerne bliver vant til, at film bare er noget, man tænder for og vælger, når man har lyst.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden