Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

FJERNLAGER. Google Drive er det seneste bud på en harddisk-i-skyen-tjeneste i stil med Dropbox. Men Microsoft har en tilsvarende, billigere løsning, og Apple har allerede været i gang længe.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google og Microsoft vil tage livet af Dropbox

Nu skal 'harddiske i skyen' smide den populære tjeneste på porten.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Har du nu mistet dine dokumenter igen? Få dig nu en Dropbox«.

Sådan har det lydt fra mange computer-kyndige familiemedlemmer og venner i de sidste par år, når familiefotos, husholdningsregnskabet eller ferievideoerne er gået tabt på grund af et harddisk-crash eller lidt for farlig leg omkring slette-knappen.

Dropbox er blevet voldsomt populær, fordi den stille og rolig laver backup af dine dokumenter til en server i skyen, mens du laver alle mulige andre ting på computeren imens.

Så populær en tjeneste kan de tunge drenge naturligvis ikke sidde overhørig, så i løbet af de sidste par dage har vi set nye tilbud fra Google og Microsoft, der skal udkonkurrere opkomlingen Dropbox.

Google tyvstartede
Den senest tilkomne er Googles Google Drive-tjeneste, der blev officielt lanceret i går.

Den blev afsløret tidligt på dagen ved en fejl hos Googles franske afdeling, der kom til at lægge pressemeddelelsen ud til offentligt skue. Den blev hurtigt trukket tilbage, men som man kunne forvente, havde en årvågen Google-bruger allerede kopieret teksten og lagt den op på sin egen blog, inklusive en engelsk oversættelse.

Det pressede Google til at kun et par timer senere at lave en officiel lancering af Google Drive, der ellers kun havde eksisteret på rygteplanet.

Med Google Drive kan du –ligesom med Dropbox – installere et lille program, der går ind og lægger sig som et almindeligt drev på din computer.

Men filerne i drevet ligger altså ikke lokalt på din harddisk, men i stedet oppe i ”skyen” på Googles servere, der er spredt over hele verden i flere backup-kopier.

Dermed er du sikker på, at dine data ikke går tabt, selvom en enkelt server går ned. Google lover således 99.9 procents ”oppetid”, altså at der kun vil være 0.1 procent af tiden, hvor en server for eksempel skal vedligeholdes.

Vil konkurrere med Apple
Google overrasker en smule på prisen.

Firmaet, der ellers er kendte for at forære tingene væk gratis, lægger sig prismæssigt lidt lavere end Apple, men langt højere end Microsoft.

Ligesom hos Apples iCloud-tjeneste får du 5GB gratis, men Google tager to en halv dollar om måneden for yderligere 25GB lagerplads, hvilket er 30 dollar om året, eller ca. 170 kroner.

Apple ligger på 40 dollar om året for en tilsvarende ydelse på iCloud. Men Microsofts netop relancerede SkyDrive-tjeneste ligger kun på ti dollar om året –en tredjedel af Googles pris.

Google Drive kan det samme som konkurrenterne, men har dog en enkelt unik feature, der er ret interessant. Google Drive kan nemlig analysere dine indscannede dokumenter, som f.eks. de PDF’er, du gemmer på Google Drive, sådan at du kan søge i dem.

Du kan altså søge efter et bestemt emneord i dit Google Drive, uanset, om der er tale om et Word-dokument eller et indscannet billede af et dokument. Google er også det firma, der kan levere mest plads. Du kan få op til 1 terabyte (1000 gigabyte) plads for 280 kroner om måneden.

Derudover leverer Google Drive de ting, som man også finder hos konkurrenterne. Ligesom med Microsofts SkyDrive og mailtjenesten Hotmail, kan du nu vedhæfte filer til emails i Gmail direkte fra dit Google Drive-drev.

Og så kan man hente Google Drive-apps til både sin laptop, sin tablet og sin smartphone. Foreløbig understøtter Google dog kun sit eget Android-system, men der skulle være apps til iPhone og iPad på vej.

Microsoft er billigst og på flest platforme
Det er næppe tilfældigt, at Google netop valgte i går til at lancere Google Drive. Ærkerivalen Microsoft havde nemlig netop annonceret en ændring til deres Dropbox-konkurrent, SkyDrive.

Indtil for nylig havde man kunnet få hele 25GB gratis harddiskplads i skyen med SkyDrive, hvis man oprettede en Hotmail-konto eller købte en Windows Phone-smartphone. Men fra i går blev dette tilbud skåret ned til 7GB, og det skabte en del furore – også selvom Microsoft stadig giver 2GB mere væk end både Apple og Google, og selvom de er langt billigere end begge konkurrenter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Microsoft tager nemlig som nævnt kun ti dollar om året for 20GB ekstra lagerplads ud over de 7GB, man får gratis. I forbindelse med den nye prispolitik har Microsoft også lanceret nogle nye SkyDrive-apps, der kan downloades til såvel Apple-produkter som til Windows-laptops og Windows Phone.

Du kan også bruge SkyDrive med Android, men skal du hente apps lavet af tredjepart, hvilket Microsoft ligefrem opfordrer til.

Apple er dyrest og mest ekskluderende
Apple kom først med en egentlig konkurrent til Dropbox, selvom denne var ret fokuseret på Apples egne brugere.

Der er naturligvis tale om den meget hypede tjeneste iCloud, der gør sig allermest bemærket ved netop ikke at gøre sig selv bemærket.

Mange Apple-brugere er allerede godt i gang med at bruge tjenesten og er glad for den ”usynlige” måde, som iCloud laver backup og synkroniserer alle dine dokumenter og f.eks. kalenderdata mellem dine enheder.

Men folk, der ikke er en del af Apple-kulten kan også være med. Hos Apple får du 5GB gratis, og ønsker du mere, starter priserne ved 40 dollar om året for 20GB ekstra. Modsat konkurrenterne fungerer iCloud stort set kun indenfor Apples eget økosystem.

…og så er der originalen
Dropbox var ikke først med en tjeneste, hvor du kan lægge dine filer op på en harddisk i skyen.

De har også adskillige konkurrenter med navne som SugarSync og SpiderOak. Men Dropbox var de første, der lavede en tjeneste, der var super-enkel at komme i gang med, der var lækker og brugervenlig, og som ikke mindst bare fungerede, uden at du behøvede at tænke over det.

Derfor er Dropbox også stadig en af de mest foretrukne tjenester hos danskerne, og de tunge drenge nævnt ovenfor har den udfordring, at de skal vænne folk af med at bruge Dropbox, blot fordi de kan tilbyde lidt mere lagerplads og en billigere løsning.

Men rent prismæssigt kan det godt betale sig at skifte fra Dropbox. Lige nu tilbyder Dropbox f.eks. 100GB for 200 dollar om året, hvilket er 140 dollar mere end Googles løsning og 150 dollar mere end Microsofts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld kan du – med lidt snilde og arbejde – få op til 18GB lagerplads gratis hos Dropbox. Det kræver bare, at du kan få 36 mennesker med over på Dropbox-platformen. Dropbox giver dig 2GB gratis og derefter får du nemlig 500 MB for hver person, du kan få til at registrere sig på Dropbox, med en øvre grænse på 18GB.

Dropbox forventes at komme med en ny prisstrategi inden længe for at imødekomme den nye konkurrence. Indtil nu har firmaets topchef, Drew Houston, nøjedes med lidt tør humor. Da Googles tjeneste blev lanceret i går, tweetede han: ”Og nu til de øvrige nyheder: Dropbox lancerer nu en søgemaskine.”

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden