Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

INTERNATIONALT. Internet er netop blevet en lille smule mere globaliseret. Nu er ICANN nemlig begyndt at dele internet-'efternavne' ud for andet end lande-domænet på oprindelseslandenes egne sprog.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye tider: Internettet får russiske og kinesiske adresser

Fremover vil der dukke flere fremmede bogstaver op i din browsers adressevindue.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden nettet fik folkelig udbredelse i midten af halvfemserne, har vi vænnet os til domænenavne som .com, .net og så selvfølgelig de landespecifikke som .dk og .no. Den slags domænenavne kaldes topdomænenavne.

Men nu er ICANN, organisationen, der styrer navne på Internet, langsomt begyndt at åbne op for mere kreative navne. Fire nye af slagsen på arabisk, russisk og kinesisk er lige blevet godkendt.

De fire nye er såkaldte generiske topdomænenavne, og de blev offentliggjort under ICANNs årsmøde, der i disse dage finder sted i Durban i Sydafrika.

Et generisk topdomænenavn er bestemt til en organisationstype, en kommerciel institution, en katergori eller lignende, modsat lande-topdomænenavne som .dk

LÆS OGSÅ

Vi kender dem som .com, .org, .biz eller .mil til militæret og .mobi til mobile sites. En anden type er de sponsorerede, hvor porno-topdomænenavnet .xxx, der blev lanceret i 2011, nok er det bedst kendte eksempel.

Det banebrydende ved de fire nye er, at det er første gang, generiske topdomænenavne bliver tilgængelige på andre sprog end engelsk. Således kan man nu vælge at registrere sin website under ’.spil’ på kinesisk, ’.online’ og ’.website’ på russisk samt det arabiske ord for ’.netværk’ (se billede ovenfor for en illustration af de nye domæner).

Standarderne sat for 30 år siden
Alt sammen sker med sprogets eget bogstavsæt, hvilket er noget, der indtil nu har været forbeholdt lande-topdomænerne. Og selv denne mulighed har kun været tilgængelig i få år.

Oprindeligt skulle sprogområder med deres egne bogstavsæt finde sig i at skrive webadresse med et anglo-amerikansk bogstavsæt, fordi Internet blevet opfundet i USA.

Det nuværende navne-hierarki for Internet blev sat for 30 år siden, da amerikaneren Paul Mockapetris i 1983 opfandt DNS – Domain Name System. Det er stadig i dag DNS-systemet, der ’oversætter’ internetadresser fra almindelige ord (som www.politiken.dk) til IP-adresser på de servere, nettet består af.

DNS-systemet begyndte imidlertid først at understøtte andre bogstavsæt end de anglo-amerikanske i 2010. Nu kunne man f.eks. i Egypten bruge et arabisk tegnsæt til at skrive .eg, der er Egyptens domænenavn.

Dansker førte an

Det var faktisk danskeren Tina Dam, der stod i spidsen for sidstnævnte udvikling, da hun arbejdede for ICANN i en af de mest indflydelsesrige positioner. I dag driver hun et konsulentfirma i Los Angeles, hvor hun blandt andet er med til at administrere domænenavnet .music.

Tina Dams .music-domæne er et godt eksempel på et mere specifikt topdomænenavn. De fire nye, ovennævnte generiske topdomænenavne er tildelt efter ansøgninger fra private organisationer.

Således forsøgte Amazon.com faktisk i samme runde at søge om at få lov at bruge .amazon som sit topdomænenavn. Men de fik afslag fra ICANN, fordi det navn er forbeholdt en vis region i Sydamerika.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden