Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Patrick Semansky/AP
Foto: Patrick Semansky/AP

OVERVÅGNING. Den amerikanske efterretningstjeneste NSA følger med i en meget stor del af den globale tele- og internetkommunikation. Nu vil Brasilien gøre det sværere for de amerikanske spioner, der blandt andet har aflyttet præsidentens mobiltelefon.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brasilien vil føre sit internet uden om USA's spioner

Det kan blive svært at slippe for USA's internetovervågning, konstaterer eksperter.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Brasilien er der stor vrede over de amerikanske efterretningstjenester, der har snaget løs i blandt andet præsidentens kommunikation og i det nationale olieselskabs netværk.

Landet vil nu forsøge at etablere internetforbindelser, der gør det umuligt for amerikanerne at udspionere Brasilien.

Midlerne er alt fra nye fiberkabler direkte til Europa, flere internetcentraler, hvorfra data kan distribueres ud på nettet, samt en offentlig emailservice på linje med for eksempel Gmail. Og så vil landet kræve, at Facebooks og Googles data om brasilianske borgere placeres på servere i Brasilien - ikke i USA.

LÆS OGSÅ

Samtidig vil præsident Rousseff ifølge nyhedsbureauet AP gå til FN's generalforsamling med krav om at få internationale regler for privatlivsbeskyttelse og sikkerhed i hardware og software.

Forsker efterlyser respekt for privatlivet på nettet
Tankerne bag et internet, der ikke kan overvåges så tæt af amerikanerne, roses af Thore Husfeldt, der er professor i datalogi ved IT-Universitetet i København.

»Jeg tror, det er det eneste, vi kan gøre for at komme tilbage til en verden, hvor sådan noget som privatsfære og personlig integritet stadig er intakt«, siger han til Politiken.

Det forudsætter, at systemer og programmer genudvikles, så de ikke længere har såkaldte bagdøre, hvor for eksempel amerikanske NSA eller britiske efterretningstjenester kan komme ind og læse for eksempel almindelige menneskers eller virksomheders mail.

»På kort og mellemlangt sigt har USA og England forspildt deres tillid«, vurderer den danske professor.

Tyskerne er optaget af privatlivsbeskyttelse
Usikkerheden om, hvem der kigger en over skulderen, når man telefonerer eller sidder foran computerskærmen, kan fjernes, hvis internettet ombygges.

»Det kan genskabes ved, at store spillere gør det hele om på ny«, siger Husfeldt.

Han har egentlig ventet, at initiativer, der skal genskabe privatlivsbeskyttelsen på internettet, ville komme fra Tyskland, blandt andet på grund af den tyske grundlovs stærke fokus på sikringen af privatlivet.

LÆS MERE

»Der er ikke noget teknisk i vejen for at lave et internet, som er konsistent med den opfattelse. Vi kunne sagtens genskabe vores nuværende informationsteknologiske serviceniveau, men med bedre kryptering, åbne standarder, gennemskuelige protokoller, åben kildekode, og så videre«, siger han.

»Teknisk er det inden for rammerne af, hvad vi kan løse. Det er et politisk spørgsmål om, hvilke virkeligheder, vi skal leve under. Men det kræver et stort land med både teknisk kompetence og genuin respekt for det liberale demokrati for at gennemføre«, konstaterer Thore Husfeldt.

Overvågning giver uhyggelige mindelser
Han ser den omfattende overvågning, internettet muliggør, som et udtryk for et skred i forholdet mellem stat og folk.

»I gamle dage, da spionfilmene blev lavet, var vi de gode. I Sovjetunionen var folket statens tjener. Nu er vi præcis i det, vi var bange for under Den Kolde Krig. Nu skal jeg som borger finde argumenterne for, at jeg ikke skal overvåges«.

LÆS ARTIKEL

Vi burde have lært af fortiden, når det gælder risikoen ved overvågning, advarer IT-Universitetets professor.

»Efter at vi i Europa har gennemlevet to totalitære rædselsregimer i det tyvende århundrede, må vi i 2013 konstatere, at de liberale demokratier nu rutinemæssigt gennemlyser deres borgere på en måde, som Stasi bare kunne drømme om«.

Han er også bekymret over, at private virksomheder som Google og Facebook i dag får så omfattende informationer om deres brugere, som tilfældet er.

Private it-giganter får alt at vide
Husfeldt ser gerne, at der udvikles alternativer, der ikke videresender oplysninger til firmaerne - for eksempel en søgemaskine, der ikke er helt så effektiv, men til gengæld ikke videresender alt til bagmændene.

»Den teknologi, vi lige nu vænner os til at bruge, er i private hænder. Vi er ubeskyttede i vor privatsfære. Jeg vil gerne have, at man lærer at bruge en dårligere version af Google, som ikke er købt hos en privat udbyder«, mener professor Husfeldt.

I forvejen spærrer lande som Kina, Iran og Pakistan for adgang til dele af internettet. Og efter whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af omfanget af den amerikanske overvågning af den globale internetkommunikation kan ønskerne om at beskytte sine borgere mod spionagen stige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan give et fragmenteret internet, frygter nogle. Men den intense overvågning af verdens internetbrugere er efter Thore Husfeldts umiddelbare vurdering et »stort tillidsbrud«, der kan give et mere opsplittet internet.

Data-ekspert advarer mod et splittet net
Et opdelt internet kan imidlertid være et tilbageskridt, advarer lektor Peter Dolog fra Aalborg Universitets institut for datalogi.

»Isolation har aldrig hjulpet nogen«, siger han til Politiken.

Imidlertid vil det være vanskeligt at beskytte sig mod for eksempel NSA's overvågning.

LÆS MERE

»Når der er forbindelser til internettet vil der altid være svage punkter. Enhver forbindelse giver en risiko. Og ingen kryptering er fuldstændig sikker. Den kan gøre hackernes liv sværere, men den kan altid knækkes. Det eneste spørgsmål er, hvor lang tid det vil tage«, forklarer han.

Derfor kan det være svært for brasilianerne - eller andre - at beskytte sig helt og aldeles mod uvelkomne besøg i den digitale verden.

»De kan ikke undgå det fuldstændigt«, konstaterer Peter Dolog.

Ingen mulighed for at omgå overvågning
Den brasilianske idé om at føre et internetkabel til Europa uden om USA hindrer ikke amerikansk overvågning. Spionagen vil bare ske i den ende af kablet, der knyttes til europæiske computere.

»Selv når vi antager, at de gør det, er der fortsat servere i Europa, hvis ejere samarbejder med amerikanske efterretningstjenester«, konstaterer Dolog.

LÆS MERE

Og selv om der er et kabel uden om USA, så vil en del af de brasilianske data alligevel blive sendt via amerikanske computere, fordi internetprotokollerne sender de mange data ad de kabler, der er ledige, når der trykkes på Enterknappen.

»I dag spekulerer folk ikke over, hvordan beskeder routes via internettet. Meddelelsen kan gå gennem forskellige lande – selv når den sendes fra en by i Danmark til en anden«, forklarer Aalborg Universitets it-ekspert.

Spioner finder altid en vej

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil brasilianerne undgå det, kræver det ændringer i teknisk udstyr og de protokoller, der får internettets mange computere til at fungere sammen.

LÆS ARTIKEL

Det er vanskeligt, erkender Dolog.

»Det eneste, de kan gøre, er at gøre efterretningstjenesternes liv mere besværligt. Brasilianerne kan reducere antallet af beskeder, efterretningstjenesterne kan have adgang til. Men de vil finde en vej ind. Det gør de altid. Jeg er skeptisk over for, om efterretningstjenester som disse stopper«, mener han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden