Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

YTRINGSFRIHED. Det er ifølge en amerikansk domstol en forfatningssikret rettighed at klikke på Like-knappen (Foto: AP Photo)

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dommer: Facebook-Likes er ren ytringsfrihed

En dommer i USA har stadfæstet, at det er en demokratisk rettighed at like noget.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nemt at klikke på den der Like-knap, når man drøner rundt på fjæsen.

Det sker ofte i et hastigt, impulsivt øjeblik, hvor man ser noget, der umiddelbart appellerer til én. Nogle gange går det også lidt for stærkt, og man ender med at have sagt ja til at få reklamer på sin nyheds-feed eller Like’e noget, fordi man godt kan lide intentionen, uden at være enig i budskabet.

Fyrede betjente på grund af Likes Måske var det netop det sidste, der fik seks politibetjente i staten Virginia til at gå ind på sherif-kandidaten Jim Adams’ valgkampagne-side på Facebook og trykke på Like-knappen.

I USA vælger man såvel sherif og politimester ved lokale valg, og i dette tilfælde skete det i den lille by Hampton i Virginia.

Der var bare lige et problem: Jim Adams var modkandidat til den siddende sherif, BJ Roberts – som de seks betjente arbejdede for. Med andre ord gik de ind og Like’ede den mand, der muligvis ville komme til at erstatte deres chef.

Det brød den siddende sherif sig på ingen måde om. Da det lykkedes ham at blive genvalgt, fyrede han prompte de seks betjente, der havde støttet hans modkandidat på Facebook.

Det ville de seks betjente selvfølgelig ikke finde sig i, og de lagde lige så prompte sag an.

Facebook stillede med advokater

Retssagen kom op på landsrets-niveau, hvor en føderal domstol nu skulle undersøge, om sherif Roberts brød loven, da han fyrede betjentene efter at være blevet genvalgt. Betjentene fik støtte fra Facebook selv, der naturligvis har en interesse i at beskytte brugernes ret til at udtrykke sig på det sociale netværk. Facebook stillede advokater til rådighed for betjentene.

Dommeren i sagen lukkede sagen onsdag, skriver The Wall Street Journal.

Retten dømte til fordel for betjentene, og gjorde et stort nummer ud af, at det betjentene udøvede deres demokratisk sikrede ret til ytringsfrihed og til at udtrykke deres politiske holdning offentligt, uden at det kunne få konsekvenser for dem i deres arbejds- eller privatliv. Og især, når de arbejder i en offentlig institution som politiet.

LÆS OGSÅ

»At en bruger vælger at bruge et enkelt museklik til at udtrykke sin holdning til en side i stedet for at bruge flere tastetryk for at skrive det samme budskab, gør ingen forskel rent forfatningsmæssigt«, hedder det i dommen, »Det er Internet-versionen af at sætte en valgplakat op i ens forhave til støtte for en kandidat.”

Dermed lagde dommeren sig lige op ad Facebook-advokaternes argumenter. De havde fremført på et tidspunkt om en af betjentene, at hvis han »havde stillet sig op på et gadehjørne og havde sagt »Jeg vil gerne have Jim Adams som sherif«, var der ingen, der havde betvivlet hans forfatningsmæssigt beskyttede ytringsfrihed.«

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden