Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 SARA GALBIATI
Foto: SARA GALBIATI

Frynsegoder. Der er en del ting, du selv kan gøre for at gøre dig populær i cyberspace. (arkivfoto)

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdater Facebook hyppigt og få rabat på jeans

Jo mere gennemslagskraft du har, jo flere fordele kan du få på tjenesten Klout.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du bakser smartphonen op af lommen, tager et billede af hotellobbyens springvand og udstyrer det med et passende fotofilter i fototjenesten Instagram.

Nu kan vennerne hjemme i Danmark se, at du er på ferie i Las Vegas. Du udstyrer også billedet med et emneord eller hashtag, mens du deler det med vennerne på Facebook og Twitter.

Og sidst, men ikke mindst bruger du også gps’en til at lave et virtuelt check-in på hotellet.

LÆS OGSÅ

Dagen efter ligger der en hvid konvolut til dig i hotellets reception. I den hvide konvolut ligger to fribilletter til nycirkusforestillingen Cirque du Soleil. Det skete for nylig for David Ledstrup, der til daglig rådgiver i sociale medier hos virksomheden Bigum & Co.

For David Ledstrup er tilmeldt Klout, som er en tjeneste, der måler, hvor indflydelsesrig man er på de sociale medier. Og jo mere dine venner på Facebook, Twitter og Instagram reagerer på det, du lægger ud, jo højere score får du på Klout.

»Ideen er lige til. Man håber og krydser fingre for, at den, der får rabatten eller fribilletterne, tweeter om det eller skriver en besked om det på Facebook«, siger David Ledstrup om baggrunden for, at flere virksomheder i USA har taget Klout til sig som markedsføringsredskab.

Gratis biltur eller billigere jeans
Det lægger Klout skam heller ikke skjul på. Når man skriver sig op til tjenesten, skal man nemlig acceptere brugervilkårene, hvor de eksplicit skriver, at Klout fra tid til anden vil indgå partnerskab med »tredjeparter for at gøre din oplevelse af Klout bedre«. Dermed har tjenesten også en hel sektion med frynsegoder, der kaldes perks på engelsk.

Et eksempel på sådan en perk er, at en indflydelsesrig blogger med fokus på biler får tre dages gratis prøvekørsel af den nyeste elbil fra Chevrolet.

Håbet er så for Chevrolet, at bloggeren skriver om det på forskellige sociale medier, så markedsføringen sendes ud til et bredere publikum. Deri ligger også, at Klout kalder sine brugere influencers, hvilket kan oversættes til, at den måler deres gennemslagskraft på nettet.

Hvor man i annonceverdenen tidligere skød med spredehagl og annoncerede i dagblade og tv-reklamer, gør Klout det muligt at ramme præcis den målgruppe, man vil frem til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det siger Jan Damsgaard, der er professor og institutleder ved institut for it-ledelse på CBS. Det skyldes, at vi efterlader store mængder data på nettet gennem vores brug af sociale netværk. Og ifølge Jan Damsgaard er det derfor ganske let at tegne et meget præcist billede af brugerne:

»Et sted kan du skrive: Øv, sidder igen i kø på Jagtvej i København. Så ved vi, at du kører i bil, og vi ved også, at du kører ind til Indre By ad Jagtvej hver dag. Så er der måske et andet tidspunkt, hvor du deltager og tweeter til et arrangement, og så ved vi lige pludselig noget om din politiske observans. Og på samme tid kan vi så se på LinkedIn, hvor du arbejder henne«, siger Jan Damsgaard og konkluderer, at »det giver et forbavsende finkornet billede af, hvem disse personer er«.

Og den information bruger virksomhederne aktivt, når de skal annoncere gennem Klout.

Det påpeger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der blandt andet har beskæftiget sig med targeting, som er et andet ord for, hvordan virksomheder markedsfører sig over for en bestemt målgruppe:

»Gennem den data kan man relativt præcist regne sandsynligheden ud for, hvad en person med forskellige typer baggrund kan have af forbrugstilbøjeligheder«.
LÆS OGSÅ


I USA er der en stigende tendens til, at en Kloutscore i sig selv kan give fordele. For eksempel har Levi’s butikker i San Francisco tilbudt rabat svarende til halvdelen af ens Kloutscore, hvis den er over 60. Ifølge Klout selv er den gennemsnitlige Kloutscore 40. Brugere med 63 eller derover er i top-5 af alle brugere.

Det er endnu ikke til at spå, hvorvidt Klout har født en guldkalv med tjenesten. Til Politiken oplyser virksomheden, at man ikke har offentliggjort regnskaber endnu. Men af hjemmesiden fremgår det, at store virksomheder som Microsoft, Motorola og Olympus har etableret sig som partnere. Så småt på vej i Danmark

Ifølge Jan Damsgaard vil der gå tid, før det bruges herhjemme:

»I Danmark har vi det nok lidt sværere med den form for selvpromovering, så det vil måske være længere tid undervejs og komme til de unge først. De unge er måske også mindre opmærksomme på, at de sælger deres ’sjæl’ eller deres omdømme ved blindt at binde sig til et eller andet produkt«. Hos Netbooster, der er et af Danmarks ti største digitale reklamebureauer med Royal Copenhagen og tøjmærket Tiger of Sweden som kunder, er vurderingen den samme: »Det kan meget vel blive aktuelt og er med i vores overvejelser for 2014«, siger direktør Hans Jørgen Albertsen.

LÆS OGSÅ Hos Forbrugerombudsmanden tror chefkonsulent og jurist Tina Morell Nielsen ikke, at rabat i butikkerne på baggrund af en Kloutscore ville være ulovligt i Danmark. Men selveste frynsegodesystemet kan være noget, man vil holde øje med i fremtiden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det rejser spørgsmål om reklameidentifikation og eventuelt uanmodet elektronisk henvendelse«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden