Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PARTERAPI. Hyppig brug af Facebook kan give problemer i parforholdet - især hvis forholdet har varet mindre end tre år, viser ny undersøgelse.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

PARTERAPI. Hyppig brug af Facebook kan give problemer i parforholdet - især hvis forholdet har varet mindre end tre år, viser ny undersøgelse.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook kan slide på nye kæresteforhold

Hvis den nye kæreste er for meget på Facebook, kan det skabe problemer.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Skat?«, »Skaaat...?«, »SKAAAAT!!!«.

Jo, det kan være ret svært at få kærestens opmærksomhed, når han eller hun drukner i Facebooks statusopdateringer på sin skærm. Men nu er der også videnskabelig belæg for påstanden.

Nye resultater fra et studie, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Cyberpsychology, Behavior and Social Networking, viser, at hvis den nye kæreste bruger meget tid på Facebook, kan det skabe et problematisk parforhold. Især hvis forholdet har varet tre år eller kortere.

DOKUMENTATION Læs studiet her ( eksternt link - på engelsk)

Den journalistuddannede Russell Clayton fra University of Missouri, der har specialiseret sig i sociale medier, står bag studiet og konklusionen om, at hyppig brug af Facebook giver store sandsynligheder for ballade med den bedre halvdel.

Facebook-ballade kan lede til utroskab og skilsmisse
Russell Clayton har sammen med to andre fra henholdsvis University of Hawaii og St. Mary's University bedt 205 aktive Facebook-brugere mellem 18 og 82 år om at beskrive hvor ofte, de bruger Facebook.

Brugerne er også blevet bedt om at fortælle, hvor meget konflikt, der eventuelt skulle have fundet sted med en nuværende eller tidligere kæreste på grund af brugen af Facebook.

En anden konklusion går på, at de folk, der er meget på Facebook, kan have en større tilbøjelighed til at tage kontakter til eventuelle ekskærester.

»Facebook-forårsaget jalousi kan lede til skænderier omkring tidligere partnere. Vores studie viser, at Facebook-brugere, der bruger det sociale medie overdrevet meget er mere tilbøjelige til at kontakte eller 'genkontakte' andre brugere, herunder tidligere kærester. Det kan lede til både følelsesmæssig og fysisk utroskab«, siger journalisten ifølge en pressemeddelelse fra University of Missouri.

Han understreger, at det især gør sig gældende for forhold, der er tre år gamle eller mindre. Facebookbrugere, der er i forhold, der har varet længere, bruger ikke Facebook ligeså meget.

»For dem er Facebook derfor ikke en trussel eller en bekymring. Tidligere forskning har vist, at jo mere en person i et parforhold bruger Facebook, jo større er sandsynligheden for, at de holder et strengt øje med partnerens Facebook-aktiviteter«, siger Russell Clayton.

Skru ned til moderat Facebook-brug

Journalisten anbefaler nye par at begrænse deres personlige brug af Facebook for at forebygge konflikter.

»Selvom Facebook er en god måde at lære nogen at kende på, så kan overdreven brug af Facebook være meget ødelæggende for nyere parforhold. Men hvis man skruer ned til et moderat og sundt niveau af Facebook-brug, så kan det reducere konflikter - specielt mellem et nyt par, der stadig er ved at lære hinanden at kende«, siger Russell Clayton.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden