0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

Ryggen mod muren. Cybercrime-chef i Europol, Troels Ørting, fortæller, at politifolk i hele Europa er næsten magtesløse over for de kriminelle elementer, som bruger Tor. Foto: Polfoto, Jens Dresling (Arkiv)

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet kommer til kort i internettets mørke kroge

Stadig flere hårdkogte kriminelle bruger Tor til at operere uden for politiets søgelys.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny generation af kriminelle volder politiet alvorlige problemer.

Truslen fra cyberkriminalitet har længe toppet listen over myndighedernes bekymringer, men nu fortæller den fælleseuropæiske politienhed, Europol, at også mere almindelige typer kriminalitet er gået online - godt hjulpet på vej af et lille computerprogram kaldet Tor.

LÆS OGSÅ

Det gør det muligt for forbryderne at arbejde uden frygt for repressalier, for politiet kan efter eget udsagn ikke stille meget op.

»Udviklingen er en stigende brug af Tor blandt kriminelle, og det sætter os altså - ikke fuldstændigt skakmat - men det vanskeliggør politiets arbejde utroligt meget, at man faktisk har en næsten 100 procents mulighed for at kommunikere og distribuere, uden at du kan blive identificeret«, siger danske Troels Ørting, chef for Europols cybercrimecenter, EC3, i Haag.

På internettet har hackere og kreditkorttyve fået selskab af organiserede forbryderbander, som lukrerer på handel med alt fra narkotika og våben til falske identiteter og børnepornografi. Det sker på et parallelt internet – mørkenettet - som Tor giver adgang til.

»Det er et problem, som rækker ind i den øverste del af den organiserede cyberkriminalitet. Der er det til gengæld også relativt udbredt. Det er helt klart, at de hardcore kriminelle bruger Tor, fordi de ved, at det gør det meget, meget vanskeligt for myndighederne at efterforske,« siger Troels Ørting.

Han peger på, at også terrorister bruger Tor som en sikker kommunikationsvej og forklarer, at EC3 ofte får henvendelser fra betjente i EUs medlemslande, som er i tvivl om, hvordan de skal håndtere kriminaliteten på Tor.

En ny verden
I februar 2013 anslog FN i en rapport over verdens samlede cyberkriminalitet, at ofrene taber mere end 2.000 milliarder kroner årligt. Selvom det er umuligt at lave den samme opgørelse over, hvor stor en del af det svimlende beløb, som kan spores tilbage til Tor, står det klart, at cyberkriminalitets-nichen er ekstremt profitabel.

De kriminelles omsætning er ifølge rapporten mere end den globale handel med hash, heroin og kokain tilsammen.

William Buchanan, ekspert i netværkssikkerhed og professor ved Napier University i Skotland, forstår godt ordensmagtens bekymringer.

»Det er en helt ny verden inden for efterforskning,« siger William Buchanan, som igennem en årrække har samarbejdet med det skotske politi i sager om alvorlig kriminalitet på nettet. Han peger på, at magtbalancen mellem politi og kriminelle i øjeblikket er tippet i de kriminelles favør.

»Der er brug for, at vores politifolk udvikler et helt nyt sæt kompetencer for at bryde ind i disse cirkler af organiseret kriminalitet. Politimænd er jo generelt meget dygtige til at finde spor og beviser ude i den virkelige verden, men det er et absolut fåtal, som forstår, hvordan man gør noget tilsvarende, når kriminaliteten foregår i og mellem computere,« siger William Buchanan.

Minister villig til at hjælpe danske politifolk

I Rigspolitiets nationale it-efterforskningscenter, NITEC, bekræfter leder Johnny Lundberg, at den bekymrende udvikling også foregår i Danmark.

I en rundringning til landets politikredse bekræfter adskillige efterforskere kendskabet til Tor og dets kriminelle anvendelsesmuligheder, men ingen ønsker at stå frem med navn.

»Vi er jo generelt ikke interesserede i at udbrede kendskabet til dette her, fordi vi har at gøre med nogle cirkler af kriminalitet, vi har meget svært ved at bryde ind i«, siger en.

LÆS OGSÅ

Annonce

I Sverige forklarer it-efterforskningsekspert i Rikspolisstyrelsen Anders Ahlqvist, at de svenske kriminelle for alvor har taget Tor til sig i løbet af det sidste halvandet år.

»Det er helt klart, at flere og flere kriminelle bruger Tor nu. Vi ser det dels inden for en række traditionelle typer kriminalitet og meget der, hvor større grupper af kriminelle har brug for at kommunikere sammen. Og jeg er helt enig i, at det er meget svært for os at løfte den tekniske udfordring, det stiller os,« siger han.

Den danske efterretningstjeneste PET afviser at kommentere udviklingen.

Justitsminister Morten Bødskov (S) åbner i en skriftlig kommentar til Politiken for en diskussion af politiets muligheder for at dæmme op for de kriminelle Tor-brugere.

»Cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet udgør et højt profileret område, og det er naturligvis sådan, at hvis politiet oplyser, at de mangler redskaber til at øge cybersikkerheden og bekæmpe cyberkriminalitet, er jeg lydhør,« lyder det.

Hvilke konkrete muligheder, ministeren er villig til at diskutere, fremgår ikke.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?