0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
NSA/AP, Pressefoto (Arkiv)/AP
Foto: NSA/AP, Pressefoto (Arkiv)/AP
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hackere: Derfor skal du bekymre dig om overvågning

Logningen af vores internetbrug er en trussel mod demokratiet, lyder det.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overvågningen af internettet har nået et kritisk punkt, hvor den er til fare for demokratiet.

Det mener jurist Julius Mittenzwei, som er talsmand for Europas største organisation af it-aktivister og hackere, tyske Chaos Computer Club (CCC), som blev grundlagt i 1981. CCC er i Tyskland kendt for at blande sig heftigt i diskussioner om it-sikkerhed og privatliv på nettet.

Organisationen anbefaler almindelige internetbrugere at benytte sig af mulighederne for at omgå overvågningen.

»Afsløringerne af NSAs overvågningsprogrammer viser, at der er brug for et redskab som Tor. Og at der er enorm brug for, at helt almindelige mennesker bruger det«, siger Julius Mittenzwei, som er jurist og talsmand for Europas største organisation af it-aktivister og hackere, tyske Chaos Computer Club (CCC).

Søndag kunne Politiken fortælle om et stigende antal danskere, som bruger anonymiseringstjenesten Tor for at gemme sig for stater og myndigheders overvågning af internettet, og det vækker glæde i CCC.

LÆS OGSÅ

Efter næsten seks måneders afsløringer af stater og regeringers logning af vores internettrafik, spørger vi talsmanden for de tyske it-aktivister, hvad overvågningen egentlig betyder for helt almindelige mennesker.

Overvågning kan blive altomfattende
Blandt de mere prominente brugere af Tor er whistleblowere som Edward Snowden og Julian Assange. Ifølge sommerens omfangsrige læk af fortrolige efterretningsdokumenter fra Snowden står det klart, at den amerikanske sikkerhedstjeneste National Security Agency (NSA) ved stort set alt om vores færden på internettet.

Samtidig er det kommet frem, at disse oplysninger bliver delt med en række andre efterretningstjenester, og den britiske efterretningstjeneste GCHQ er endda af Snowden blevet beskyldt for at være »langt værre end NSA«.

CCC har været blandt de skarpeste kritikere af de amerikanske aflytningsprogrammer.

»Al den information, vi sender igennem internettet, bliver kopieret og lagret hos NSA. I øjeblikket bliver større og større dele af vores daglige liv - ikke kun computere, tablets og mobiler - en del af det samme net«, siger Julius Mittenzwei som peger på, hvordan vores biler, køleskabe, briller og kuglepenne i stigende grad går online.

Digitale kopier af vores liv

Derfor kan overvågningen ende med at blive nærmest altomfattende kopier af vores digitale liv.

»Når en statslig institution har kopier af alle menneskers digitale liv - hvad de laver, hvem de taler med, og hvad de taler om - får en sådan enkeltaktør en helt utrolig magt over samfundet. En sådan centraliseret magt er ikke noget, vi ønsker os i et moderne demokrati«, siger tyskeren.

LÆS OGSÅ

Han henviser til, at den del af computervidenskaben, som beskæftiger sig med at analysere og finde mønstre i de enorme datamængder, den såkaldte Big Data, er i rivende udvikling.

»Vi ved reelt ikke, hvad man om få år kan bruge disse enorme mængder data til«, siger han og fortsætter:

Annonce

»Denne enorme viden om borgerne i et land skaber en helt ny form for magt. Og det er vores bekymring: Hvis nogen – det kan være NSA, det kan være den tyske regering eller den danske – har magten til at følge med i og have en digital kopi af hele dit liv, hvilke begrænsninger kommer det til at skabe for, hvordan vi om tre eller fem år kan agere som frie mennesker«? spørger Julius Mittenzwei.

Jan Møller arbejder til daglig med IT infrastruktur, og privat bruger han TOR for at være privat på internettet. Han har ingen skumle hensigter, men mener at overvågningen har taget overhånd. Det vil han ikke være med til. Kilde: Politiken.tv

Men langt de fleste har jo ikke noget at skjule, hvad betyder det så?

»Det handler ikke om, hvad du poster på Facebook. Det meste, vi foretager os online, er totalt irrelevant. Problemet er summen af al dette irrelevante data, som kan bruges til at lave detaljerede modeller for, hvem der kommunikerer med hvem. Og det er ikke irrelevant, hvis man eksempelvis er en efterretningstjeneste« siger Julius Mittenzwei og fortsætter:

»Jeg er ikke interesseret i, at nogen har den her slags magt. Ikke af hensyn til min egne personlige data, men for hele det demokratiske samfunds skyld. For vi kan ikke garantere, at de (regeringerne, red.) er lige så demokratiske om femten år, som de er lige nu«, siger Julius Mittenzwei og sætter overvågningen i tysk perspektiv.

»Jacob Appelbaum (amerikansk internetaktivist og Tor-programmør, red.) kom på et tidspunkt med en passende sammenligning: Hvis tyskerne havde haft disse redskaber, havde holocaust været et spørgsmål om dage«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.