0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Usynlig. Flere og flere danskere bruger programmer som Tor, der giver brugeren mulighed for at være anonyme på internettet.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stadig flere gemmer sig for digital overvågning

Danskerne maskerer sig til anonymitet på nettet dobbelt så ofte som 2011.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et klik, og du er usynlig.

Hver dag vælger mere end en halv million mennesker verden over at logge på computerprogrammet Tor som en anonym omvej gennem cyberspace for at undgå at videregive oplysninger om sit digitale liv til stater, internetudbydere og virksomheder. Af den halve million bliver flere danskere. Mere end 1.400 gange dagligt kobler danske computere sig på netværket – en fordobling siden 2011.

LÆS OGSÅ

Forsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder og ph.d. i internetprivatliv Rikke Frank Jørgensen opfatter danskernes stigende interesse for at skjule deres identitet på nettet som en modreaktion.

»For mange er tilliden til internettet smuldret, og derfor vælger de at sætte sig ind i metoder, som beskytter mod overvågning «, siger hun.

Computerprogrammet Tor kan sammenlignes med en digital usynlighedskappe. Det kobler brugeren på et anonymt netværk, som krypterer og skjuler de digitale fodspor. Derfor er Tor i høj grad også attraktivt for kriminelle.

Danmark i hastig vækst
Siden 2009 er verdens internetbrugere ifølge Tors egne tal gået på netværket mere end en halv milliard gange. Herhjemme er den digitale usynlighedstrend steget kraftigt siden 2010, og stigningen overgår netop nu den tilsvarende stigning på verdensplan. Fortsætter tendensen, vil netværket få besøg fra Danmark omkring 640.000 gange i 2014.



»Rigtig mange har fået et wake-up call omkring, hvor mange informationer om sig selv de videregiver til myndigheder og virksomheder«, siger Rikke Frank Jørgensen: »I Danmark har vi haft en meget ubekymret tilgang til problemstillingen, så det er positivt, at flere bliver opmærksomme på at beskytte sig«.

Blandt de prominente brugere af Tor er whistleblowere som Julian Assange og Edward Snowden, der tidligere på året afslørede, at USA’s sikkerhedstjeneste NSA overvåger stort set al færden på nettet.

LÆS OGSÅ

Herhjemme blev der sidste år registreret cirka 810 milliarder informationer om vores internetbrug, en følge af Logningsbekendtgørelsen fra 2007. Kritik af danske regler


Bekendtgørelsen har høstet kritik for at være for vidtgående samt at have ringe anvendelsesmuligheder.

Enhedslisten har været en af dens skarpeste kritikere, og ifølge retsordfører Pernille Skipper presser det bekendtgørelsens berettigelse, at man let kan omgå logningen.

LÆS OGSÅ

»I det lys falder argumentet med at bruge logningen til at fange kriminelle og terrorister til jorden. Når det nemt kan omgås, så ender overvågningen med at gå ud over ganske almindelige mennesker og deres rettigheder«, siger hun og tilføjer: »Jeg forstår godt, at flere vælger at gå uden om overvågning, fordi det er ubehageligt og krænkende, at myndigheder, NSA og virksomheder følger med i alt«.

Pernille Skipper vil nu bede justitsminister Morten Bødskov (S) om at forholde sig til problemet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bødskov.

V: Vink med vognstang

Hos Venstre deler Karsten Lauritzen »til fulde« forståelsen for de danskere, som melder sig ud af overvågningssamfundet. »For mig som lovgiver er det et kraftigt vink med en vognstang om, at vi er nødt til at se på området og sikre borgernes rettigheder langt bedre«, siger han og håber på en politisk løsning, så man ikke er nødt til at bruge digitale krumspring som Tor for at omgå overvågningen: »Tor er et værktøj, som også bliver brugt af kriminelle og terrorister, og derfor bør vi gå lovens vej med problemet«.



Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?