Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Relancering. Personerne bag det nye Silk Road sender en hilsen til FBI ved at genanvende en redigeret version af det billede, forbundspolitiet uploadede på siden, da FBI 2. oktober endelig lykkedes at lukke The Silk Road ned.
Foto: Screenshot, 11. november.

Relancering. Personerne bag det nye Silk Road sender en hilsen til FBI ved at genanvende en redigeret version af det billede, forbundspolitiet uploadede på siden, da FBI 2. oktober endelig lykkedes at lukke The Silk Road ned.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største narkocentral genåbner

Hjemmesiden The Silk Road er tilbage - og gør nar ad FBI.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det tog det amerikanske forbundspoliti FBI godt tre år at lukke den berygtede narkohjemmeside Silk Road. Det tog sælgere og købere mindre end en uge at flytte deres ulovlige handler til nye sites på mørkenettet.

Nu kan FBI begynde forfra - for The Silk Road er tilbage, selv om siden muligvis har mistet føretrøjen som mørkenettets største online-handel for narkotika.

LÆS OGSÅ

Personerne bag relanceringen spilder heller ikke muligheden for at sende en hilsen til FBI på den nye Silk Road's åbningsside. Her genanvendes en redigeret version af det billede, forbundspolitiet uploadede på siden, da FBI 2. oktober lukkede første version af Silkevejen ned.

Allerede før det skete, fandtes online alternativer til hjemmesidens narkotikamarked.

Silk Road-kopier popper op
Lukningen af The Silk Road og anholdelsen af den formodede bagmand flyttede tilsyneladende blot narkohandlen til nye sider på den skjulte del af internettet.

Én af dem hedder Sheep Marketplace og ligner til forveksling The Silk Road i opbygning. Brugeren logger ind og vælger mellem utallige sælgere i webshoppen, hvor han eller hun kan klikke alt fra håndvåben og kanonslag til hallucinerende svampe, kokain og ecstasy ned i indkøbskurven.

Sheep Marketplace havde for bare to måneder siden kun få sælgere tilknyttet, men kort efter FBI’s aktion mod Silk Road steg antallet eksplosivt. Ved Politikens seneste optælling kunne købere vælge mellem mere end 8.100 produkter fra forskellige sælgere, alene i sektionen for narkotiske stoffer.

Sidens eneste forskel fra den genopståede The Silk Road er navnet på tjenesten og sidens farvetema.

En anden Silk Road-kopi ved navn Atlantis meddelte sine brugere, kort tid efter FBI's aktion, at siden havde valgt at nedlægge sig selv. Angiveligt at sikkerhedsmæssige årsager.

»Tro os, når vi siger, at vi ikke ville gøre dette, hvis vi ikke var 100 procent sikre på, at det var nødvendigt«, skriver de på Atlantis’ officielle Facebook-gruppe. Atlantis gav brugerne en uge til at hæve deres penge fra hjemmesiden, før siden lukkede helt, og folkene bag sagde farvel til deres brugere:

»Vi vil gerne takke jer alle for at have gjort Atlantis til et fantastisk sted at handle på. Vi ønsker jer alle det bedste i jeres fremtidige eventyr«.

En helt fjerde hjemmeside, Black Market Reloaded, som ligner både Atlantis, Silk Road og Sheep Marketplace i opbygning, var midlertidigt lukket kort efter FBI's aktion - men er nu igen kørende med mere end 6.000 forskellige produkter til salg under fanebladet for narkotika.

Online-narko er kommet for at blive

Udover de store, brugerdrevne markedspladser for narkotika og andre ulovlige genstande, findes der på det parallelle internet også flere narkotikabutikker, som har specialiseret sig i at sælge enten marijuana eller hallucinogene svampe.

Narkohandlen på det skjulte internet er kommet for at blive, vurderer it-sikkerhedsforsker Luke Herbert. Han har fulgt udviklingen i den digitale undergrund i årevis og underviser i it-sikkerhed på DTU Compute.

LÆS OGSÅ

»Der er ikke noget at gøre. Det ville være som at sige, at al narkokriminalitet i København skal forhindres. Du kan gøre det dyrere og sværere, men du kan ikke fjerne det. Det kan ikke gøres,« siger Luke Herbert.

Han gætter på, at smartphones er narkohandlernes næste skridt.

»Vi vil sikkert også se, at narkosælgerne på Tor vil gå skridtet længere og måske lave en app med indbygget Tor- og BitCoin-funktion«, siger han.

»Det her er en teknologi, der gør, at du kan kommunikere anonymt med hinanden. Det vil det blive ved med at være«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden