Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

digitalisering. »Uden at lovgivningen er på plads, er vores klare anbefaling, at borgerne og virksomhederne ikke skal sende digital post til den offentlige sektor. Enten svarer myndighederne ikke, eller de giver mangelfulde svar. Til gengæld er der ingen lovgivning, borgerne kan læne sig op ad, hvis de klager«, lyder konklusionen i en ny dansk undersøgelse.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undgå digital post til myndighederne - du får nok ikke svar

Ny undersøgelse: Myndighederne svarer ofte ikke borgernes mail og digitale post.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du skal i kontakt med din kommune eller en anden offentlig myndighed, skal du IKKE bruge e-mail eller digital post.

Dette provokerende råd rettet mod danske borgere og indirekte mod hele den offentlige digitaliserings-strategi kommer som konklusion på en ny undersøgelse, som to danske forskere, professor Kim Normann Andersen fra Aalborg Universitet og ph.d-stipendiat Jesper Bull Berger fra Roskilde Universitets Center, har foretaget.

Undersøgelsen afdækker, hvor parate myndighederne er til digital kontakt med borgerne i en tid, hvor dagsordenen ellers præges af den modsatte synsvinkel, nemlig hvor parate borgerne er.

Og det ser ikke godt ud for den offentlige sektor, lyder det fra professor Kim Normann Andersen, der præsenterer undersøgelsen i dag klokken 13 på et seminar i København.

LÆS ARTIKEL

Det ser endda værre ud i dag end i en tidligere undersøgelse fra 2010.

»Vi vil klart fraråde borgerne at bruge mail eller digital post, hvis man vil være sikker på at få et svar fra myndighederne«, siger Kim Normann Andersen.

Undersøgelsen viser nemlig, at kun godt halvdelen af kommunerne svarer på digital post. Ingen af ministerierne og kun hver femte styrelse svarer på digital post (se mere om digital post i faktaboksen), mens regionerne svarer på digital post.

Umiddelbart ser det bedre ud med svar-procenten på email. Dobbelt så mange myndigheder svarer på e-mail som på digital post. Men mindre end halvdelen af myndighederne svarer på begge de spørgsmål, der blev stillet i mailen.

Blandt de statslige institutioner er det samlet mere end fire ud af ti, der ikke svarer på digital post, og hver tredje af dem svarer ikke på mail.

»Hvis Post Danmark smed lige så mange breve væk svarende til, hvor mange myndigheder, der ikke svarer på borgernes henvendelser via mail eller digital post, så ville vi sige: Drop dem og ansæt en personlig kurér eller find et andet selskab«, siger Kim Normann Andersen.

Myndighederne er som nævnt lidt bedre til at svare på email end på digital post, som omkring en tredjedel af alle danskere er tilmeldt via den fællesoffentlige hjemmeside borger.dk

Men selv med e-mail-besvarelserne er det gået tilbage for myndighedernes digitale evner siden 2010.

»Det er meget overraskende, at de klarer sig dårligere end i 2010, hvor vi gennemførte en tilsvarende undersøgelse om e-mail svartider«, siger Kim Normann Andersen.

En række af de statslige styrelser og institutioner har end ikke oprettet en digital postkasse, hvilket samtlige private danske firmaer er forpligtet til fra 1. november i år. Og til næste år på samme dato bliver kravet udvidet til at omfatte samtlige borgere.

Undersøgelsen konkluderer, at der eksisterer en stor usikkerhed om begreber som digital signatur, sikker post og digital post og heraf en stor variation i anvendelse af begreber og strategier fra myndighedernes side, hvilket kan skabe uklarhed i kommunikationen med borgere/myndigheder.

»Vi har her i anden del af vores undersøgelse afdækket en markant ubalance i det digitale møde mellem borgerne og myndighederne«, hedder det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og Kim Normann Andersen forklarer, at ubalancen blandt andet består i, at mens borgerne skal modtage digital post, kan myndighederne sagtens fortsætte med at sende fysiske breve til borgerne - også som svar på en henvendelse, som borgeren har afsendt digitalt.

De to forskere afdækker i deres undersøgelse et væld af andre problemer med digitaliseringen i den offentlige sektor, blandt andet problemer med borgernes retssikkerhed, fordi systemerne ofte er skruet sådan sammen, at afsenderadresser og emnelinier bliver ændret, når meddelelsen først er modtaget hos den offentlige myndighed.

At borgeren ikke kan dokumentere sine meddelelser og ikke kan være sikker på, at oplysningerne om afsender og modtager af borgerens personlige historiske meddelelser forbliver uændrede, krænker ifølge de to forskere borgerens retssikkerhed.

»Sådan har det været i tre år nu, og det forstærker indtrykket af, at digitaliseringen ikke er tænkt for borgerens skyld, men kun for at det offentlige skal spare penge«, siger Kim Normann Andersen.

»Uden at lovgivningen er på plads, er vores klare anbefaling, at borgerne og virksomhederne ikke skal sende digital post til den offentlige sektor. Enten svarer myndighederne ikke, eller de giver mangelfulde svar. Til gengæld er der ingen lovgivning, borgerne kan læne sig op ad, hvis de klager«, lyder konklusionen.

Den konklusion falder ikke i god jord i Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for at indføre blandt andet digital post.

»Jeg vil gerne slå fast, at vi kan ikke støtte op om den konklusion, som de to forskere drager. De to forskere kommer med mange gode betragtninger, som vi kan bruge, men de konkluderer også meget hårdt«, siger kontorchef i styrelsen, Lone Berglykke.

»Det er selvfølgelig ikke ok, at der er myndigheder, der stadig ikke er parate til digital post, og vi arbejder på at finde ud af, hvor problemerne ligger«, siger hun.

»Selvfølgelig skal du som myndighed kunne svare på en henvendelse. Det er en helt grundliggende præmis. Men der er rigtig mange myndigheder, der skal have en hjælpende hånd for at blive parate, og der er meget organisatorisk, der skal være på plads«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Lone Berglykke er en del af forklaringen, at digital post er et system, som blev indført i 2010, men at det er sandet til i løbet af de tre år, der er gået siden, fordi næsten ingen har efterspurgt eller brugt det.

Men hun er alligevel optimistisk, selv om myndighederne har under et år til at forberede sig på, at alle borgere skal have en digital postkasse, og at systemet burde køre nu i forhold til virksomhederne.

»Det skal nok gå. Jeg er sikker på, at vi ikke kan have denne samtale om et år«, siger hun

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden