Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

fup. På Wikipedia kan man læse fup-artikler om fiktive krige, lande og personligheder, og nogle gange kan der gå flere år, inden de falske artikler bliver opdaget.

fup. På Wikipedia kan man læse fup-artikler om fiktive krige, lande og personligheder, og nogle gange kan der gå flere år, inden de falske artikler bliver opdaget.

Nettet

Det danske Wikipedia har langt flere fejl end det engelskprogede

Den danske udgave af leksikonet har for få brugere til, at fejl bliver rettet.

Nettet

En hær af frivillige fra hele verden har sammen skrevet klodens største leksikon, Wikipedia, og de søger konstant efter fejl og mangler i artiklerne om alt fra tyske komponister til islandske sagaer.

Det er også nødvendigt, for det brugerskrevne leksikon er ikke altid en troværdig informationskilde. På Wikipedia kan man læse fup-artikler om fiktive krige, lande og personligheder, og nogle gange kan der gå flere år, inden de falske artikler bliver opdaget.

Brugerne styrer selv

Det er brugerne selv, der skal rydde op på Wikipedia og finde de falske påstande i artiklerne. Dermed eksisterer det kollektive projekt Wikipedia konstant i en tilstand mellem sandhed og løgn.

Balancen mellem fakta og fiktion fungerer i det engelske Wikipedia, hvor der er omkring 20 millioner brugere, som sidder klar med det virtuelle retteblæk, men situationen ser anderledes ud i den danske version. Her er antallet af bidragsydere for lavt til, at de kan nå at tjekke artiklerne igennem for fejl.

»I langt de fleste tilfælde er Wikipedia mere præcist og bedre opdateret end almindelige opslagsværker. Dette gælder det engelske Wikipedia – ikke det danske Wikipedia. Det danske Wikipedia har ikke en stor nok kritisk masse af brugere til, at det kan lade sig gøre«, siger medieforsker Lars Konzack, der er lektor ved Københavns Universitet.

Han anbefaler generelt at tjekke kilder samt opslagets historie og diskussionstråde, hvis man er i tvivl om informationernes korrekthed.

Skriver af fra gamle opslagsværker
En dansk undersøgelse bekræfter, at fejl kun sjældent bliver korrigeret i det danske Wikipedia. På Syddansk Universitet blev 17 historiestuderende sat til at skrive opslag på leksikonet.

Forskerne undersøgte så, i hvilket omfang oplysningerne efterfølgende blev redigeret. Det skete ret sjældent, og hvad værre var, så hændte det, at korrekte oplysninger blev ændret til forkerte.

»Jeg vil sige, at i alle leksika er der fejl, og hvis man bruger den engelske eller tyske Wikipedia, er der næppe flere fejl end i et trykt leksikon. Den danske Wikipedia har et problem med, at der er for få brugere, og ydermere at man har valgt at skrive artikler af fra gamle og helt forældede opslagsværker«, siger lektor Tønnes Bekker-Nielsen, der stod bag undersøgelsen.

Hans eget yndlingseksempel er en dansk Wikipedia-artikel om Leopold 1. af Belgien, der er hentet fra 1915-udgaven af Salmonsens Konversationsleksikon.

Det er ikke kun antallet af brugere i de enkelte lande, der spiller en rolle for artiklernes kvalitet. I lande som Tyskland giver det prestige at bidrage til Wikipedia, og derfor bruger professorer, overlæger og ingeniører tid på at skrive artikler.

»I Norge har man givet stipendier til folk, der ville skrive Wikipedia-artikler. I Sverige blev Wikipedias ti-års jubilæum fejret på hovedbiblioteket i Stockholm med en konference og stor middag. I Danmark skulle det vistnok have været fejret i et beboerhus i København, men så vidt jeg ved, blev festen aflyst på grund af manglende tilmeldinger,« siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Han foretrækker selv et andet gratis opslagsværk på nettet, Gyldendals Den Store Danske, når han skal bruge et dansk leksikon.

Ramt af organisatorisk træghed
Ole Palnatoke Andersen er formand for Wikipedia i Danmark og han bekræfter, at sprogområdets størrelse har en betydning for artiklernes kvalitet. Fem millioner dansktalende er ikke nok til en kritisk masse på alle områder.

»Principielt er bare én fejl jo én for mange, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor fejlen er. Nogle emner har så få læsere, at de kan stå med fejl i lang tid af den simple årsag, at ingen ser fejlene. Når disse artikler så kommer i fokus af den ene eller anden grund, så går det galt,« siger han.

Det danske Wikipedia har forsøgt at få flere fagfolk til at bidrage, men møder også en 'organisatorisk træghed', som Ole Palnatoke Andersen udtrykker det.

»Bortset fra det, så kan vi jo spille bolden tilbage til kritikerne: Hvis Wikipedia er den foretrukne kanal til viden for en stor del af befolkningen, må fagfolk i institutioner med formidlingsforpligtelse overveje, om det er nok at formidle til den lille gruppe, som kan finde de relevante informationer på institutionernes egne websites, eller om de må lære sig at formidle bredere,« siger han.

Formanden for Wikipedia i Danmark tilføjer, at der også er områder, hvor selv 380 millioner personer med engelsk som modersmål ikke er nok til at sikre en tilstrækkelig kvalitet.

Krig om religiøse personer
Både i det danske og engelske Wikipedia er der nogle emner, hvor man altid skal forholde sig til artiklerne med en sund portion skepsis. Nogle af de mest populære artikler på Wikipedia er også blandt de mest omstridte. Det kan ende med såkaldte redigeringskrige, hvor forskellige skribenter tilføjer modstridende oplysninger og fjerner hinandens tekster.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder også, at troværdigheden af de pågældende artikler kan være forholdsvis lav, fordi brugerne åbenbart er uenige om indholdet.

Det er især religiøse og historiske personer som Jesus og Muhammed, der er centrum for redigeringskrige på Wikipedia.

I de fleste tilfælde ender sådanne krige med en form for våbenhvile, hvor brugerne når til enighed om en version af teksten, der forhåbentlig er mere fakta end fiktion. Men en lille elite af superbrugere med særlige rettigheder har også mulighed for at trykke på den røde knap og spærre en artikel for redigeringer i ubestemt tid.

Det kan være den sidste udvej, hvis emnet er meget kontroversielt eller hvis to grupper af brugere med modsatte synspunkter ikke kan finde frem til en fælles tekst.

Lars Konzack bekræfter, at der er nogle emner, hvor man skal være ekstra skeptisk overfor artiklernes kvalitet. Det gælder ikke mindst for religiøse emner – især de mere sekteriske.

»Generelt er kontroversielle emner dem, man som bruger skal være mest forsigtig med. Visse virksomheder og politikere har også forsøgt sig med at lave et skønmaleri. De er dog gerne blevet opdaget. Jo mere nørdede emnerne er, desto mere opdaterede er de. Alt, hvad der handler om tegneserier, tv-serier, rollespil og computerspil, er pinligt nøjagtigt ned til mindste detalje. Det viser, hvem der går mest op i Wikipedia: nørder«, siger medieforskeren.

Danskere skændes om fodbold
Forskere fra Oxford Internet Institute og Rutgers University i New Jersey har forsøgt at finde de mest kontroversielle emner i de forskellige sprogversioner af leksikonet. Alle redigeringer i en Wikipedia-artikel bliver gemt, så man altid kan se, hvor ofte der er foretaget ændringer i teksten.

I den engelsksprogede udgave af leksikonet er det artikler om den tidligere præsident George W. Bush, Jesus, kristendom og global opvarmning, der er blandt de mest redigerede.

I den tyske version af Wikipedia er det Kroatien, Scientology og Hitler, der er de mest omdiskuterede emner, mens fransksprogede skændes om Freud, islamofobi og atomenergi.

På det spanske Wikipedia er det artikler om Opus Dei, Augosto Pinochet og F.C. Barcelona, der er udsat for flest redigeringer.

Fodbold fylder også meget på det danske Wikipedia, hvor artikler om klubber som F.C. København, Real Madrid og Manchester United er blandt de mest redigerede. Faktisk fylder fodbold åbenbart mere end religion, som først er repræsenteret på en syvendeplads med en artikel om islam på listen over danske Wikipedia-tekster med flest redigeringer.

Holdes ansvarlig for indholdet
I Tyskland har en regionsdomstol i Stuttgart netop afgjort, at Wikimedia Foundation – der står bag det populære leksikon – kan holdes ansvarlig for indholdet. Det kan blive en bombe under det nuværende system, hvor det er brugerne selv, der står for at kontrollere artiklerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Wikipedia bygger på, at enhver kan lægge informationer op, både rigtige og falske, og det er så op til andre brugere at gribe ind, hvis de opdager, at indholdet er forkert.

Det fungerer bedst, hvis der er tale om konkrete fakta som kan verificeres – som resultatet af en fodboldkamp – men systemet er ikke så velegnet, når der er tale om fjerne historiske begivenheder eller religiøse påstande.

I den tyske sag havde en person sagsøgt Wikipedia for injurier, og retten har vurderet, at Wikimedia Foundation har ansvaret for det, som andre skriver i leksikonet.

Dermed kan Wikimedia blive presset til at holde øje med, om leksikonet bliver misbrugt til politisk propaganda, reklame eller til at omskrive historien. Det kan måske forbedre kvaliteten i lande som Danmark, hvor antallet af bidragsydere er så lavt, at brugernes egen kvalitetskontrol ikke fungerer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce