brugerstyret Mange artikler i leksikonet er ramt af de såkaldte redigeringskrige, hvor flere brugere kæmper om hver deres version af sandheden.
Foto: Felipe Micaroni Lalli (Creative Commons)

brugerstyret Mange artikler i leksikonet er ramt af de såkaldte redigeringskrige, hvor flere brugere kæmper om hver deres version af sandheden.

Nettet

Her er Wikipedias største løgne

Falske pirater, romerske snigmordere og fantasi-byer gemmer sig i Wikipedia.

Nettet

Har du hørt om Gaius Flavius Antoninus, der myrdede den romerske diktator Julius Cæsar i år 44 f.kr.? Eller krigen mellem Portugal og det indiske kongedømme Maratha i 1640-41, der også er kendt som Bicholim-konflikten?

Begge er beskrevet i verdens største leksikon, Wikipedia, hvor brugerne selv skriver artiklerne. Her er der tusindvis af historiske artikler, men en del af dem er det pure opspind.

Fiktive romere og pirater For Gaius Flavius Antoninus har aldrig eksisteret og kan dermed heller ikke være gerningsmand til et af historiens mest omtalte drab. Konflikten mellem Portugal og Maratha eksisterer også kun på Wikipedia.

Mange artikler i leksikonet er ramt af de såkaldte redigeringskrige, hvor flere brugere kæmper om hver deres version af sandheden. Nogle artikler eksisterer i deres helt eget fiktive univers. Det er brugerne selv, der skal bidrage med indhold og sørge for at kontrollere de tekster, der kommer fra andre brugere.

Det fungerer ikke altid. I nogle tilfælde har fup-artikler ligget på Wikipedia i flere år, før de er blevet opdaget – og ingen kan sige, hvor mange falske artikler fyldt med løgn der stadig mangler at blive fundet.

Her er et par eksempler på nogle af de største løgne, der har floreret:

  • Fra 1640 til 1641 gik kolonimagten Portugal i krig med Maratha-kongedømmet i en konflikt, der er opkaldt efter den nordindiske region, hvor de fleste af kampene foregik. Bicholim-konflikten sluttede med en fredstraktat og banede vejen for Goa som uafhængig indisk stat. Det fremgår af en meget tvivlsom Wikipedia-artikel fra 2007. Der gik fem år, før den første bruger anede uråd og begyndte at undersøge sagen nærmere. Det var umuligt at finde historiske henvisninger til konflikten og alle kilderne, der var citeret i artiklen, var fri fantasi. Den falske artikel blev slettet, men løgnen havde levet på Wikipedia i fem år.
  • Et halvt årti er lang tid, men der er mindst syv falske artikler i leksikonet, der har levet endnu længere. Rekord-indehaveren er romerske Gaius Flavius Antoninus, som først blev opdaget og fjernet fra leksikonet efter otte år. Snigmorderen skjulte sig ganske dygtigt i leksikonet.
  • En kinesisk studerende på Harvard-universitetet lavede gæk ved at oprette en artikel, hvor han udråbte sig selv til borgmester i en lille kinesisk by. Der gik mere end syv år, inden han mistede sin fiktive borgmestertitel.
  • En hær af frivillige søger konstant efter løgne i de mange millioner af artikler på Wikipedia. Men de tog meget lang tid om at opdage kinesiske Chen Fang eller artiklen om den britiske pirat George Colby, som gjorde havene usikre med et kaperbrev fra kongen. En ganske fiktiv historie, som kunne læses i Wikipedia i seks år.
  • Det vrimler med farverige personligheder, mærkelige opfindelser og usandsynlige begivenheder på Wikipedias egen liste over falske artikler. Kreativiteten blomstrer hos fup-magerne. En hemmelig enhed i den japanske hær, Unit 773, udviklede angiveligt biologiske våben under Anden Verdenskrig. En ung mand blev fundet hængt fra en elmast i Connecticut i 2005. En portugisisk bjergby med middelalder-charme, Manão, beskrives som en turistmagnet. Men ingen af dem findes i den virkelige verden.
  • Det er ikke kun sjov og ballade, der får Wikipedia-brugere til at plante falske påstande. I de sidste år er leksikonet blevet ramt af mere professionelle forsøg på manipulation. Den største styrke – åbenheden – er samtidig også den største svaghed. I oktober måtte Wikimedia Foundation fjerne mere end 250 brugerprofiler, som angiveligt er blevet brugt til at skrive betalte Wikipedia-opslag i reklameøjemed. I leksikonets terminologi kaldes sådanne profiler også for sokkedukker.

Der er typisk én person, der kontrollerer mange forskellige falske profiler og bruger dem til at manipulere indhold. Flere pr-virksomheder tilbyder at ”forbedre” Wikipedia-artikler mod betaling.

Selvpromovering og nedgøren forbudt

Det dansksprogede Wikipedia er langt mindre end den engelsksprogede udgave, men det er også udsat for forsøg på selvpromovering og manipulation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

I forbindelse med kommunalvalget i november måtte det danske Wikipedia indskærpe, at kandidater skal have andet og mere end deres kandidatur, hvis de skal have tilstrækkelig relevans for artikler på Wikipedia. De danske brugere har vedtaget ved afstemning, at det ikke i sig selv er nok at være kandidat til at blive optaget i leksikonet.

Desuden opfordrer Wikipedia til, at man bør overlade det til en anden og mere neutral part at skrive artiklen for at undgå selvpromovering, ligesom man heller ikke må bruge leksikonet til at nedgøre andre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden