Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
svindel. Julen får internetsvindlere til at gå efter vores kreditkortoplysninger i langt højere grad end normalt. Læs med og undgå at blive snydt.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

svindel. Julen får internetsvindlere til at gå efter vores kreditkortoplysninger i langt højere grad end normalt. Læs med og undgå at blive snydt.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julen er net-svindlernes fest

Handel på internettet stiger i december. Det udnytter it-svindlere i høj grad.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julegaverne skal handles, og du orker måske ikke at traske gennem horder af julehandlende, når du bare skal have en lille ting til tante Gerda. Derfor tyer mange danskere til at købe gaven på internettet.

Men særligt i julen skal man være på vagt mod internetsvindlere, der forsøger at få fat i ens oplysninger.

For i takt med, at handlen stiger frem mod december, så gør svindelnumrene det samme. De forsøger at lokke forbrugerne i fordærv med gode tilbud og smarte løsninger. De mange svindelnumre topper i julen, fordi de let drukner i en bunke af andre julemails.

Peter Kruse, som er it-sikkerhedsekspert ved sikkerhedsfirmaet CSIS, giver her tre eksempler på internetsnyd, som man skal være særligt opmærksom på.

Falske websider »Julen er højtid for falske websider. De bliver etableret særligt i december måned, fordi de normalt ikke får lov at leve så længe. Efter et par uger har de fået så mange klager, at de er nødt til at lukke«, siger Peter Kruse.

Han fortæller, at de falske websider ofte er lavet meget professionelt, og at de typisk sælger dyre mærkevarer til spotpriser.

LÆS OGSÅ

Nogle af dem beholder alle dine penge, og giver dig intet af det, du bestiller, mens andre giver dig billige kopivarer i stedet for de ægte mærker.

»Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det højst sandsynligt også«, siger Peter Kruse.

Dine kreditkortoplysninger bliver 'fisket'
En anden metode, svindlere ynder at gøre brug af i julen, er 'phishing'.

Phishing er et begreb, der dækker over en metode, hvor it-kriminelle forsøger at 'fiske' dine kreditkortoplysninger.

De sender dig en mail, hvor der står, at dine kreditkortoplysninger skal opdateres, så dit kort ikke lukker ned. I mailen er der også et link, og hvis du klikker på det, vil du komme ind på en side, der ligner din kreditkortudbyders. Her vil det så være muligt at få stjålet sine kreditkortoplysninger, som folkene på mailen så gemmer og kan bruge senere.

LÆS OGSÅ

»Hverken banker eller kreditinstitutter kunne finde på at sende sådan en mail. Så hvis du får en mail, der beder dig om opdatere dine kreditkortoplysninger, kan du være sikker på, det er svindel«, siger Peter Kruse.

Han fortæller, at det ofte er et problem i december, fordi folk bliver nervøse for, at deres kreditkort ikke virker, når de skal købe julegaver.

»Man skal altid være kritisk, og så kan man ofte gennemskue dem på sproget. De forsøger at formulere sig på dansk, men ofte ser man eklatante fejl. Fejl, som man ikke ville se i en mail fra sin bank«, siger han.

Spam-mails forklædt som julekort

Til slut advarer Peter Kruse mod digitale julekort. De er dejlige at få fra familie og venner, og flere er begyndt at gøre brug af digitale julekort, som kan spille en lille melodi eller bevæge sig.

Desværre forsøger mange internetsvindlere også at nå vores hjerter med disse julekort. Deres hensigter er bare noget lidt andet end at ønske glædelig jul.

Som oftest foregår det ved, at du modtager en mail med, at du har modtaget et julekort. I mailen beder de dig trykke på linket, så du kan se dit jule-kort, hjerte eller træ. Og måske er der rent faktisk en sød hilsen til dig, men det er ikke det eneste, du får. Julekortet lægger nemlig også en virus på din computer.

LÆS OGSÅ

»Man kan godt åbne mailen, men når man klikker på linket eller den vedhæftede fil, går det galt. Man kan ikke umiddelbart se det, men de kriminelle lægger en virus ind på folks computere, der gør, at de fremover kan kigge med, når folk indtaster deres kreditkortoplysninger«, siger Peter Kruse.

Han anbefaler, at man kun åbner julekort fra folk, man kender. Og selv, hvis det er en, man kender, kan det være en god ide at kontakte personen og høre, om det rent faktisk er dem, der har sendt det.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden