Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Thomas Borberg
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guide: Sådan får du et godt password

It-sikkerhedschef giver gode råd til hvordan du laver et godt password.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er flere forskellige strategier til at få et godt password. Brug gerne dem alle, eller vælg den, der passer dig bedst.

Vær kryptisk Lad være med at bruge ord, der findes på noget sprog i en ordbog. Det gør det lettere for en computer at regne dit password ud. I stedet kan du tage forbogstaverne i en sætning, du har let ved at huske. Sætningen »jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mer’«, vil blive til jveljsim – og så kan du tilføje tal og specialtegn, så det eksempelvis bliver jveljsim78#.

LÆS ARTIKEL

»Så har du et rigtig godt password. Og hvis du vil have flere forskellige password i et system, kan du tage den kryptiske streng og tilføje den funktion, passwordet er til. For eksempel jveljsim78#+skrammelsalg, hvis det er til Den Blå Avis«, siger Ingrid Colding-Jørgensen, der er it-sikkerhedschef hos GN Store Nord og selv bruger denne metode.

Hun anbefaler dog, at man har forskellige password til mail og bank og ikke bruger en standardisering.

Inddel dem i zoner


Del dine forskellige brugerkonti op i zoner, og hav forskellige password til hver kategori. Zone 1 er for eksempel til netbank og alt, hvad der har med penge at gøre. Zone 2 kan være til din email og sociale netværkskonti, mens zone 3 kan være det password, du bruger til at bestille mad med på Just-Eat.dk, eller når du deltager i den lokale fodboldklubs netforum.



»Det vil være træls, hvis der er nogen, der hacker det, men ikke noget stort problem«, siger Jakob Illeborg Pagter, der forsker i it-sikkerhed ved Alexandra Instituttet og er bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed og selv deler sine passwords ind i zoner. Skriv i lange sætninger


Computere er ved regnekraft nu i stand til at bryde passwords på otte tegn, så dit password skal være længere. Det er meget at huske, men Ingrid Colding-Jørgensen anbefaler, at man skriver en sætning som ’jegervildmedrisengrødpåtirsdage’ og så tilføjer tal og specialtegn.

Brug en password-app

Der findes masser af apper og plug-in til din browser, som hjælper dig med at skabe kryptiske password på 12 tegn og huske dem. Så skal du kun huske ét password for at få adgang til dem alle sammen via din mobiltelefon. Ulempen er selvfølgelig, at kriminelle kan få adgang til alle dine passwords, hvis de bryder ét. Men tjenesterne er krypterede, og Jakob Illeborg Pagter bruger selv den passwordapp, der hedder 1password:

LÆS OGSÅ »Det er klart et praktisk kompromis, men jeg synes det fungerer«, siger han. Og så gælder det gamle råd om at behandle dit password som din tandbørste stadig: Del det ikke med andre, og skift det jævnligt.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden