Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
smartguy.dk siger selv, at de 44, der har klaget over spam fra virksomheden, selv har givet firmaet tilladelse til at sende dem reklamer på mail. Forbrugerombudsmanden mener ikke, det er dokumenteret, og har sendt politiet emn anmeldelse.

smartguy.dk siger selv, at de 44, der har klaget over spam fra virksomheden, selv har givet firmaet tilladelse til at sende dem reklamer på mail. Forbrugerombudsmanden mener ikke, det er dokumenteret, og har sendt politiet emn anmeldelse.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kendt netbutik meldt til politiet

Forbrugerombudsmanden politianmelder sko- og tøjbutikken SmartGuy for spam.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af nettets populære netbutikker, Smartguy.dk er blevet meldt til politiet for at sende spam til folks indbakker.

Det er Forbrugerombudsmanden, der står bag anmeldelsen, som kommer, efter at 44 forbrugere har klaget over spam fra virksomheden.

Ingen af dem havde givet firmaet tilladelse til at sende dem reklamer. Seks af dem kunne desuden dokumentere, at de direkte havde frabedt sig tilbud og reklamer fra netbutikken på mail.

LÆS ARTIKEL

»Gavekode på 100 kr. til dig! Du modtager denne mail, da det efterhånden er lang tid siden, at du har shoppet hos os. Derfor får du en værdikode på 100 DKK, som du kan shoppe for.«, lød budskaberne fra firmaet typisk i de elektroniske reklamemails.

SmartGuy sendte dem ud til forbrugere i forbindelse med fem forskellige kampagnebølger, der løb i perioden fra den 9. april 2013 til den 19. december 2013.

Politiet skal nu efterforske
Det er markedsføringslovens forbud mod spam, som Forbrugerombudsmanden mener er overtrådt, men firmaet selv siger, at alle klagerne har givet samtykke til at modtage elektroniske reklamer. Men selskabet har efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke kunnet dokumentere dette.

Det er nu op til politiet at foretage den videre efterforskning i sagen.

»Det er op til forbrugerne selv, om de ønsker at modtage elektroniske reklamer fra en virksomhed eller ikke. Og det skal virksomhederne respektere. Derfor må en virksomhed ikke sende reklamer til forbrugerne uden deres samtykke«, siger Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Risikerer bøde på 10.000 kroner

Smartguy.dk risikerer en bøde på 10.000 kroner for at have sendt mails de 44 klagere, hvis firmaet dømmes.

LÆS OGSÅ

Normalt vil man få en bøde på minimum 10.000 kroner for at overtræde loven op til 100 gange - altså 100 spammails.

Er antallet over 100, vil man give en bøde på 100 kroner per spammail.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden