Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hollandske Neelie Kroes (bill.) er EU-kommissionens spydspids på telekommunikations-området. Hun vil have EU til at spille en større rolle i styringen af Internet. (Foto: AP Photo/Yves Logghe)

Hollandske Neelie Kroes (bill.) er EU-kommissionens spydspids på telekommunikations-området. Hun vil have EU til at spille en større rolle i styringen af Internet. (Foto: AP Photo/Yves Logghe)

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU vil formindske USA's internet-dominans

EU-kommisær Neelie Kroes vil have gjort kontrollen med nettet mere global.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke noget, man tænker over i det daglige, men internet er i høj grad et amerikansk fænomen. Både den helt tidlige version af nettet som det nuværende Internet blev skabt i USA, og meget af kontrollen med f.eks. internet-navne sker i USA.

Men det skal der laves om på nu, mener EU-kommissionen.

Europa skal spille en rolle

Det er kommisæren for telekommunikation-politik, Neelie Kroes, der fører an i forsøget på at globalisere styringsorganerne for internet, herunder ICANN, den Los Angeles-baserede organisation, der har kontrollen med, hvordan navne på Internet-domæner reguleres.

Ifølge Reuters har kommissionen, anført af Kroes, meldt ud, at USA's indflydelse skal minimeres. Rusland og Kina har tidligere opfordret til, at nettet fremover bliver reguleret i højere grad af de lokale regeringer, men så langt vil Kroes dog ikke gå.

»Europa skal bidrage til en farbar vej frem til regulering af Internet på et mere globalt plan. Europa bliver nødt til at spille en rolle i at definere, hvordan fremtidens Internet ser ud«, udtaler Kroes. Udmeldingen kommer i forbindelse med den officielle reaktion på NSA-skandalen, og Edward Snowdens afsløringer.

Globaliseringen er allerede i gang
Alligevel støtter Kroes dog en strategi, der er fremsat af amerikanerne. Den foreslåede strategi lægger Internet-reguleringen ud til en gruppe ’stakeholders’, bestående af NGO’er, forskere, private virksomheder og regeringer, der på globalt plan skal arbejde sammen hen imod en konsensus for, hvordan internet skal styres.

Ifølge ICANN er denne globaliseringsproces dog allerede i gang.

»Regeringerne har allerede kæmpe indflydelse i ICANN, og det bliver kun forstærket i fremtiden«, siger Nigel Hickson, der er en af topcheferne i den europæiske del af ICANN, »Den internationalisering har været i gang længe før Snowden.«

Der findes kun seks såkaldte ’Tier 1’- Internetudbydere. Det er de udbydere, hvis netværk binder hele det globale Internet sammen, og som f.eks. de danske Internetudbydere har aftaler med for at kunne sende deres kunder ud i verden rent digitalt. Ud af disse seks er de fem amerikanske selskaber, mens et enkelt er britisk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden