Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 MARIUS NYHEIM
Foto: MARIUS NYHEIM

Uinteresseret. For mange forældre viser kun sjældent eller slet ikke interesse for deres børns ofte rige liv på for eksempel sociale medier, mener Medierådet for Børn og Unge. (arkivfoto)

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnerådet: Vis interesse for dine børns færden i cyberspace

Tag medansvar for dine børns liv i den digitale verden, lyder rådet.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forældre skal spørge til børns færden på nettet, præcis som de spørger til fodboldtræningen eller til musikundervisningen.

Det mener medlem af Børnerådet Ayhan Can.

»Forældrene skal være nysgerrige og spørge, eksempelvis om hvad børnene laver på de sociale medier. Udviklingen i medielandskabet bare de seneste 5-10 år har været så stor, at vi som forældre, skole og samfund må reagere«, siger Ayhan Can, som er leder af 2200Kultur, en sammenslutning af kulturinstitutioner på Nørrebro.

LÆS OGSÅ

Det meste kan teenagerne klare selv, men det kan blive nødvendigt at søge støtte hos forældrene. Det mener Astrid Kortbek på 16 år.

Hun har ligesom mange andre på hendes egen alder og yngre oplevet at blive kontaktet gennem de sociale medier af voksne, hun ikke kender.

Hun synes, det er ubehageligt, men de fleste problemer kan klares ved at blokere personen eller ved, at man gør sin profil privat.

Kilde: politiken.tv

Opfordringen kommer, efter at en undersøgelse fra Børnerådet har vist, at næsten halvdelen af de over 2.000 adspurgte 13-årige børn har oplevet ting på nettet, de ikke brød sig om. Børnene har set videoer af døde mennesker, vold eller sex eller fået beskeder, der talte grimt om dem.

Hele 39 procent af børnene svarer samtidig, at deres forældre sjældent eller aldrig interesserer sig for, hvad de laver på nettet.

Og det tal afslører, at der er plads til forbedring, lyder det fra Medierådet for Børn og Unge.

»Der er ikke en knap, man kan slukke på. Nettet er en integreret del af børn og unges liv i dag. Det er der, de finder oplysninger til en skoleopgave, om næste fodboldkamp, der, de bliver underholdt, og der, de prøver deres identitet af. Derfor må forældre være proaktive og kontinuerligt tale direkte med børnene om, hvad de oplever«, siger projektleder Gry Hasselbalch.

Hun henviser til en undersøgelse, som Medierådet lavede sidste år, og som viste, at kun 2 procent af alle teenagere ikke har en social medieprofil.

Tre gode råd

I Børns Vilkårs skoletjeneste er netop oplægget om børn og unges digitale liv det mest søgte – mere søgt end eksempelvis kurser om mobning eller børns rettigheder, som skoletjenesten også tilbyder. Bestiller en skolelærer oplægget, får klassen besøg af en oplægsholder, som taler om netadfærd med børnene ud fra nogle cases fra Børns Vilkårs børnetelefon. Eksempelvis hvad man gør, hvis man bliver kontaktet af en fremmed, og hvordan man passer på sig selv og andre og undgår digital mobning.




LÆS OGSÅ »Langt størstedelen af de oplevelser, børnene har på nettet, er positive, men de ser også ting, som ikke er rare. Især oplever vi, at de har svært ved at overskue konsekvenserne af det, de gør – både i forhold til, hvad de klikker på, og i forhold til, hvis de selv lægger eksempelvis et billede ud«, forklarer projektleder Camilla Carlsson. Hendes erfaring er, at børnene begynder at have mobiltelefoner allerede i 1.-2. klasse, i 3. er der en del som har, og i 5. klasse har stort set alle en mobiltelefon med internetadgang. Hun forklarer, at der er tre konkrete råd, børnene kan lære. For det første at tænke sig om, inden de klikker på noget. For det andet at de skal lukke ned, hvis de ser noget væmmeligt, og ikke se det til ende. Og for det tredje, at de skal tale med nogen, hvis de alligevel får øje på noget. »Hvis man tænker på det, når man skal sove, skal man tale med nogen om det. Derfor er det vigtigt, at forældrene viser tillid og tager medansvar for deres børns færden på nettet«. I foreningen Skole og Forældre forklarer landsformand Mette With Hagensen, at det kan være svært for forældre at følge med, fordi børnene kommer helt andre steder på nettet, end forældrene. Eksempelvis på Snapchat, hvor man lægger et billede ud, som så kan ses i 10 sekunder. »Det virker mærkeligt på os voksne, og derfor er det svært for forældre at gennemskue, hvad der sker«, siger Mette With Hagensen.









Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Jens Hjalte Løgstrup

Hvad er det, der er rød som en Ferrari og kører på skinner?  En skinnecykel mellem Allingåbro og Randers

Nye grønne vaner eller grøn likør?  Læserne kommer med deres bedste tip til Midt- og Østjylland

Siden nonnerne forlod slottet i kølvandet på et mystisk dødsfald, er det blevet omdannet til pensionat og hotel

Morten Langkilde

Tag på underjordisk safari i Jylland