Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

hackerangreb. Tech-giganter vil beskytte os mod fremtidige store hackerangreb efter Heartbleed-krisen.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

hackerangreb. Tech-giganter vil beskytte os mod fremtidige store hackerangreb efter Heartbleed-krisen.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook, Google og Amazon vil forhindre nyt globalt sikkerhedshul

Heartbleed-krise bringer de store tech-giganter sammen.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Normalt finder man ikke Facebook, Google og Amazon i selskab med hinanden.

De tre netbaserede firmaer er konkurrenter på så mange områder, at samarbejde er en sjældenhed. Men når hele nettet er truet af et sikkerhedshul, er det nye tider.

Aldrig mere Heartbleed

Således har de tre firmaer, sammen med andre tech-giganter som Microsoft, Cisco, Dell, Intel og Fujitsu, nu startet et initiativ, der skal sørge for, at vi aldrig igen ser et problem som Heartbleed-sikkerhedshullet, der har tvunget millioner af mennesker verden over til at skifte password og opdatere software.

Initiativet sker sammen med Linux Foundation, der er den organisation, der varetager Linux-community’et interesser. Linux er det operativsystem, der sidder på flertallet af de webservere, der danner nettet, og som derfor har været hårdt ramt af Heartbleed-hullet. Linux er også grundlaget for Android.

Linux er open source, og bliver altså udviklet af et gigantisk miljø af programmører og softwareudviklere over hele verden. Linux Foundation forsøger altså at skabe rammer for den åbne samarbejdsform, som gør Linux-miljøet til en magtfaktor på nettet.

Uvildig instans

Det nye intitativ har fået navnet Core Infrastructure Initiative, og skal fungere som et frirum for de store tech-firmaer, hvor de uden hensyntagen til intern konkurrence kan få nettets infrastruktur til at fungere og blive beskyttet mod farer som Heartbleed.

I alt 13 firmaer er sprunget med på toget, og det er ikke uvæsentligt. For det handler nemlig også om penge. Den slags infrastruktur-arbejde kræver penge, og alle 13 firmaer har forpligtet sig til at lægge ret substantielle beløb i en fond, der så skal styres af Linux Foundation.

Dermed kan nettet få en central og ikke mindst uvildig instans, der kan arbejde for at sikre fremtidens webservere, så vi alle kan sove lidt roligere om natten. I hvert fald, når det gælder Internet-sikkerheden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden