Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR
Foto: PR

Farvel. Google+ har forsøgt at slå Facebook, men meget tyder nu på, at brugere som Laurel her, må se i øjnene, at Google+ enten lukker eller bliver nedprioriteret af søgegiganten.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Googles sociale netværk er en spøgelsesby

Søgegiganten har uden held forsøgt at slå Facebook. Google+ blev aldrig en succes.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sociale netværk Google+ synger måske på sidste vers. I de sidste tre år har Google ellers kæmpet for at etablere sit eget sociale netværk som skulle være konkurrent til giganten Facebook, der har mere end én milliard brugere.

Google+ har flere funktioner som Facebook ikke har. Blandt andet end videochatfunktion, hvor op til 10 venner kan tale samtidig, og såkaldte ’cirkles’, som er vennegrupper, som mange synes er nemmere at overskue end hos Facebook.

LÆS ARTIKLEN

Men i sidste uge mistede søgekongen Google en af sine topfolk, Vic Gundotra, der har stået i spidsen for Google+ i de sidste år. Hans pludselige opsigelse har udløst spekulationer om, at Google vil lukke sit sociale netværk og opgive kampen mod Facebook om at blive det foretrukne sociale netværk.

Google+ bliver næppe mainstream
Ifølge det amerikanske teknologi-medie TechCrunch har Google allerede besluttet at tjenesten fremover skal fungere som platform og ikke som et selvstændigt produkt. En del af udviklerne skal flyttes over til den mobile platform Android. Der er i øjeblikket mellem 1.000 og 1.200 ansatte hos selskabet, som arbejder med Google+, og mange af dem får nu nye opgaver i andre afdelinger.

Det er blandt andet udviklerne bag to af de mest populære funktioner på Google+, Hangouts og Fotos, der nu skal styrke Googles mobile satsning.

Den digitale trendanalytiker Christiane Vejlø er ikke overrasket over, at Google har haft svært ved at slå Facebook.

»Google+ bliver næppe mainstream som Facebook. Nu har de jo mistet en af hovedmændene bag, og det kan få betydning for den videre strategi. Google vil grundlæggende gerne have os til at bruge det samme login på tværs af alle tjenester, så de har endnu mere styr på hvad vi laver, og bruger man YouTube og Gmail og Chrome så er man allerede sovset ret godt ind i Google«, siger hun.

Google+ er en dværg
Ifølge Googles egne tal er der mere end 300 millioner brugere på det sociale netværk, men søgefirmaet har også brugt alle kneb for at få brugere fra sine andre tjenester som Gmail til at benytte det sociale netværk. Hos YouTube er brugernes kommentarer nu knyttet til Google+, og de mange Gmail-brugere kan få en profil på det sociale netværk med få klik.

Den tætte integration med andre Google-produkter har dog ikke ændret ved, at Google+ stadig er en dværg sammenlignet med Facebook.



En analyse fra ComScore viser, at brugerne i gennemsnit tilbringer mindre end 10 minutter om måneden på Google+. Til sammenligning bruger den normale Facebook-bruger omkring 600 minutter på det sociale netværk. Altså 60 gange mere tid.

Ingen katastrofe
Det er ikke første gang, at Google må opgive et fejlslaget projekt. Google har tidligere lukket populære tjenester som Google Reader eller det meget omtalte projekt Wave, der blev kørt i stilling som e-mailens afløser med danske. Det stod den danske Lars Rasmussen i spidsen for. I mange tilfælde har selskabet valgt at videreføre teknologien i andre produkter.

»Jeg tror ikke, det er en katastrofe for Google hver gang de lukket et produkt. Selvom det var en stor satsning, så handler det om andet end at være konkurrent til Facebook. Google lærer hver gang de laver et nyt produkt og det de lærer tager de med i nye produkter og strategi«, siger Christiane Vejlø, der er redaktør på Elektronista.dk.

LÆS OGSÅ Google afviser selv at det sociale netværk bliver lukket, men har angiveligt besluttet, at nye produkter ikke længere automatisk skal integreres med Google+. Det kan være endnu et tegn på, at det sociale netværk ikke længere har høj prioritet hos søgegiganten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden