Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det starter med et tilbud om fx et gavekort til under halv pris til Jensen's Bøfhus. I den sidste ende har det kostet mange mennesker omkring 3.000 kroner.  Forbrugerombudsmanden har forsøgt at kontakte folkene bag det svindelanklagede firma uden held.
Foto: Adriao, Wikimedia Commons

Det starter med et tilbud om fx et gavekort til under halv pris til Jensen's Bøfhus. I den sidste ende har det kostet mange mennesker omkring 3.000 kroner. Forbrugerombudsmanden har forsøgt at kontakte folkene bag det svindelanklagede firma uden held.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svindelfirma har snydt danske forbrugere for 150.000 kroner

Forbrugerombudsmanden forsøger at sætte en stopper for Deal.bidstreet.dk.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Firmaet bag den svindelanklagede hjemmeside, deal.bidstreet.dk, har indtil nu snydt danske forbrugere for op imod 150.000 kroner.

Det tal baserer sig på de mellem 40 og 50 forbrugere, der har henvendt sig til Forbrugerombudsmanden med klager over, at de uberettiget er blevet meldt ind i en såkaldt VIP-klub, der hæver omkring 3.000 kroner på deres konto, selv om de måske bare har forsøgt at købe et gavekort til Jensens Bøfhus til 80 kroner.

Gavekortene bliver enten aldrig sendt til køberne, eller også er de falske. Til gengæld er firmaet flittigt inde på de berørtes bankkonti for at hæve penge for et såkaldt VIP-medlemsskab, som koster 3.000 kroner og ifølge firmaets vilkår er uopsigeligt i seks måneder.

LÆS ARTIKEL

Hvor mange penge, firmaet i alt har snydt andre danskere for, som har resigneret og ikke har fået klaget, vides ikke. Men på hjemmesiden Trustpilot.dk kan man læse om mange, som har måttet spærre deres kreditkort og enkelte fortæller, at de ikke har kunnet få deres bank til at tilbageføre pengene.

Foto: skærmdump fra Deal.bidstreet.dk

Hos Forbrugerombudsmanden fortæller jurist Taruh Sekeroglu, at samtlige henvendelser fra de 50 danskere er samlet i én sag, og at Forbrugerombudsmanden har bedt firmaet bag deal.bidstreet.dk, der er registreret i England, om at forholde sig til de mange klager.

Men firmaet har ikke svaret indenfor fristen, som var den 27. maj.

»Nu sender vi en rykker, og hvis firmaet stadig ikke svarer, vil vi få de engelske myndigheder til at sætte en stopper for det her«, siger Taruh Sekeroglu.

Han fortæller, at firmaet har skiftet navn på sin hjemmeside fra deal.bidstreet.dk til dealstreet.dk, men at det er de samme - sandsynligvis danskere - der står bag.

Er det med til at forsinke sagen, at firmaet skifter hjemmeside?

»Nej, for det er firmaet bag hjemmesiderne, vi går efter«, siger Taruh Sekeroglu.

Politiken har flere gange forgæves forsøgt at komme i kontakt med folkene bag firmaet. Af anmeldelsen fra hotellernes og restaurationernes brancheforening, Horesta, fremgår det, at direktøren er Thomas Kaasgaard.

Thomas Kaasgaards halvbroder hedder Rasmus Andersen, og de to har tidligere drevet Time-Book.dk, et bookingfirma rettet mod frisører og massører.

Folk i den branche fortæller, at de to halvbrødres mor, Lone Kaasgaard også er involveret i firmaet, samt at Rasmus Andersen i flere tilfælde under dæknavnet Jonas Jonasson har forsvaret Deal.bidstreet.dk mod kritik på nettet.

Sidstnævnte gjorde sig senest bemærket, da han i starten af april på vegne af Deal.bidstreet.dk truede indehaveren af dealsitet All2day, Peter Alexanian, med en injurie- og erstatningssag, hvis han ikke trak sine beskyldninger mod Deal.bidstreet.dk tilbage.

»Derfor har jeg i dag kontakt vores advokat for at starte en injuriesag. Vi har allered haft et betydeligt tabt på grund af dine injurier. Derfor vil vi gøre vores samlet tab af omsætning, tab af kunder. tab af goodwill mm. op og kræve erstatning fra dig og dit firma. Derfor skal jeg opfordre dig til hurtigst muligt (Inden for 12 timer) at få fjernet alt det materiale du har skrevet omkring os, for at du kan minimere det erstatningskrav vi sender til dig«, skrev han ordret til Peter Alexian.

Peter Alexian har dog siden intet hørt fra Deal.bidstreet.dk's og Jonas Jonassons advokat.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden