Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

forskel: Ældre har langt større kendskab til planerne for digitaliseringen end de yngre.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

forskel: Ældre har langt større kendskab til planerne for digitaliseringen end de yngre.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ældre ved mere om nettet end unge

Unge har digitalt overskud, men demokratisk underskud. For ældre er det omvendt.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er hastigt på vej mod en omfattende digitalisering af kommunikationen mellem borgerne og offentlige myndigheder og virksomheder.

I den forbindelse har det været problematiseret, at ældre bliver ladt tilbage som ikke-parate til omstillingen.

Det slår en undersøgelse fra Microsoft Danmark nu delvist en pæl igennem, idet det viser sig, at ældre ved langt mere konkret om, hvad der kommer til at ske end de yngre aldersgrupper.

Undersøgelsen er foretaget blandt borgere, der er på nettet, og kan derfor ikke bruges til at sige noget generelt om forskellen på, hvor mange unge henholdsvis ældre, der bruger internettet.

LÆS ARTIKEL

Generelt viser undersøgelsen, at knap syv ud af ti 55 - 75-årige undersøgelsesdeltagere, at digitaliseringen er en overvejende god ting, og over halvdelen mener, at digitaliseringen effektiviserer samfundet.

Men mere specifikt viser det sig, at danskerne i den ældre aldersgruppe overhaler både dem i aldersgrupperne op til 35 år og dem mellem 36 og 55 år, når det kommer til viden og interesse for den offentlige digitalisering.

Et eksempel er, at knap ni ud af ti af de 56-75 årige svarer, at de er opmærksomme på, at al post fra det offentlige til private borgere bliver digital fra 1. november i år.

Det samme gælder kun for færre end fem ud af ti i den yngste aldersgruppe, mens syv ud af ti i mellemgruppen er klar over det.

»Hvor det typisk har været de unge, digitalt indfødte, der har lært de ældre om it, kan vi se, at den ældre befolkningsgruppe faktisk er mere opmærksom på, hvad digitaliseringen indbefatter, og hvornår vi for eksempel går over til obligatorisk digital post«, siger Nana Bule, der er direktør for Consumer Channel Group hos Microsoft.

Hos Kommunernes Landsforening genkender man tendensen.

»Vi ser det samme billede, at det især er de unge, der har svært ved at orientere sig. Hvor skal de henvende sig, og hvordan kan de få støtte til en lejlighed for eksempel. De unge er vant til at bruge nettet, men de har også behov for at lære det offentlige system at kende. Og det er også en dimension, der skal med, at det altid har været svært for unge at overskue«, siger Pia Færch, der er kontorchef for Digitalisering og Borgerbetjening i Kommunernes Landsforening.

Og i Københavns Kommune har man sat et navn på fænomenet.

»De unge har et digitalt overskud, men et demokratisk underskud. Hos de ældre er der digitalt underskud men demokratisk overskud. De ældre ved, hvordan samfundet er indrettet, men skal ofte have hjælp til de digitale værktøjer«, fortæller chef for Borgerkontakt og Digital Innovation i Københavns Kommune, Ina Corydon.

Hun fortæller, at de unge ofte er famlende over for systemet men ikke nødvendigvis over for selve digitaliseringen.

»Vi oplever, at de unge bliver usikre. Når de skal flytte for eksempel, kan de gå ind på en af kommunens hjemmesider og få hjælp, men de ringer ofte alligevel til Borgerservice for at være 100 procent sikre på, om det nu også er den rigtige måde at gøre det på. De ældre, som har flyttet flere gange i deres liv, har ikke de problemer. De spørger til gengæld om, hvordan de anvender værktøjerne«, siger hun.

Fra den anden ende af aldersspektret, hos Ældre Sagen, kommer der også et bud på, hvorfor de ældre ikke altid er i digitalt underskud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når vi taler om personer i aldersgruppen op til 75 år, har rigtig mange nået at stifte bekendtskab med it gennem deres arbejde eller på anden vis - det har naturligvis stor betydning for, hvor komfortable de føler sig med digitaliseringen«, fortæller Ingrid Stokholm Lauridsen fra Ældre Sagen.

Hun mener dog også, at der fortsat er god grund til at være særligt opmærksom på de ældre over 75 år.

»Vi kan se en udfordring i forhold til de ældre borgere, som er over 75 år og ikke omfattet af tallene fra undersøgelsen. Her er der mange, der ikke har samme kendskab til it, og som ikke har ressourcerne til at lære det. De skal have mulighed for at blive fritaget for det digitale«, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

Fra undersøgelsen:

69 procent af danskerne svarer, at de ved, at alle borgere skal have oprettet en digital postkasse inden 1. november for at modtage post fra det offentlige.

  • For de 18-35 årige gælder det 45 procent
  • For de 36-55 årige gælder det 72 procent
  • For de 56-75 årige gælder det 86 procent

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden