Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Youtube
Foto: Youtube

DILLE. Man ved, at en danse-trend har nået sit højdepunkt, når først videoer med bedstemødre i færd med at udføre dansen, går viralt på nettet.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets Gangnam-dille: Nu danser selv bedstemødre Nae Nae

Politikens Morten Bay gennemgår de største trends på nettet i ugen, der gik.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens trend: Bedstemødre danser ’Nae Nae’


Når først noget går viralt på nettet, kommer der som regel hurtigt en række derivater, som så også går virale. Den regel er næsten lige så stensikker, som at vi hvert år skal plages med en eller anden form for danse-dille, der efter nettets fremkost kan komme fra hele verden. Fra ’Harlem Shake’ til ’Gangnam Style’ – hvis nettet havde været lige så udbredt, da ’Macarena’ eller ’Lambada’ var hits, havde vi sikkert lært om dem via virale videoer.

I år hedder dansedillen så ’Nae Nae’. Selve dansen kommer fra byen Atlanta, hvor den dukkede op i december, opfundet af dansegruppen WeAreToonz.

De lavede også en sang, der fulgt med dansen (plejer det ikke at være omvendt?) med titlen ’Drop That #NaeNae’ – med tilføjet hashtag. Så var de også ligesom sikre på, at Twittersfæren tog dillen op. Og Instagram. Og Vine. Især på Vine gik det helt amok i foråret med videoer af folk, der danser Nae Nae, enten til WeAreToonz-nummeret eller tracket ’Stoner’ med Atlanta-rapperen Young Thug.

Nae Nae-bølgen er dog ved at lægge sig. Hvordan ved vi det? Bedstemødre er gået i gang med at lægge Nae Nae-videoer op på YouTube. Prøv at søge på ’Granny’ og ’Nae Nae’ på YouTube og se, hvor mange resultater, du får frem. Grin eller grusomt – det er op til dig.

LINK:Se et eksempel på bedstemor-Nae Nae her

Ugens virale hit: Den nye ’Dr. Who’


Sci-fi-nørder over hele verden blev helt balstyriske i den forløbne uge. Den første trailer for den næste sæson af BBC's populære (og efterhånden både meget gamle og meget legendariske) tv-serie, ’Dr. Who’, ramte YouTube.

Den er især speciel, fordi den næste sæson byder på en ny skuespiller i rollen som den tidsrejsende doktor. Den skotske skuespiller Peter Capaldi er blevet den 12. doktor i rækken, og fans har ventet med spænding på at se, hvordan han passer ind i rollen.

Så da traileren blev lagt ud på nettet i sidste uge, gik der ikke længe, før videoens antal views kunne tælles i millionerne. I skrivende stund har tre millioner mennesker set videoen, men det antal vokser i stor hast, mens disse linjer skrives.

Serien har kørt i 26 sæsoner, og den kommende sæson er nummer 8 efter serien blev genoplivet i 2005. På det tidspunkt havde den været væk fra skærmen i næsten 10 år. Den nye sæson får premiere 23. august.

I Danmark har DR3 og DR HD vist serien, der har en stor, dansk fanbase, især blandt unge sci-fi-fans. De kalder sig Danish Whovians, og har blandt andet et populært forum på Facebook.

Ugens kig i krystalkuglen: Farvel til Windows

Om man hader eller elsker det, så er Windows en stor del af vores liv.

Over 90 procent af verdens computere har Windows installeret, så om det er på arbejdet, på skolen eller derhjemme – de fleste, der har med computere at gøre, har et eller andet forhold til Windows. Men det kan være, at det ikke bliver ved på den måde.

I den forløbne uge holdt Microsoft nemlig en stor konference i Washington D.C., hvor de fremlagde deres vision for firmaet i de kommende år. Den går på, at alting skal foregå i skyen – og på alle mulige platforme, inklusive iOS og Android.

Med andre ord vil Microsoft fremover være ligeglad med, hvilken computer, tablet eller smartphone, du har – du skal alligevel kunne bruge programmer som Word eller Outlook.

Men hvis man kan få alle Microsofts populæreste programmer på sin iPad eller Android-tablet, hvad skal man så med Windows?

Det spørgsmål hænger i luften efter konferencen, især fordi Microsofts nye direktør, Satya Nadella, blev ved med at sige, at deres ”styresystem” i skyen var lige så vigtigt som styresystemet på computeren – altså Windows.

Det ser med andre ord ud til, at Microsoft er ved at forberede sig på en fremtid, hvor Windows ikke er i centrum for det hele – og måske slet ikke bruges af almindelige mennesker længere. Eller hvor Windows forsvinder helt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden