Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

tænk. Forbrugerorganisationen vil have styrket tilsynet med databeskyttelsen i både den offentlige og private sektor.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerråd vil have cpr-numre adskilt fra personlige data

Det skal ikke være muligt at få oplysninger om danskerne alene via cpr-nummeret.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal ikke være muligt for hvem som helst i sundhedssystemet at finde oplysninger om danskerne alene ved brug af deres cpr-nummer.

Og firmaer og offentlige organisationer skal have obligatorisk pligt til at anmelde et dataindbrud til myndighederne under trussel om klækkelige bøder, hvis de undlader det.

Sådan lyder et par af de forslag, som Forbrugerrådet Tænk i dag afleverer som en del af forbrugerorganisationens høringssvar til Folketinget.

LÆS ARTIKEL

Initiativet er udsprunget af det opsigtsvækkende folketingsflertal, der i juni uden om regeringen vedtog en beretning, som kræver bedre beskyttelse af de mange personlige data om hver enkelt dansker, der opbevares og anvendes af både private firmaer og offentlige myndigheder.

Flertal kræver samlet strategi

Og ikke mindst krævede flertallet, at regeringen og Folketinget nu laver en samlet strategi for at beskytte danskernes persondata. Ansvaret for det er i dag spredt ud til lang række af aktører.

Ifølge formanden i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, kunne man nemt indføre en anden form for beskyttelse af dataoplysninger, der er knyttet til danskernes cpr-numre sådan at cpr-nummeret ikke står alene som indgang til personoplysningerne.

»Det skal bygges ind i designet af systemerne hos alle, der har persondata liggende, at de personlige oplysninger er afkoblet fra ens identifikation«, siger hun.

»Overordnet set er vores vigtigste anbefaling, at politikerne begynder at handle i overensstemmelse med EU's forhåbentlig kommende databeskyttelsesforordning«, siger formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

»Vi er meget enige i indholdet af forordningen, og hvis politikerne i første omgang går i gang med at indarbejde dens forslag, er vi kommet meget langt«, siger hun.

Lækkede personoplysninger

Baggrunden for rådets forslag til Folketinget er blandt andet de mange sager om lækkede private oplysninger, der har hobet sig op i de senere år og senest kulminerede, da det viste sig, at en IBM-medarbejder solgte kreditkortoplysninger fra betalingstjenesten Nets videre til journalister på Se og Hør.

Affæren fik så stor opmærksomhed, fordi den handlede om kendisser og kongelige, men et større problem er for eksempel, at man regner med, at 50.000 danskere hvert år får misbrugt deres identitet af kriminelle, der optager lån og køber varer i sagesløses navn.

Men også offentlige registre er i Forbrugerrådet Tænks søgelys.

»Vi mener, at der skal være de samme regler for opbevaring og håndtering af personfølsomme oplysninger hos såvel private virksomheder som offentlige myndigheder«, siger Anja Philip.

Og så vil forbrugerorganisationen have styrket tilsynet med databeskyttelsen i både den offentlige og private sektor.

»I dag har for eksempel Datatilsynet primært fokus på, om loven bliver overholdt. Der mangler fokus på, om de tekniske løsninger kan sikre forbrugerne. Det betyder, at tilsynet først kommer på banen, når der er problemer med datasikkerheden og ikke i tide har mulighed for at rådgive hverken offentlige eller private virksomheder tilstrækkeligt. Dernæst kommer at bøderne for ikke at følge databeskyttelsesreglerne skal være klækkelige «, siger Anja Philip.

»Der er også brug for, at der bliver brugt flere kræfter på at hjælpe borgernes og forbrugernes problemer med at beskytte egne data. Vi mangler en uvildig institution, der har til opgave at informere og hjælpe os forbrugere, så vi bliver bedre til at takle udfordringerne i vores digitale liv«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden