Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver fjerde forælder har svært ved at hjælpe børnene på nettet

Børn efterlyser far og mors støtte, men voksne kender ikke faldgruberne selv.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn, unge og forældre er sammen på herrens mark, når det gælder om at få styr på regler og faldgruber på nettet og de sociale medier.

Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, efter at rådet i sidste uge kunne fortælle, at 76 procent af de unge mente, at de havde brug for mere viden om lovgivningen og måder at beskytte sig på, når de er på nettet.

I den ny undersøgelse siger 26 procent af voksne med børn under 18 år, at de ikke føler sig godt nok klædt på til at hjælpe deres børn med regler og adfærd på internettet og de sociale meder. 53 procent føler sig 'nogenlunde' i stand til at hjælpe.

»Vi har lige fundet ud af, at de unge ikke ved nok om, hvordan de kan beskytte deres privatliv på nettet. Det mest oplagte er jo derfor at opfordre forældrene til at komme ind i kampen og vejlede de unge. Men hvis forældrene også mangler viden, har vi altså et problem«, siger formand for Børnerådet Per Larsen.

LÆS ARTIKEL

Blandt andet aner 33 procent af de voksne ikke, at der findes regler for, hvordan firmaer må bruge private billeder og oplysninger, de deler på nettet. 43 procent ved, at der findes regler, men de kender dem ikke. Det kan have uheldige konsekvenser, mener Per Larsen.

»Faktisk tror jeg ikke, at vi endnu kender det fulde omfang af konsekvenserne. Men faktum er, at nettet aldrig glemmer. Derfor vil rigtig mange børns opvækst være dokumenteret på en måde, som kan være grænseoverskridende for dem, når de bliver ældre«, siger han.

Unge kommer galt afsted

Unge mellem 18 og 25 år er begyndt at opdage, at sporene på de sociale medier kan føles ubehagelige.

Hver fjerde af dem fortryder enten billeder, beskeder eller andre handlinger på Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat eller en af de mange andre mødesteder på nettet, viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for TDC blandt 1.565 danskere.

»Der er et klart billede af, at unge er mere impulsive. De er hurtige til at trykke på knappen i nuet, men dagen efter er det måske ikke så spændende alligevel. De har måske ikke den samme forståelse af konsekvensen, som ældre har«, siger research manager Tina Kiørboe fra TDC.

LÆS ARTIKEL

Selv om de unge er digitalt indfødte, kan de voksne godt kommer på banen med deres erfaringer, når det handler om at færdes på nettet og de sociale medier, mener hun.

»De unge er klogere på medierne, men de er ikke klogere på livet. Der kan voksne byde ind med deres viden om, at man skal tænke på konsekvenserne længere fremme, og at man kan blive bondefanget«, siger Tina Kiørboe.

Blandt personer over 35 år er det kun hver tiende, der har fortrudt en handling på de sociale medier.

Skolen må ind i kampen

Hos Børnerådet råder formand Per Larsen også forældrene til at lære børnene, at nettet aldrig glemmer.

»Alt, hvad man lægger derud, skal man kunne tåle at se på forsiden af Ekstra Bladet om fem år. Desværre har rigtig mange børn svært ved at forestille sig, at de bliver både 21 og 41 år. Så det kræver vedvarende interesse i børnenes onlineliv, hvis vi vil sikre os, at de husker den sunde fornuft, når de er på nettet«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men både forældre og børn har også brug for mere viden om, hvordan nettet fungerer.

»Vi burde sikre os politisk, at både børn og voksne blev klædt bedre på til at beskytte deres privatliv. For eksempel ved at oplyse om det i skoler, til forældremøder, i klubben og på lærerværelset. Jeg kunne godt ønske mig, at alle danskere vidste, hvordan man sletter sine spor på nettet – altså sletter sine cookies. Eller at alle danske børn blev undervist i, hvordan markedsføring på nettet fungerer, så de kan gennemskue en reklame i en blog«, siger Per Larsen.

LÆS ARTIKEL

For både voksne og børn åbner den hastige udvikling af nye medier for nye roller, hvor det ikke nødvendigvis er den voksne, der er klogest, påpeger Tina Kiørboe.

»Børnene plejer at kunne forvente, at de kan lære alt af forældrene. Men de her medier er så nye, at vi er nødt til at lære sammen. Men om 15 år vil dem, der er unge i dag, have lettere ved at hjælpe deres børn. Med mindre teknologien igen er hoppet et helt nyt sted hen«, siger Tina Kiørboe.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden