Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Offentlighed. Nicolai Wammen har ikke mange svar til offentligheden i sagerne om overvågning af befolkningen.
Foto: DRESLING JENS (arkiv)

Offentlighed. Nicolai Wammen har ikke mange svar til offentligheden i sagerne om overvågning af befolkningen.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister nægter at forklare FE's registrering af borgerne

Forsvarsminister bekræfter, at Danmark har søgt inspiration i udlandet til at omorganisere cyberovervågning.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ønsker heller ikke i folketingssalen at svare på omstændighederne omkring, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) siden 2011 har registreret et stigende antal danske borgere.

»Det er vigtigt at vi både beskytter Danmark mod angreb og holder vagt om danskernes retssikkerhed. I forhold til de oplysninger, som der spørges til, er det i sagens natur ikke muligt gå i detaljer om deres omfang og karakter«, sagde Nicolai Wammen under en forespørgselsdebat i Folketinget.

Som Politiken skriver i dag oplyser Wambergudvalget i sin nye redegørelse, at antallet af registrerede danskere hos FE var stabilt mellem 2006 og 2010, men at der siden 2011 er »sket en forøgelse i antallet af denne type oplysninger«.

Udvalget oplyser, at FE i stigende omfang får sine oplysninger om danske borgere fra andre landes spiontjenester – omfanget vokser så meget, at oplysningerne fra udenlandske tjenester om borgere i Danmark nu fylder lige så meget som de oplysninger, FE selv indhenter.

Tre spørgsmål uden svar

I folketingssalen bad Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, tre gange ministeren om at forsikre den danske befolkning om, at FE ikke får adgang til et stigende antal oplysninger ved at bytte sig til dem med udenlandske samarbejdspartnere.

Men forsvarsministeren afviste at svare:

»De spørgsmål, som Folketinget måtte have om efterretningstjenesters nærmere arbejde, foregår i det kontroludvalg, som er nedsat af Folketinget og som fører den parlamentariske kontrol. Derfor er det ikke i folketingssalen, at jeg som minister kan gå ind i diskussionen om tjenesters nærmere samarbejde, og det håber jeg, man har respekt for også fra spørgerens side«, sagde Nicolai Wammen.

I Folketingets kontroludvalg har medlemmerne tavshedspligt i forhold til alt, hvad der foregår af kontrolarbejde.

Enhedslisten: minister på dybt vand

Enhedslistens Nikolaj Villumsen er bekymret over ministerens manglende svar.

»Jeg mener forsvarsministeren er på dybt vand, når hans bedste argument er en formalistisk procedure. Vi har brug for en demokratisk debat om vores retssikkerhed. Det bekymrer mig derfor voldsomt, at forsvarsministeren ikke vil afvise at Forsvarets Efterretningstjeneste udleverer oplysninger til udenlandske efterretningstjenester om danske borgere«.

»Fandt det ikke sted, ville ministeren jo let kunne afvise det. Men det sker interessant nok ikke. Det er meget bekymrende«, siger Enhedslistens forsvarsordfører.

Vil ikke svare på Snowdens påstande

Politiken har afdækket, hvordan den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, NSA og GCHQ, har haft held til at bøje overvågningslovene i vore nabolande.

Ifølge en erklæring fra NSA-afhopperen Edward Snowden til Europaparlamentet åbnes der dermed for, at efterretningstjenesterne kan tappe andre lande for tele- og netkommunikation, og der skabes en »europæisk basar« af oplysninger, der udveksles på tværs af tjenesterne.

Forespørgselsdebatten i dag var foranlediget af artiklerne. Men ministeren ønskede ikke at svare på de spørgsmål, som Edward Snowden har rejst også om Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil ikke forholde mig til de påstande, der er fremsat fra Snowdens side i forhold til andre lande«, sagde ministeren.

Wammen bekræftede til gengæld, at hans ministerium har søgt inspiration i den britiske efterretningstjeneste GCHQ i forhold til den omorganisering af dataovervågning og cybersikkerhed, der er sket herhjemme siden regeringsskiftet i 2011.

»Det er naturligvis er en ren dansk beslutning, hvordan vi her i landet vælger at organisere os i forhold til at beskytte Danmark mod cyberangreb. Den omstændighed, at vi meget naturligt har været i forbindelse med den britiske netsikkerhedstjeneste, der er placeret under efterretningstjenesten, er udtryk for, at vi naturligvis har kigget rundt og set, hvordan man forbereder sig og garderer sig mod cyberangreb i andre lande. Det ændrer ikke ved, at det er en dansk model - det er den, der passer til os«, sagde Nicolai Wammen.

Intet tilsyn i to år

FE har registreret et stigende antal oplysninger om danskere siden 2011. Det var i samme år, at den statslige varslingstjeneste for internettrusler GovCert blev lagt fra den civile IT- og Telestyrelse og over i først Forsvarsministeriet og dernæst FE.

Omorganiseringen skabte intern frygt i tjenesten for, at oplysninger af civil karakter nu kunne flyde over i den militære og hemmelige del af forsvaret, der udveksler oplysninger med udenlandske efterretningstjenester.

Lovforslaget forventes fremsat inden sommerferien.

Politiken har beskrevet, at der i over to år ikke er blevet ført tilsyn med databehandlingen i GovCert. Et nyt lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed, som GovCert nu er underlagt, skal sikre klarere rammer for databehandlingen og videregivelsen af borgeres og virksomheders personoplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både retssikkerhed og forsvar i højsædet

Lovforslaget er blevet forsinket på grund af massiv kritik fra borgerretsorganisationer, Dansk Industri og politiet for at kompromittere borgernes retssikkerhed.

I Folketingssalen forsikrede Nicolai Wammen om, at regeringen tager borgernes retssikkerhed meget alvorligt.

»Tanken med Center for Cybersikkerhed er sådan set at beskytte Danmark og danske virksomheder mod cyberangreb, som vi ved finder sted. Det vil vi gøre på en måde, så vi både har en rigtig god retssikkerhed for den enkelte borger og kan forsvare vores land og virksomheder mod angreb. Det er formålet og ikke alt muligt andet, uanset hvilke ideer man måtte have om, hvad der er foregået i andre lande«, sagde Wammen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden