BETALING. I OnePieces pop-up-butik i New York kan du omsætte din popularitet på sociale medier til rabat på tøj (Foto: OnePiece)

BETALING. I OnePieces pop-up-butik i New York kan du omsætte din popularitet på sociale medier til rabat på tøj (Foto: OnePiece)

Nettet

Butik tager imod dine Facebook-venner som betaling

Norsk butik i New York giver dig rabat for hver ven, du har på sociale medier.

Nettet

Det kan godt være, du synes, det er værdifuldt at have mange venner på Facebook. Men nu kan værdien også tælles op i ’rigtige’ penge. Én dollar, eller cirka seks kroner pr. person, du er venner med, så har du mange venner kan det godt blive til en del.

Bliv ’Piecekeeper’

Du kan godt sætte pris på dine venner uden at prissætte dem. Men i dette tilfælde er der en butik, der gør det for dig. Det er en pop-up-butik i New York, der har taget initiativ til et særligt rabatsystem, hvor man får en dollar i rabat for hver ven, man har.

Norske OnePiece, som laver tøj, der bedst kan beskrives som fashionabelt fritidstøj (eller opsigtsvækkende joggingsæt), står bag den midlertidige butik på Broadway, hvor man kan gå ind og få noget konkret ud af alle sine sociale medie-venner.

Konceptet er, at man går ind i butikken og registrerer sig som ’Piecekeeper’, et slags ambassadør-program for tøjmærket. Her giver man – ligesom man ofte gør på nettet – adgang til f.eks. ens Facebook-profil, så OnePiece kan samle informationer op om én.

Tjen penge på at poste billeder
Især antallet af venner er vigtigt, for OnePiece-systemet lægger dem alle sammen og frembringer et samlet antal, som du så får i rabat på dine køb. Hvis du er villig til at poste billeder fra butikken eller af noget tøj, du lige har købt, kan du få yderligere 20 dollar eller cirka 120 kroner i rabat.

Idéen er endnu et eksempel på, hvordan ens data og ens profil på sociale medier har en reel værdi, som kan omsættes i penge. Denne type konkrete belønninger for ens data dukker oftere og oftere op, og debattører som Microsofts Jaron Lanier har ligefrem foreslået, at man som privatperson skal kræve betaling for de data, vi afleverer til kommercielle foretagender.

Som regel foregår det hele på nettet, men nu begynder tendensen altså også at komme ud i fysiske butikker. I OnePiece-tilfældet skal du dog skynde dig, hvis du gerne vil på juleshopping i New York. Pop-up-butikken på 577 Broadway er kun åben indtil på søndag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce