bekymrende. Det er ikke til at vide, om du får en høj eller lav pris i forhold til andre kunder i netbutikker - det afhænger af, hvilke andre sites, du besøger i din øvrige færden på nettet.
Foto: Thomas Borberg

bekymrende. Det er ikke til at vide, om du får en høj eller lav pris i forhold til andre kunder i netbutikker - det afhænger af, hvilke andre sites, du besøger i din øvrige færden på nettet.

Nettet

Du kan ikke stole på priserne i netbutikker

Din øvrige aktivitet på nettet kan afgøre, om du får billige eller dyre priser.

Nettet

De fleste internet-brugere har efterhånden vænnet sig til, at alt fra søgeresultater til musikforslag bliver personaliseret baseret på oplysninger om din tidligere aktivitet på nettet.

Dine data bliver behandlet af meget komplekse algoritmer, der forsøger at regne sig frem til, hvad du har brug for. Men personalisering er ikke nødvendigvis kun en fordel. Nogle internet-butikker bruger personlige oplysninger om kunderne til at variere priserne.

Det svarer til, at ekspedienten i en butik skynder sig rundt for at ændre alle prisskiltene, så snart du træder ind af døren. I en netbutik kan det ske helt automatisk og usynligt, når du kommer ind på hjemmesiden. Det betyder, at to forbrugere, der køber den samme vare i den samme netbutik, ikke nødvendigvis betaler samme pris.

LÆS ARTIKEL

En undersøgelse fra det polytekniske universitet i Barcelona afslørede tidligere i år, at nogle netbutikker bruger de såkaldte cookies til at variere priserne med op til 50 procent. Hvis du har besøgt mange luksussider på nettet, kan du risikere at priserne bliver sat op. Nu viser en ny undersøgelse fra Northeastern University i USA, at mange af de mest populære butikker på nettet ændrer deres priser baseret på kundens data.

»Skal vi føle os forulempede? Hvis man tror, at internettet er et frit computernetværk, som altid har til formål at skabe så gode forhold for forbrugeren – så skal man absolut føle sig forulempet. Men hvis man ser på, hvordan der i den fysiske verden eksisterer et hav af forskellige priser i forskellige kontekster, så er det vel ikke overraskende, at dette også foregår på nettet«, siger lektor Reimer Ivang fra Aalborg Universitet.

Der er især mange eksempler på prisdiskriminering hos internet-tjenester som tilbyder flybilletter og hotelværelser. Her kan du risikere, at prisen for den samme rejse eller hotelophold varierer med flere tusinde kroner.

Det er ikke unormalt, at butikker giver rabatter til specielle grupper af kunder, som studerende, ældre eller medlemmer af kundeklubber, men forskerne beklager den manglende transparens. Netbutikkerne forklarer ikke, hvorfor priserne er lavere eller højere for bestemte kunder, og det er næsten umuligt at gennemskue, hvordan priserne bliver beregnet.

Samtidig ser det ud til, at algoritmerne bliver skiftet ud med korte mellemrum, så det er meget svært at følge med i, hvad der foregår.

»Det afliver myten om, at der er så mange data derude, at ingen kan vide noget om dig. Tværtimod er du 100 procent unik. For den enkelte forbruger er det fuldstændig uigennemskueligt, om det rammer positivt eller negativt, og det er et problem«, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Hun råder til at deaktivere tredjeparts-cookies i browseren, hvis du ønsker at undgå, at priserne bliver påvirket af cookies, men det kan skabe problemer hos nogle internet-tjenester.

Android-brugere skal betale mere

For at teste, om netbutikkerne varierer deres priser, har forskerne besøgt 16 forskellige populære tjenester som Expedia, Cheaptickets og Hotels.com over en periode på to-tre uger. Forskerne har både besøgt siderne med bærbare computere og smartphones, hvor de gemte cookies afslører brugerens tidligere adfærd på nettet, og med 'rene' konti, hvor der slet ikke ligger nogen oplysninger om brugeren. I nogle tilfælde er der meget betydelige prisvariationer.

Men det er ikke kun priserne, der bliver personaliseret. Det samme gør netbutikkernes søgeresultater. Når du søger efter hotelværelser på Hotels.com, kan du risikere at få vist dyrere hotelværelser end en anden bruger, der laver en identisk søgning på samme tid. Det er dine cookies og informationer om tidligere køb, der afgør, hvilke forslag søgefunktionen kommer frem til. Der er typisk lavere priser for medlemmer, der er logget ind, inden de søger.

Forskerne fra universitetet i Barcelona kunne tidligere i år dokumentere, at priserne hos Cheaptickets i gennemsnit var 15 procent højere for en bruger, der tidligere havde besøgt mange luksussider. For et af hotellerne var prisen 50 procent højere.

Hos Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) understreger man, at priserne bør være ens for alle kunder.

»Vi har den holdning, at hvis du har en vare i butikken og har sat et prisskilt på, så skal prisen også holde – uanset hvem kunden er. Selvfølgelig kan du give specielle tilbud til kunderne, men som udgangspunkt skal prisen være den samme. Det er fuldstændig uetisk, hvis du begynder at manipulere priserne«, siger kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Find billigere priser med mobilen

Den nye undersøgelse fra Northeastern University fortæller, at mobile brugere i nogle tilfælde får vist lavere priser end dem, der surfer med en pc. Den populære rejsetjeneste Travelocity har bekræftet, at der er specielle rabatter, som kun gælder for mobile brugere, men testen antyder, at priserne er lavere for iOS- end for Android-brugere. Der er også fundet prisforskelle mellem iOS og Android hos byggemarkedskæden Home Depot.

En mulig forklaring på de lave priser for mobile brugere kan være, at mange bruger mobilen til at tjekke priser, altså vindues-shoppe, mens selve købet foretages på en pc.

»Sælgers risiko for, at kunden rent faktisk slår til og køber til den lave pris er ikke så stor – formålet er at få dem videre i beslutningsprocessen«, som Reimer Ivang udtrykker det.

LÆS OGSÅ

Når den samme forbruger besøger butikken igen med pc'en, er kunden kommet så langt i beslutningsprocessen, at en mindre prisforøgelse ikke betyder, at processen startes fra ny.

Men Apple-brugere kan også risikere at betale mere end andre forbrugere. I 2012 blev det afsløret at Orbitz sendte Mac OS X-brugere til dyrere hoteller, men det blev stoppet efter kort tid. Internetgiganten Amazon har tidligere eksperimenteret med at give sine mest loyale kunder lavere priser, men måtte senere undskylde og stoppe denne praksis.

Reimer Ivang, der selv forsker i e-handel og digitalisering, mener at forbrugerne bliver nødt til at acceptere en eller anden form for prisoptimering.

»Det kender vi jo fra luftfartsindustrien, hvor vi godt ved, at det kan betale sig at være ude i god tid. Men politikkerne må komme på banen for at skabe klare regler, så vi undgår prismanipulation og dermed en så stor uigennemskuelighed, at det påvirker forbrugernes mulighed for at anvende nettet til at søge valid information. Det er klart, at den manglende gennemskuelighed udelukkende er til fordel for sælger, og derfor er dette et område, som der skal lovgives om«, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Erhvervsstyrelsen, der administrerer den danske cookie-lovgivning, fortæller kontorchef Brian Wessel, at der generelt ikke nogen i vejen for, at virksomheder bruger cookies til at definere priserne.

»Men det interessante er, om brugerne bliver gjort opmærksom på det«, siger han og uddyber:

»Hvis nogle virksomheder bruger cookies til prisfastsætning, er det vores vurdering, at brugerne skal have det at vide og have mulighed for at sige ja eller nej til det. Prissætning er i vores optik så præcist et formål, at man som bruger skal have mulighed for at forstå, at det er netop det, cookies anvendes til«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce