En stadig større del af julehandelen foregår online via computer, tablet og smartphone.
Men det kan have kedelige konsekvenser at købe gaver til familie og venner online, hvis du glemmer den kritiske fornuft og ikke har styr på rettigheder og forpligtelser.
Politiken giver dig her sammen med E-mærket og forbrug.dk, Forbrugerstyrelsen og FDIH en række gode råd til den virtuelle juleshopping:
- Vid, hvem du handler med. Undersøg hjemmesiden grundigt. Ser den troværdig ud, og virker priserne realistiske? Det er et godt tegn, hvis der er opgivet postadresse, e-mail, telefonnummer og lignende. Kig også efter et CVR-nummer, som alle EU-baserede netbutikker skal skrive på siden.
- Kend din fortrydelsesret. Der kan være mange årsager til at fortryde et køb, og alle er gyldige. Der er altså ingen dumme forklaringer, og du behøver ikke engang fortælle, hvorfor du har fortrudt. Fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis du køber flyrejser, hotelovernatninger, biografbilletter og andre former for underholdningsoplevelser, som finder sted på et bestemt tidspunkt, eller inden for en bestemt periode.
- Vær sikker på, at julegaven kan byttes – efter jul. Når du handler på nettet i Danmark, har du 14 dages fortrydelsesfrist. I EU har du altid mindst syv hverdages fortrydelsesret, fra du modtager varen, til du evt. sender den af sted igen. Returnerer du en vare, skal du have pengene tilbage ' snarest muligt' og senest 30 dage efter varen er returneret. Det er ofte afgørende, at den lovpligtige fortrydelsesret bliver forlænget, så gaven ikke skal være returneret senest den 27. december.
- Dobbelttjek links på ønskesedler. Hvis dine venner, børn eller andre familiemedlemmer skriver links til netbutikker på ønskesedlen for at gøre arbejdet nemmere og måske billigere for dig, kan der være god grund til sund skepsis. For selv om du har tiltro til ønskeseddelens ophavsmand, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende har tjekket vilkår og betingelser for køb via linket.
- Prøv gerne varen. I løbet af de 14 dage, fortrydelsesretten gælder. Du, eller den der modtager gaven, må gerne prøve varen og se, om for eksempel en bluse eller et par sko passer. Du må gerne tænde for kameraet, tage et billede og se, om du synes, det fungerer. Men du må ikke tage varen i brug. Den nemmeste måde at skelne mellem ' at prøve' og ' at bruge' er at sammenligne det med, hvad du må i en butik. Altså må du prøve blusen, men ikke tage den på til fest, og du må teste kameraet, men ikke tage det med på ferie. Fortryder du købet, skal varen tilbageleveres i ' væsentligt samme stand', så er du kommet til at ødelægge noget ved den, kan du ikke fortryde købet.
- Betal med betalingskort. Så kan din bank tilbageføre pengene til din konto, hvis varen ikke dukker op. Er varen væsentligt anderledes end det, du bestilte - og du ikke får noget ud af at klage direkte til netbutikken - er der tale om et uberettiget træk på dit kort, og så kan din bank ligeledes føre pengene tilbage. Den mulighed har du ikke, hvis du betaler via direkte kontooverførsel.
- Læs handelsbetingelserne, og tjek, hvad du egentlig skriver under på – som minimum afsnittene om fortrydelse og reklamation. Uanset, hvilken vare du køber, og uanset om du handler i en fysisk butik eller på nettet, har du altid to års reklamationsret.
- Kræv fragten refunderet ved fortrydelse. Hvis du fortryder købet, skal du tilbagelevere varen og have alle pengene tilbage, altså både varens pris og eventuelle pakke-og leveringsomkostninger. Nogle net-butikker tror, at de kun skal tilbagebetale selve varens pris, men det er altså hele købesummen, du skal have tilbage. Derimod skal du som forbruger selv betale for returfragten tilbage til sælgeren.
