IDENTITET. Dine 'Likes' på Facebook kan bruges til at skabe en profil af din personlighed, der er mere nøjagtig, end hvad venner og familie kan præstere.
Foto: AP Photo/Paul Sakuma

IDENTITET. Dine 'Likes' på Facebook kan bruges til at skabe en profil af din personlighed, der er mere nøjagtig, end hvad venner og familie kan præstere.

Nettet

Ny forskning: Facebook kender dig bedre end dine venner

Dine Facebook-likes fortæller meget om dig.

Nettet

Hvem kender dig bedst? Dine nærmeste venner? Dine familie? Facebook?

Hvis man skal tro resultaterne fra et nyt forskningseksperiment, er det faktisk Facebook, der kan sige mest om din personlighed. Eller rettere, en computermodel, der kigger al din Facebook-aktivitet igennem.

Det er forskere fra Cambridge i England og Stanford i Californien, der sammen har publiceret resultaterne af forskningen i det åbne, videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne har simpelthen lavet et lille computerprogram, der har gennemgået 86.220 frivillige Facebook-brugeres ’Likes’. Herefter blev der skabt en model ud fra de indsamlede data, der blandt andet også tog højde for lidt for tilfældige klik og fejlklik.

De samme deltagere blev derefter bedt om at tage en såkaldt MyPersonality-test, der er en online personlighedstest, de kunne holde resultaterne op imod.

Mest spændende er det, at den store gruppe frivillige også skulle bede deres familie og venner deltage i forsøget via Facebook, hvor de skulle besvare et spørgeskema om den frivillige deltagers personlighed.

Kender dig bedre end vennerne
Resultatet af eksperimentet er slående. Det viser sig nemlig, at familie og venner slet ikke kan sige lige så meget om personen, som vedkommendes Facebook-likes kan. I hvert fald, hvis man skal stole på, at MyPersonality-testen giver en relativ nøjagtig vurdering af vedkommendes personlighed og derfor kan bruges som sammenligningsgrundlag.

Forskernes computermodel kunne ved blot at analysere 10 likes give en bedre beskrivelse af den frivillige end vedkommendes kolleger, det krævede analyse af 70 likes for at være bedre end en god ven eller sambo, og 150 likes at være bedre end den nærmeste familie.

Forskerne fandt også en række interessante sammenfald i testen – hvoraf visse kan virke åbenlyse.

For eksempel hænger likes relateret til meditation og David Bowie sammen med et frigjort og kunstnerisk sind. Er man fan af rapperen Lil’ Wayne er man typisk en extrovert personlighed. Hvis man liker Wikipedia-relaterede ting, er man ifølge forskerne genert. Og hvis man lytter til R’n’B, er man ikke et rodehoved.

Du kan selv prøve testen af HER.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce