Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svage får hjælp på langdistance med digital post

Handicappede unge og svage ældre kan få støtte, men pas på jura og etik.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familie og venner kan være med på sidelinien, hvis forældre eller voksne børn over 15 år har brug for hjælp til at holde styr på den digitale post.

På den måde er hjælpen med brevposten blevet mulig at gennemføre løbende, selv om den, der skal hjælpes, bor i den anden ende af landet end hjælperen.

»Det er en stor lettelse for pårørende, at man på den måde kan give en hjælpende hånd til sin gamle mor på langdistance. Også for de ramte kan det være rart, at der er den mulighed«, siger Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen, som har 9.500 medlemmer, der som enten pårørende eller patienter er ramt af hjerneskader.

»De kan følge med og støtte. Men det skal være velovervejet, når man slipper et andet menneske ind i sin post«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Allerede sidste år viste tal fra Danmarks Statistik, at seks ud af ti ældre, der er på nettet, får hjælp med at løse digitale opgaver, særlig af deres familie. 20-30 procent af de ældre over 55 år siger, at de får hjælp med e-Boks eller digital post.

Også i LEV, foreningen for udviklingshæmmede, ser man adgangen til at læse med på den digitale post som overvejende positivt, siger rådgiver indenfor det digitale område, Hans Andersen.

»Pårørende kan hjælpe med at huske på, at der er post, og det er en stor fordel, at brevene ikke bliver væk«, siger Hans Andersen.

På landsplan er der 35 - 40.000 udviklingshæmmede, hvoraf en del er meget velfungerende, bor i egne lejligheder og gerne vil opretholde deres privatliv, selv om de har brug for hjælp til enkelte opgaver. Andre er så handicappede, at de har brug for hjælp til alt og ikke har en digital postkasse.

Også unge med andre fysiske eller mentale handicap, eller ældre, som finder det svært at overskue den digitale post på egen hånd, kan forsøge at få de nærmeste venner eller familien til at hjælpe.

Tre slags adgang til posten Pårørende vil typisk udelukkende få såkaldt læseadgang til familiemedlemmers post. Det betyder, at du kan læse med, enten for at tjekke, om posten er blevet håndteret, eller hvis der er et særligt brev, som modtageren gerne vil have hjælp med.

Hvis postkassens indehaver kun vil dele noget af posten med hjælperen, kan de dele, der er strengt private, dirigeres ind i mapper som personer med læseadgang ikke kan se, forklarer kontorchef Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen.

»Med læseadgang kan du ikke redigere, slette eller handle på de breve, der ligger i postkassen. Det er op til personen, der har postkassen, hvordan din adgang skal være«, siger kontorchefen. Kun personer, som har NemId, kan oprette en digital postkasse, magter man ikke NemId, skal man i stedet fritages fra digital post.

LÆS ARTIKEL

Ægtepar og andre, som gerne vil give hinanden adgang til fælles mapper, kan gøre det fra egen computer, og den slags læseadgang er der i øjeblikket givet 168.220 af.

Med den mere udvidede redigeringsadgang er det muligt både at læse, redigere og slette breve, men stadig kun i de mapper, som du får tilladelse til at gå ind i. Det vil for eksempel sige, at datteren kan hjælpe sin lettere demente far med at udfylde skemaet til sygehusvæsnet.

Endelig kan du med den mest udvidede model opnå administrativ adgang til alle mapper.

»Men alle tre modeller kræver, at den digitale postkasses 'ejer' er frisk nok til at håndtere NemId, og giver de pårørerende ret til at gå ind i brevene. De digitale breve skal håndteres med samme overvejelse og omtanke, som hvis du åbner en persons fysiske breve«, siger Louise Palludan Kampmann.

Breve kan give ballade
Netop de overvejelser er ikke så nemme endda, påpeger Hjernesagens direktør.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man er ramt af en hjerneskade, kan man have svært ved at huske og ved at have overblik. Og så er det svært at ræsonnere sig frem til, hvilke dele af ens post, som man gerne vil have for eksempel ens børn ser«, siger Lise Beha Erichsen.

Måske har et af børnene engang lånt penge, uden at de andre børn ved det, og det kan skabe misundelse. Eller man har meldt sig til undersøgelser før man blev syg, som man ikke vil dele med familien. Unge, der får hjælp med posten, har måske ikke lyst til, at familien ser en indkaldelse til at få foretaget en abort.

LÆS ARTIKEL

Hun advarer også om, at det kan virke uklart, hvem der har ansvaret for at handle på den post, der kommer, selv om det juridisk set uden tvivl er postkassens indehaver.

»Hvis jeg er en ældre dame, som har givet min søn læseadgang, vil jeg tænke, at posten bliver læst og at jeg får at vide, hvis der skal reageres på brevet. Men det er ikke sikkert, at det sker, siger Lise Beha Erichsen, som også frygter, at uvenskaber blandt forældre og voksne børn eller blandt søskende kan skabe rod i systemerne.

»Kort sagt, er det at hjælpe med digital post en god mulighed for nogen, men ikke for alle. Det kan godt give rav i den, når nogen skal hjælpe familiemedlemmer med økonomiske eller sociale spørgsmål«, siger hun, og understreger, at myndighederne aldrig må tage hjælp fra pårørende for givet.

Dyrt at være ikke-digital

Blandt udviklingshæmmede har mange svært ved at håndtere NemId, fordi koder er svære at huske, og det gør digital post umulig. Det gør mange ting dyrere, når alting foregår udenfor den digitale verden.

»Du betaler dyre gebyrer for at betale med girokort, det koster ekstra at komme ind i Legoland, når du ikke har købt billetten på nettet, og ofte kræver det længere busrejser at søge støtte til at dække ens behov, fordi man ikke kan gøre det digitalt«, siger Hans Andersen fra LEV.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den måde giver digitaliseringen bagslag for dem, der ikke kan komme med. Før i tiden var det let for personale eller andre omkring den udviklingshæmmede at ringe til kommunen omkring behov for hjælpemidler og andet, men i dag kræver det som regel en digital signatur eller NemId.

»Derfor oplever jeg også nogle kommuner tage en pragmatisk beslutning og give folk en digital postkasse, selv om de ikke kan håndtere NemId. Selv om jeg forstår behovet, synes jeg man burde finde nogle løsninger, der ligger inden for reglerne«, siger Hans Andersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden