Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

søgeresultater. Nogle danske netbutikker må finde sig i dårligere placeringer i Googles søgeresultater på en mobiltelefon, fordi de ikke har gjort netbutikken mobilvenlig.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

søgeresultater. Nogle danske netbutikker må finde sig i dårligere placeringer i Googles søgeresultater på en mobiltelefon, fordi de ikke har gjort netbutikken mobilvenlig.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny søgemetode hos Google frasorterer utidssvarende netbutikker

Fremover for mobilbrugere kun vist netbutikker, der er optimeret til mobilen.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når smartphone-brugerne fra i denne uge søger på produkter og priser på deres mobil, vil de kun få vist en del af de søgeresultater, som de fik vist i sidste uge.

Det vil sige, at en del af de danske netbutikker ikke længere bliver vist på Googles side med søgeresultater. Eller de bliver vist så langt nede, at færre opdager dem.

Det er resultatet af en ændring, som Google er ved at foretage i sine søgealgoritmer. Fremover vil mobilbrugere nemlig kun få vist hjemmesider i deres søgninger, som er optimerede til mobilens lille skærm. Og det er en del af de danske netbutikker ikke.

LÆS ARTIKEL

Og der er sværvægtere blandt de netbutikker, som ikke længere vil blive vist. Eksempler er Proshop, Humac og Eurotoys. Alle store netbutikker, som hidtil må have bygget en del af deres omsætning på resultatet af søgninger på mobil.

Christine Sørensen, som er Googles kommunikationschef i Danmark, fortæller, at ændringerne ikke træder i kraft i Danmark på én gang, fordi alle hjemmesider skal indekseres, og det vil tage en god uges tid.

»Det er lavet for at brugerne skal få en bedre oplevelse. For der er jo ingen, der synes, det er fedt med små bogstaver på mobiltelefonen«, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dustin og Proshop, men ingen af de to netbutikker klarer Googles krav til en mobilvenlig hjemmeside. Man kan selv tjekke netbutikkernes mobilvenlighed ved at indtaste adressen på analyseværktøjet https://www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendly/

Umiddelbart kommer Fona heller ikke godt ud af et tjek i Googles analyseapparat, men det er der en forklaring på, fortæller it-chef hos Fona, Jens Fauring. Det skyldes, at Fona er i gang med at gøre hjemmesiden mobilvenlig. Og det er ikke sikkert, at Googles analyseværktøj opdager, at virksomheden har en mobilversion af hjemmesiden, som begynder med m for mobil.

»Vi er begyndt at optimere vores hjemmeside, men vi er ikke færdige. Vi tager det ikke fra forsiden men nedefra, og det betyder, at for eksempel vores produktvisninger og tjenesten Find en Fonabutik nu er mobilvenlige«, fortæller Jens Lauring, der ikke ønsker at give et bud på, hvornår hele Fona.dk findes i en mobilvenlig udgave.

Selv om Fona kommer dårligt ud af analyseapparatet viser et tjek med en mobiltelefon altså, at Fona har en udmærket mobiloptimeret produktvisning.

Baggrunden for Googles ændring af søgealgoritmen er, at et stort flertal af danske internetbrugere googler via deres mobiltelefon, og dermed skal de ifølge Google også have de bedste og mest velegnede søgeresultater.

Ændringerne i søgealgoritmerne har løbende været rullet ud til brugerne i de seneste halvanden måned, og nu er danske mobilbrugere altså også underlagt det nye søgeregime.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden